Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2329081_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
2. februar 2021
2021-158
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 5. januar 2021 stillet mig følgende spørgsmål
(TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske
fra Rasmus Vestergaard Madsen (EL).
Spørgsmål nr. 163:
Finder ministeren, det er i overensstemmelse med målsætningen for EU's mil-
jøvurderingsdirektiv, at miljøvurderingen af Lynetteholm i første omgang kun
omfatter jorddeponi, der alene udgør en ud af flere dele af projektet, jf. åb-
ningsskrivelsen fra kommissionen (SG-Greffe(2005)D/201308) i sag
2003/4433 modtaget den 22. marts 2005?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet således, at spørgeren forudsætter, at miljøvurderingen
af Lynetteholm ikke er i overensstemmelse med reglerne for miljøkonsekvens-
vurderinger af konkrete projekter. Med bemærkningen om at jorddeponiet kun
udgør en ud af flere dele af projektet, tillader jeg mig at lægge til grund, at spør-
geren tænker på en mulig Østlig Ringvej, anlæg af en metrolinje, boligområder
m.v. Jeg antager, at der her spørges til problemstillingen vedr.
såkaldt ”slicing”
eller
”salami-metoden”.
Det er ikke en hemmelighed, hvad visionen er for Lynetteholm. Det kan man
læse i den politiske aftale af 25. oktober 2018 indgået af den daværende rege-
ring (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemo-
kratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om anlæg
af Lynetteholm.
Et er visioner, noget andet er konkret planlægning. Derfor er jeg heller ikke
enig i spørgsmålets præmis om, at Lynetteholmen som jorddeponi og klimasik-
ring kun er en del af et større samlet projekt. Vi er netop ikke på et stadium i
planlægningen af efterfølgende projekter, som kan danne grundlag for blive
inddraget i miljøvurderingen på nuværende tidspunkt. Det er ikke muligt at fo-
retage en konkret miljøvurdering af f.eks. Østlig Ringvej eller metrolinjer, som
endnu ikke er planlagt eller politisk besluttet.
Det er også grunden til, at By & Havns udarbejdede miljøkonsekvensvurdering
netop kun omhandler anlægget af Lynetteholmen. Projektet, som det foreligger
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 163: MFU spm. om det er i overensstemmelse med målsætningen for EU's miljøvurderingsdirektiv, at miljøvurderingen af Lynetteholm i første omgang kun omfatter jorddeponi, der alene udgør en ud af flere dele af projektet, til transportministeren
2329081_0002.png
Side 2/2
nu, er et selvstændigt
og i øvrigt selvfinansierende
projekt, som menings-
fuldt kan gennemføres for sig selv. Projektet skal således anvendes til deponi af
den overskudsjord, som byggeprojekter i Københavnsområdet genererer, og
derefter medvirke til at skabe en stormflodssikring af København fra nord. Der
er tale om overskudsjord, som alternativt ville skulle placeres andre steder.
Frem til i dag har overskudsjord kunnet afleveres på KMC Nordhavns jordde-
pot og By & Havns modtageanlæg i Nordhavn. Kapaciteten til placering af jord i
Nordhavn er imidlertid opbrugt i 2020. Ifølge By & Havn er der ikke andre
større anlæg til jordmodtagelse i København, hvorfor der er behov for etable-
ring af Lynetteholm hurtigst muligt til den fortsatte håndtering af overskuds-
jord fra anlægsprojekter i byen.
Når det så er sagt, skal jeg ikke undlade at henlede opmærksomheden på, at
”slicing” vedrører den situation, at bygherre splitter sit projekt op i mindre dele
med den hensigt at undslå sig pligten til at foretage miljøvurderinger, idet de
enkelte dele
vurderet hver for sig
ikke medfører væsentlige miljømæssige
konsekvenser. Hvorimod projektet
hvis det vurderes samlet
kan medføre
væsentlige miljømæssige konsekvenser; og dermed krav om miljøundersøgelser
efter reglerne herom. Jeg skal understrege, at dette ikke har relevans i forhold
til Lynetteholmen.
For det første gennemføres der i overensstemmelse med alle relevante miljøun-
dersøgelsesregler fuldstændige miljøkonsekvensvurderinger af Lynetteholmen.
Der er således på ingen måde en hensigt om at splitte et større projekt op i min-
dre bidder for at undgå at gennemføre miljøundersøgelser.
For det andet vil evt. anlæg af en metroforbindelse, Østlig Ringvej mv. efterføl-
gende naturligvis også blive miljøkonsekvensvurderet i overensstemmelse med
alle miljøretlige krav, herunder også belysning af eventuelle kumulative effekter
i forhold til Lynetteholmen. Eventuelle efterfølgende projekter forudsætter
imidlertid
som bekendt
at der er opbakning til det blandt relevante aktører,
dvs. Folketinget, Københavns Kommune, By & Havn I/S m.fl. Lad mig i den
forbindelse for en ordens skyld bemærke, at der
forudsat at der kan opnås
enighed i aftalekredsen
efter hensigten indgås en ny principaftale om igang-
sætning af mulige efterfølgende projekter inden sommerferien.
Det ændrer imidlertid ikke ved, at det, der er besluttet og planlagt for nu, alene
er Lynetteholmen som jorddeponi og stormflodssikring i København. Jeg kan
på den baggrund afvise, at de igangsatte miljøvurderinger af Lynetteholmen
udgør ”slicing” eller i øvrigt
ikke skulle være i overensstemmelse med gældende
miljøretlige krav.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht