TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om kommentar til henvendelse af 5/1-21 fra Hærvejsgruppen og Hærvejsmotorvej-nej-tak vedrørende argumenter mod etablering af Hærvejsmotorvejen, til transportministeren

Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt

Dato

Sagsbehandler

Mail

Telefon

Dokument

Side

28. januar 2021

Leif Hald Pedersen

[email protected]

21/00493-3

1/3

TRU 178 - Vejdirektoratets svar på faglige kritikpunkter

til VVM-undersøgelsen for Ny Midtjysk Motorvej Give -

Haderslev

”Hærvejsgruppen” og ”Hærvejsmotorvej-nej-tak” har indsendt notat med 27 kritikpunkter til

Ny Midt-

jysk Motorvej fra Give til Haderslev. Nedenfor besvares et antal punkter, hvor der udtrykkes kritik af

den gennemførte VVM-undersøgelse og det metodiske grundlag for undersøgelsen.

Bemærkning:

”Motorvejen vil kun midlertidigt aflaste E45. Når et antal køretøjer flyttes fra E 45 til en

ny midtjysk motorvej, vil trafikanterne udnytte den ledige kapacitet, da alle erfaringer viser, at øget

fremkommelighed giver øget trafik. Det er skruen uden ende, hvilket Vejdirektoratet da også påpeger i

sin indstilling.”

Svar:

Set i et længere perspektiv har der været en vækst i vejtrafikken. Siden 2010 er den samlede vej-

trafik steget med ca. 15 %. Væksten i vejtrafikken har i denne periode været størst på statsvejene, hvor

stigningen har været på 25%, mens trafikudviklingen på det kommunale vejnet har været lavere.

Den generelle vækst i vejtrafikken kan forklares ved en række samfunds- og privatøkonomiske forhold,

samt den strukturelle udvikling i samfundet. Økonomisk vækst med høj beskæftigelse og vækst i privat-

forbruget kan, sammen med relativt lave omkostninger til bilejerskab og kørsel, ses som væsentlige fak-

torer i den generelle vækst i vejtrafikken.

Set i relation til det konkrete vejprojekt for Ny Midtjysk Motorvej, så forventes etableringen af en ny

motorvej

at ”skabe” en vis –

men dog begrænset - vækst i vejtrafikken. Trafikvæksten som følge af en ny

motorvej opstår dels fordi nogle trafikanter vælger at køre ture, som de gennemfører fordi vejinfrastruk-

turen er blevet bedre, dels fordi nogen accepterer at køre en omvej via en rute, der af trafikanten opfat-

tes som bedre end alternative ruter.

Etablering af Ny Midtjysk Motorvej fra Give til Haderslev vil for nogle trafikanter skabe en alternativ

rute i forhold til benyttelse af E45 og områdets kommuneveje.

Bemærkning:

”De samfundsøkonomiske standardmetoder, der anvendes til beregning af infrastruk-

turprojekters rentabilitet, er behæftet med en række mangler og usikkerheder, der gør dem uegnede

som beslutnings-værktøj.

Det må således bl.a. anses for meget problematisk, at ”tabt” tid ved kørsel i

fritiden bliver prissat og indgår i analyserne, og at nytteeffekter omsat til beløb i kr. (”luftpenge”) sam-

menholdes med

prisen for en ny motorvej, som er et beløb knyttet til den ”virkelige” økonomi. ”

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal

1577 København V.

Telefon +45 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk

SE 60729018

EAN 5798000893450

TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 178: Spm. om kommentar til henvendelse af 5/1-21 fra Hærvejsgruppen og Hærvejsmotorvej-nej-tak vedrørende argumenter mod etablering af Hærvejsmotorvejen, til transportministeren

Svar:

Vejdirektoratet anvender TERESA-modellen til opgørelse af de samlede samfundsøkonomiske

fordele og ulemper ved bl.a. Ny Midtjysk Motorvej. Som en vigtig del af metoden indregnes værdien af

transporttid opgjort efter markedsprismetoden. Med markedsprismetoden fastsættes værdien af tid på

baggrund af befolkningens villighed til at betale for at opnå eller opretholde kort rejsetid. De undersø-

gelser, der ligger til grund, viser bl.a., at både rejsetid ved pendling og i fritiden har værdi og derfor skal

tillægges vægt, når ny infrastruktur skal vurderes og planlægges. Det afspejler, at folk typisk hellere vil

bruge deres tid til andet end transport, og det har en værdi. Inden for de forskellige typer af rejsetid,

som der skelnes mellem, vejer erhvervsrejser dog mest pr. time, fordi der her også betales løn til de rej-

sende, mens de rejser.

Opgørelser af tidsværdier og samfundsøkonomi efter markedsprismetoden er en bredt anerkendt me-

tode, der sikrer en meget direkte opgørelse af motorvejens effekter med afsæt i befolkningens nuvæ-

rende transportmønstre og tilhørende præferencer. Samtidig opgøres de ens på tværs af projekter, og

gør det derfor muligt at sammenligne forskellige projekter med det samme udgangspunkt.

