TRU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 181: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der i Kommissionens vejledning til fortolkning af VVM-direktivets bilag I og II bemærkes følgende vedrørende "I retspraksis vedrørende VVM-direktivet har EU-Domstolen systematisk understreget, at formålet med direktivet ikke kan omgås ved opdeling af projekter. Hvor flere projekter samlet kan have væsentlig indvirkning på miljøet i henhold til artikel 2, stk. 1, i VVM-direktivet, bør deres miljøpåvirkning vurderes som en helhed. Det er nødvendigt at vurdere projekter samlet, især hvor de hænger sammen og følger efter hinanden, eller hvis deres miljøeffekter overlapper hinanden […]. Desuden, for at undgå misbrug af EU-regler ved at opdele projekter, som sammenlagt sandsynligvis vil have væsentlig indvirkning på miljøet, er det nødvendigt at tage højde for den kumulative effekt af sådanne projekter, hvis der er en objektiv og kronologisk sammenhæng mellem dem.", til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt

NOTAT

Dato

J. nr.

19. juni 2019

2019-3060

Notat vedr. Udviklingsselskabet By & Havn I/S’ kompetencer ift.

byudvikling og havnedrift og praksis ifm. opdeling af projekter ift.

ansøgninger om VVM-godkendelser

Baggrund

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har ved et møde den 12. juni 2019 anmodet

Lovkontoret i departementet om bistand til regelfortolkning vedr. Udviklings-

selskabet By & Havn I/S’ kompetencer ift. byudvikling og havnedrift og om

hvorvidt det er i overensstemmelse med henholdsvis EU-retten og national ret,

at et projekt opdeles ift. ansøgninger om VVM-godkendelser.

Lovkontorets vurdering og bemærkninger

Udviklingsselskabet By & Havn I/S’ kompetencer ift. byudvikling og havne-

drift

Ved lov nr. 551 af 6. juni 2007 om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet

By & Havn I/S (metroselskabsloven)

er Udviklingsselskabet By & Havn I/S’

formål fastsat. Det følger af metroselskabslovens § 15, stk. 1, at selskabets for-

mål er at forestå udvikling af selskabets arealer samt forestå havnedrift i Kø-

benhavns Havn.

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget

forstås bl.a. ved

udvikling af selskabets

arealer

omdannelse og salg på markedsvilkår af arealer til byudvikling med

henblik på etablering af boliger og erhverv m.v. Udviklingsselskabet By & Havn

I/S skal således stille arealerne til rådighed for havnedrift og tilrettelægge og

gennemføre omdannelse og afhændelse af arealer og ejendomme, der ikke læn-

gere skal anvendes til havnedrift.

Ifølge de førnævnte bemærkninger skal Udviklingsselskabet By & Havn I/S

drives på et forretningsmæssigt grundlag, hvilket indebærer at selskabet skal

agere kommercielt med henblik på at skabe størst muligt overskud. Selskabet

har således en pligt til, at få den størst mulige værdi ud af de arealer, som sel-

skabet råder over.

Som følge af ovenstående har Udviklingsselskabet By & Havn I/S kompetence

til, at udvikle og omdanne selskabets arealer før disse afhændes, såfremt area-

lerne ikke længere skal anvendes til havnedrift. Det er ikke på forhånd fastlagt,

Lovforslag nr. 158 om Metroselskabet I/S og Arealudviklingsselskabet I/S, frem-

sat den 21. februar 2007.

TRU, Alm.del - 2020-21 - Supplerende svar på spørgsmål 181: Spm. om ministeren kan bekræfte, at der i Kommissionens vejledning til fortolkning af VVM-direktivets bilag I og II bemærkes følgende vedrørende "I retspraksis vedrørende VVM-direktivet har EU-Domstolen systematisk understreget, at formålet med direktivet ikke kan omgås ved opdeling af projekter. Hvor flere projekter samlet kan have væsentlig indvirkning på miljøet i henhold til artikel 2, stk. 1, i VVM-direktivet, bør deres miljøpåvirkning vurderes som en helhed. Det er nødvendigt at vurdere projekter samlet, især hvor de hænger sammen og følger efter hinanden, eller hvis deres miljøeffekter overlapper hinanden […]. Desuden, for at undgå misbrug af EU-regler ved at opdele projekter, som sammenlagt sandsynligvis vil have væsentlig indvirkning på miljøet, er det nødvendigt at tage højde for den kumulative effekt af sådanne projekter, hvis der er en objektiv og kronologisk sammenhæng mellem dem.", til transportministeren

om selskabet skal sælge arealerne til private bygherrer, udleje arealerne eller

indgå i joint ventures og lignende. I nogle tilfælde vil selskabet kunne udøve

egentlig udviklingsvirksomhed og herved deltage med risikovillig kapital i kon-

krete byggeprojekter m.v. Det afhænger dog af, hvorvidt dette kan medvirke til

en værdiforøgelse for selskabet, jf. ovenstående afsnit.

I medfør af metroselskabslovens § 24, stk. 3 og 4, kræver udvidelse, uddybning,

opfyldning og etablering af faste anlæg m.v. inden for Københavns Havns sø-

område tilladelse fra transport-, bygnings- og boligministeren (v/Trafik-, Byg-

ge- og Boligstyrelsen). Ministeren har i medfør af lovens § 25, stk. 1, fastsat

Københavns Havns søområde ved bekendtgørelse nr. 244 af 14. marts 2019

o0m afgrænsning af Københavns Havns søområde. Tilladelsesmyndigheden

kan fastsætte vilkår i forbindelse med en tilladelse efter stk. 3 og 4.

