TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato 27. januar 2021
J. nr. 2021-403
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 13. januar 2021 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Karsten Hønge (SF).
Spørgsmål nr. 185:
Hvordan ser ministeren på udfordringen for landets køreelever og køreskoler,
der grundet COVID-19 ikke har kunnet gennemføre undervisningen som plan-
lagt? Ministeren bedes herunder kommentere på, hvorvidt dette kræver dispen-
sationer for nuværende regler og hvorvidt ministeren er villig til at se på dette.
Ministeren bedes også besvare, om ministeren overvejer at iværksætte tiltag med
henblik på at afhjælpe økonomiske udfordringer for ekstra køretimer, f.eks. gen-
nem afgiftsfritagelse.
Svar:
Som spørgeren skriver, er vi inde i en periode, hvor det grundet COVID-19 ikke
er muligt at afholde praktisk køreundervisning. Jeg har stor forståelse for elever-
nes frustration over, at køreskolerne er lukket ned. Det vil forventeligt medføre,
at mange køreelever vil have brug for yderligere, opfriskende køreundervisning,
inden de kan gå op til en køreprøve. Det vil være op til den enkelte kørelærer og
elev at vurdere, hvorvidt der er behov herfor.
Nedlukningen er en sundhedsfaglig beslutning, og skal sammen med de øvrige
restriktioner og tiltag være med til at holde smitten under kontrol.
Nedlukningen af samfundet skal dog ikke medføre unødige forsinkelser i køre-
uddannelsen. Derfor kan jeg også oplyse, at man allerede har dispenseret fra de
førhen gældende regler og tidsfrister. Sidste forår blev pausereglerne for den al-
mindelige køreuddannelse således ophævet. Det betyder, at elever, der grundet
aflysning af prøver og nedlukning midlertidigt går i stå, vil kunne genoptage ud-
dannelsen den på et senere tidspunkt på samme sted, som de var nået til i ud-
dannelsesforløbet. Teoriprøvens gyldighed er også forlænget, og den praktiske
prøve skal derfor først være bestået 18 måneder efter, at teoriprøven er bestået.
Regeringen har allerede iværksat tiltag, der skal hjælpe med at få køreskolerne
og alle andre virksomheder helskinnet i gennem krisen, herunder ved indførel-
sen af hjælpepakker. Der er mig bekendt ikke på nuværende tidspunkt planer om