Bemærkning:

”Ved anlæg af motorvejen bliver der ikke tale om væsentlige tidsbesparelser for den en-

kelte bilist, og det giver ingen mening at regne tidsbesparelser for mange bilister sammen som udtryk

for en samlet tabt arbejdstid og mistede jobs og hermed store tabte indtægter for samfundet.”

Svar:

I opgørelsen af tidsgevinster til brug for den samfundsøkonomiske analyse sammenfattes alle ge-

vinster uanset størrelse. Der er ikke i dag belæg for at udelade f.eks. gevinster under en vis størrelse.

Bemærkning:

”Selv ud fra standardberegningsmetoder, der i allerhøjeste grad favoriserer individuel

bilkørsel, er der tale om en dårlig rentabilitet for projektet. De af Vejdirektoratet anbefalede linjeførin-

ger (enten Øst 1 eller Øst 2) er de eneste, som ligger lige omkring grænsen for, hvad der regnes for ren-

tabelt.”

Svar:

De samfundsøkonomiske beregninger pegede, med interne renter på hhv. 3,9% og 3,7%, på Øst 1

og Øst 2, som de mest rentable blandt de vurderede linjeføringer, mens linjeføringerne vest om Billund

har en samfundsøkonomisk forrentning på mellem 2,5 % og 3,4 %.

Trafikanternes tidsgevinster har normalt stor betydning for den beregnede samfundsøkonomiske for-

rentning af et vejprojekt. Derfor vil udbygningsprojekter på trængselsplagede vejstrækninger omkring

de største byer typisk opnå en højere samfundsøkonomisk forrentning end projekter udenfor.

Bemærkning:

”I VVM-rapporten

undervurderes den reelle effekt af vejstøjen, da støjniveauer angives

som gennemsnit over døgnet og året, mens de maksimale støjniveauer, der tidvis forekommer, og som

er særligt generende for beboere ved vejen, ikke angives.”

Svar:

I Danmark gennemføres beregninger af støj fra veje med udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejled-

ning nr.4/2007 om ”Støj fra veje”, som fastsætter, at støj fra veje i planlægningsøjemed beregnes med

NORD2000-modellen og opgøres med støjindikatoren, Lden (årsgennemsnittet). Det gennemsnitlige

støjniveau udtrykker et støjniveau, der tager hensyn til støjens variation over året, med skiftende vind

og vejr, trafikintensitet mv. Det gennemsnitlige støjniveau anvendes internationalt af forskere, instituti-

oner og myndigheder til at beskrive sammenhængen mellem langtidseksponeringen af vejstøj og tilhø-

rende geneopfattelse og helbredseffekter for befolkningen. Lden er således en almindelig anerkendt in-

dikator til at beskrive støj fra veje, og beregnede værdier kan direkte sammenholdes med vejledende

støjgrænser fra Miljøstyrelsen.

I beregningen af årsgennemsnittet indgår gennemsnitlige maksimalniveauer (LAFmax) for forskellige

typer af køretøjer, som person-, vare-, lastbiler, busser mv. ved en given hastighed. Det maksimalt fore-

kommende støjniveau tager ikke hensyn til langtidseksponeringen, men alene hvor kraftig støjen er i

kortere tid. Ydermere er maksimalværdien meget vanskelig at fastlægge længere væk fra vejen, da det

kræver et ”worst case” scenarie for hvert af de beregningspunkter,

der indgår i en VVM-undersøgelse.

Det vil sige, at der for hvert beregningspunkt omkring vejen, skal fastlægges en situation med den mest

støjende hændelse på vejen, som bl.a. afhænger af køretøj og fart, samt de mest ugunstige udbredelses-

forhold, som i særlig grad afhænger af vindretning og -hastighed. Endelig findes der ikke vejledende

grænseværdier for maksimalværdier (LAFmax) for vejtrafikstøj, som en beregning af maksimalniveauet

ville kunne sammenholdes med.

Vejdirektoratet, som er ansvarlig for udarbejdelse af VVM-redegørelser og offentlige høringer om kom-

mende motorveje, er meget opmærksomme på, at støj er et emne, der optager rigtig mange borgere.

Vejdirektoratet arbejder derfor også løbende med formidling om støjens konsekvenser i redegørelser,

pjecer, på borgermøder med videre. For Midtjysk Motorvej er der endvidere udarbejdet lydeksempler

med henblik på at give interesserede en fornemmelse af, hvordan den fremtidige motorvej vil støjpå-

virke omgivelserne. Lydeksemplerne kan opleves her

https://www.vejdirektoratet.dk/sektion/vvm-un-

dersoegelse-ny-midtjysk-motorvej-fra-give-til-haderslev#2