TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. januar 2021
2020-9636
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. december 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra
Katarina Ammitzbøll
(KF).
Spørgsmål nr. 145:
Vil ministeren oplyse, hvorfor Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen endnu ikke har
indført krav om den såkaldte
”NADP 2”-procedure
(Noise Abatement Depar-
ture Procedure) eller
”Quiet
Climb Procedure” for udflyvninger fra Københavns
Lufthavn, da dette vil reducere lydtrykket fra de enkelte flystarter yderligere til
glæde for naboerne i Dragør og Tårnby og have en positiv effekt på det samlede
lydtryk dag og nat?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, der har op-
lyst følgende, som jeg kan henholde mig til:
”Det er den enkelte
luftfartsoperatørs ansvar at vælge en startprocedure, der
balancerer stigning og acceleration under flyets start. Flere parametre, herun-
der i særdeleshed flyvesikkerhed, danner baggrund for dette valg. Et krav eller
en anbefaling om, at de startende fly skal bruge en bestemt støjbegrænsende
udflyvningsprocedure, bør være baseret på en konkret beregning af de støj-
mæssige effekter heraf. Dette skyldes, at de boliger, der befinder sig i udflyv-
ningsretningen, og de boligområder, der ligger i lidt længere afstand og paral-
lelt med banesystemet, påvirkes forskelligt afhængigt af, om flyet stiger hur-
tigt/accelererer langsomt eller omvendt.
Såfremt Københavns Lufthavne A/S eller Miljøstyrelsen, der er miljømyndig-
hed for støjforhold i lufthavnen, f.eks. i forbindelse med behandling af miljø-
godkendelse eller støjkortlægning, ønsker indført yderligere krav eller anbefa-
linger om brug af bestemte støjbegrænsende startprocedurer, vil Trafik-,
Bygge- og Boligstyrelsen se positivt på at publicere støjbegrænsende bestem-
melser herom rettet mod de flyselskaber, der
beflyver lufthavnen.”