Det bemærkes, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen tidligere har tilladt etable-

ring af 10 boligøer samt udgravning af kanaler ved Enghave Brygge

med hen-

visning til metroselskabslovens § 24, stk. 3

, som vedrører uddybning, opfyld-

ning og etablering af faste anlæg m.v. inden for Københavns Havns søområde.

Lovkontoret vurderer på baggrund af ovenstående, at Udviklingsselskabet By &

Havn I/S har kompetence til jordopfyld i Københavns Havn i medfør af metro-

selskabsloven under forudsætning af, at der opnås tilladelse hertil.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har stillet spørgsmål ved, om de er kompeten-

te til at behandle en ansøgning om jordopfyld i Københavns Havn, hvis der i et

kommissorium er beskrevet, at projektet skal vedtages ved en anlægslov. Lov-

kontoret skal hertil bemærke, at et kommissorium alene er en politisk tilkende-

givelse og ikke er juridisk bindende. Kommissoriet påvirker således ikke styrel-

sens juridiske kompetence til som havnemyndighed at behandle og træffe afgø-

relse i en sag om jordopfyld i Københavns Havn, herunder at vurdere, om pro-

jektet skal undergives en miljøvurdering i medfør af VVM-direktivet.

Opdeling af et projekt ift. ansøgninger om VVM-godkendelser

Formålet med VVM-direktivet er, at projekter, der bl.a. på grund af deres art,

dimensioner eller placering kan forventes at få væsentlige indvirkninger på

miljøet, undergives en vurdering af denne miljøindvirkning, inden der gives

tilladelse til projektet, jf. direktivets artikel 2, stk. 1.

EU-Domstolen har ved flere domme fastslået, at direktivets formål ikke kan

omgås ved, at projekter opdeles i mindre projektdele eller at flere sammen-

hængende projekter behandles særskilt.

Kommissionen har omtalt metoden

som

salami-metoden.

Domstolen fastslår i dommene, at det påhviler den på-

Side 2/3

Se bl.a. styrelsens principiel tilladelse af 13. marts 2015.

Bestemmelsen er nu placeret i lovens § 24, stk. 4, da et nyt stk. 2 blev indsat ved

lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige veje m.v., jernbaneloven

og forskellige andre love.

Se bl.a. sag C-147/07, sag C-205/08, sag C-244/12 og sag C-141/14.

gældende medlemsstat, når den afgør, om en projektdel eller et projekt skal

undergives en miljøvurdering, at vurdere den miljøindvirkning, som projektde-

len eller projektet kan have i sammenhæng med øvrige projektdele eller projek-

ter. Domstolens begrundelse herfor er, at direktivets formål skal fortolkes bredt

og at der vil være risiko for omgåelse af direktivets regler, idet manglende hen-

syntagen til projekters kumulative virkninger vil kunne føre til, at projekter

fritages fra vurderingsforpligtelsen, uanset at projekterne samlet set kan få

væsentlig indvirkning på miljøet.

Følgen af ovenstående er, at et projekt eller projekter omfattet af direktivets

bilag II (screeningspligtige projekttyper) således ikke må opdeles i forbindelse

med en screening af, om disse kan få væsentlig indvirkning på miljøet og der-

med skal undergives en miljøvurdering. Det er Lovkontorets vurdering, at

samme forbud mod opdeling af et projekt ligeledes må gælde for projekter om-

fattet af direktivets bilag I (VVM-pligtige projekter, dvs. uden forudgående

screening).

Lovkontoret vurderer ikke, at EU-Domstolens forbud mod salami-metoden er

til hinder for, at VVM-myndigheden godkender en del af et projekt. Det er dog

en forudsætning herfor, at eventuelle kommende projektdele eller projekter

endnu ikke er planlagt. Begrundelsen herfor er, at ved en screening af, om en

projektdel eller et projekt skal undergives en miljøvurdering, kan der i sagens

natur alene medtages øvrige projektdele eller projekter, som er planlagt på det

pågældende tidspunkt, herunder alene oplysninger herom, som er tilgængelige

på det pågældende tidspunkt. Det vil selv sagt ikke være muligt at vurdere ikke-

planlagte projekters indvirkning på miljøet.

Lovkontoret vurderer ligeledes, at det samme er tilfældet i forhold til en egent-

lig miljøvurdering af et konkret projekt. Her vil det heller ikke være muligt at

inddrage miljøindvirkninger fra ikke-planlagte projekter. Hvis et konkret pro-

jekt senere skal udvides eller ændres, men hvor dette endnu ikke er planlagt, vil

det som følge heraf ikke være muligt at beskrive disse udvidelser eller ændrin-

gers forventede miljøpåvirkninger. Dette så meget desto mere, hvis udvidelser

eller ændringer først ligger længere ude i fremtiden.

Lovkontoret bemærker hertil, at der ved en screening og miljøvurdering af en

projektdel eller et projekt skal tages hensyn til allerede tilladte projektdele eller

projekter, som kan have sammenhæng hermed, uanset om disse er opført eller

om disse alene er planlagt og dermed endnu ikke opført.

Endeligt bemærkes, at det alene er VVM-myndigheden som har kompetence til

at afgøre ved en konkret vurdering, om en ansøgning om et konkret rapport

eller en konkret miljøkonsekvensrapport opfylder de indholdsmæssige betin-

gelser herfor og om projektet på baggrund heraf kan tillades.

Se i den retning ligeledes VVM-direktivet bilag I, nr. 24 og bilag II, nr. 13 a og sag

C-2/07.

Side 3/3