Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2329622_0001.png
MINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato 3. februar 2021
J. nr. 2021-263
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 8. januar 2021 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 177:
Ministeren har med besvarelsen af TRU alm. del - spørgsmål 664 (2019-20)
fremsendt uddrag af forhandlingsprotokoller for Besigtigelses- og Ekspro-
priationskommissionen, og det ses således ikke, at ministeren har fremlagt
det oprindelige aftalegrundlag mellem Banedanmark og Teglgården om op-
førsel af broen ved Bækkedalsvej. Vil ministeren fremlægge dette aftale-
grundlag, og i benægtende fald forklare hvorfor?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Banedanmark, der oplyser følgende, som
jeg henholder mig til:
”Banedanmark ligger ikke inde med yderligere aftaler i forbindelse
med broens opførelse end uddraget af forhandlingsprotokoller for Be-
sigtigelses- og Ekspropriationskommissionen af 29. maj 1923 og
28/29. august 1940, som er oversendt i forbindelse med svar på TRU
alm. del. 664.
Banedanmark blev først blev oprettet i 1999. Derfor har Banedanmark
kontaktet DSB i forbindelse med besvarelsen af dette spørgsmål. DSB
ligger heller ikke inde med yderligere aftaler i forbindelse med broens
opførelse.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht