Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2310703_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
21. december 2020
2020-9417
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 4. december 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Michael Aastrup Jensen (V).
Spørgsmål nr. 131:
Vil ministeren på baggrund af VVM-undersøgelsen af motorvejsudvidelsen fra
Aarhus N til Randers N foretage en samfundsøkonomisk beregning af projek-
tet, herunder - men ikke udelukkende - af den samfundsøkonomiske forrent-
ning, samt anlægspriser af strækningen fra afkørsel ved Randers N og til afkør-
sel ved Randers S? I tillæg til undersøgelsen bedes ministeren tillige foretage en
undersøgelse af omkostningerne ved etablering af støjdæmpning på stræknin-
gen uden en udvidelse til 3 spor.
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Vejdirektoratet, der oplyser følgende:
”Vejdirektoratet
forstår første del af spørgsmålet således, at der ønskes foreta-
get en samfundsøkonomisk beregning. Forrentningen er et resultat af denne
beregning.
For at kunne gennemføre en samfundsøkonomisk beregning, skal der foreligge
en opgørelse af bl.a. trafikale gevinster og et anlægsoverslag. Dette foreligger
for hovedprojektet Aarhus N - Randers N, men ikke for den nævnte delstræk-
ning Randers S - Randers N.
For denne delstrækning er der ikke foretaget trafikale beregninger til opgørelse
af de trafikale gevinster ved at udbygge den pågældende strækning alene. Det
samme gør sig gældende for det foreliggende anlægsoverslag, og det vil være
nødvendigt at splitte anlægsoverslaget op i yderligere delstrækninger. Vejdirek-
toratet kan dermed ikke på det foreliggende grundlag udføre en samfundsøko-
nomisk beregning udelukkende for delstrækningen Randers S - Randers N.
For så vidt angår en beregning af omkostningerne ved etablering af støjdæmp-
ning på strækningen Randers S - Randers N uden en udbygning til 3 spor, så
har Vejdirektoratet gennemført den ønskede beregning under følgende forud-
sætninger:
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 131: MFU spm. om ministeren, på baggrund af VVM undersøgelsen af motorvejsudvidelsen fra Aarhus N til Randers N, vil foretage en samfundsøkonomisk beregning af projektet, herunder - men ikke udelukkende – af den samfundsøkonomiske forrentning, samt anlægspriser af strækningen fra afkørsel ved Randers N og til afkørsel ved Randers S, til transportministeren
2310703_0002.png
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Der er taget udgangspunkt i VVM-undersøgelsens støjafskærmning
Der opsættes ca. 8,4 km støjskærm på delstrækningen Randers S -
Randers N (det samme som på strækningen Sdr. Borup - Randers N,
afstanden mellem Sdr. Borup - Randers S er 1,5 km)
Støjvold i VVM-undersøgelsen er konverteret til støjskærm, da der ikke
tilvejebringes jord fra udvidelse af motorvejen
Skærmene placeres i umiddelbar nærhed af nødsporet
Autoværn opsættes foran alle støjskærme
Der etableres bundsand mellem nødspor og støjskærme
Motorvejen forventes delvist indsnævret i anlægsfasen og hastigheden
nedsættes
Alle arbejder antages at kunne gennemføres indenfor vejareal (i nød-
sporet) dvs. der er ikke forudsat arealmæssige ændringer
Der opsættes afgrænsende trafikværn mellem kørespor og nødspor
Opsætning af støjskærme ”lukker” for den nuværende afvanding på
strækningen. Der etableres derfor tørre brønde foran støjskærmene,
som afvander til grøft eller kobles til eksisterende afvanding
Gas- og højspændingsledninger skal omlægges på flere lokaliteter, dette
er inkluderet i beregningen
Etablering af vildthegn er ikke inkluderet
Side 2/2
Den skønnede anlægsudgift er behæftet med en vis usikkerhed, da der ikke er
taget udgangspunkt i et skitseprojekt alene for etablering af støjskærme på
strækningen.
Samlet skønnet anlægsudgift for etablering af støjskærme mellem Randers S
(st. 105,5) - Randers N (st. 116,0) er 217,4 mio. kr. Her opsættes 8,4 km støj-
skærm.
Anlægsoverslaget er inkl. reserver, K2a (10%) og K2b (5%), og er angivet i FL-
indeks 2021, 113,09.
Jeg henholder mig til Vejdirektoratets oplysninger.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht