Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2326113_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
28. januar 2021
2020-9636
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 14. december 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra
Katarina Ammitzbøll
(KF).
Spørgsmål nr. 140:
Den oprindelige planlov har udlagt restriktionszoner omkring Københavns
Lufthavn, som ikke længere er tidssvarende, og som er unødigt begrænsende
for nabokommunerne Dragør og Tårnby. Zonerne er baseret på ældre flytyper,
som ikke længere eksisterer, og dermed på et støjniveau og en samlet støjbe-
lastning som var flere gange højere end med nutidens flytrafik. Hvad vil mini-
steren gøre for at sikre tidssvarende støjmålinger?
Svar:
Der pågår en proces med at opdatere metoden for beregning af flystøj i regi af
Miljøministeriet. Baggrunden for dette er, at der er udviklet nyere internatio-
nalt anerkendte metoder, end den som er beskrevet i den gældende danske vej-
ledning, og som vurderes at være mere præcise. Den nye metode vil blive be-
skrevet i et tillæg til Miljøstyrelsens vejledning ”Støj fra flyvepladser”. For at
færdiggøre dette tillæg er det nødvendigt at foretage en række målinger af støj
fra flyenes taxikørsel i Københavns Lufthavn. Disse målinger skulle have været
gennemført i 2020, men er blevet udskudt da den praktiske anvendelse af luft-
havnen har været meget anderledes end i en normal driftssituation på grund af
COVID-19-krisen. Der har således ikke været nok flytrafik og dermed støj til at
gennemføre retvisende målinger.
En større revision af støjrestriktionsområderne omkring Københavns Lufthavn
bør baseres på beregninger foretaget efter den nye metode, herunder på den
forventede fremtidige trafik, både i forhold til antal af flyvninger og typer af fly.
Det skal i øvrigt bemærkes, at støjrestriktionsområderne omkring Københavns
Lufthavn, Kastrup, ikke er udpeget i planloven, men i cirkulære nr. 56 af
30/04/1997, Støjcirkulæret, og i Fingerplan 2019.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 140: MFU spm. om, hvad ministeren vil gøre for at sikre tidssvarende støjmålinger omkring Københavns Lufthavn, til transportministeren
2326113_0002.png
Side 2/2
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht