Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2306076_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
15. december 2020
2020-9314
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 1. december 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål 125 (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Morten Messerschmidt (DF).
Spørgsmål nr. 125:
EU’s AFI-direktiv
om etablering af infrastruktur for alternative brændstoffer
(2014/94/EU) pålægger medlemsstaterne at skilte på tankstationerne med,
hvad det koster at køre i en elbil, gasbil, brintbil og benzin- eller dieselbil. Men
EU-reglerne risikerer at vise et forkert billede, så færre forbrugere vil vælge en
lavemissionsbil. Det skyldes, at:
1. Prisen på bilens drivmiddel kun er en lille andel af de samlede omkostninger
ved at køre i bil
typisk mindre end 25 pct. af totalomkostningerne (afskriv-
ning, service/vedligehold m.v.)
2. Det nærmest er umuligt at vise en brugbar pris på drivmiddel, da priserne
svinger meget og for el er meget forskellige, afhængigt af hvor meget der lades
hjemme og ude og hvilket abonnement man i givet fald har. Listeprisen på ben-
zin og diesel er også markant højere end pumpeprisen (forbrugerne betaler ved
pumpen), og mange forbrugere har rabatkort.
3. EU's prissammenligning også vil få dieselbiler til at se for »billige« ud, da af-
giften på diesel ved tankning er ca. 1,50 kr./l lavere end benzin, men denne »af-
giftsrabat« udlignes ved et tillæg til den halvårlige ejerafgift. Tages der ikke
højde for dette i informationen til forbrugerne, vil det kunne se ud, som om det
i nogle tilfælde er billigere at køre diesel end i elbil, hvilket ikke er tilfældet, når
de øvrige afgifter og omkostninger tages med.
Vil ministeren på den baggrund oplyse, hvad ministerens holdning til EU's
AFI-direktiv er, og om ministeren ikke er enig i, at EU-reglerne risikerer at vise
et forkert billede, så færre forbrugere vil vælge en lavemissionsbil?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Færdselsstyrelsen, som oplyser følgende:
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 125: MFU spm. om, hvad ministerens holdning er til EU's AFI-direktiv, og om ministeren ikke er enig i, at EU-reglerne risikerer at vise et forkert billede, så færre forbrugere vil vælge en lavemissionsbil, til transportministeren
2306076_0002.png
”Færdselsstyrelsen
lægger i denne besvarelse til grund, at spørgsmålet vedrører
implementering af artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/94/EU (herefter AFI-direktivet) af 22. oktober 2014 om etablering af in-
frastruktur for alternative brændstoffer og gennemførelsesforordning (EU)
2018/732 af 17. maj 2018 om en fælles metode til sammenligning af enhedspri-
serne for alternative brændstoffer i overensstemmelse med Europa-Parlamen-
tets og Rådets direktiv 2014/94/EU.
AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, fastsætter, at såfremt brændstofpriser angives
på en tankstation, skal en sammenligning af de relevante enhedspriser, når det
er relevant, og navnlig for naturgas og brint, angives til orientering. Angivelsen
af disse oplysninger må ikke vildlede eller forvirre forbrugeren.
Det fremgår af AFI-direktivets præambel (51), at enkel og let sammenligning af
information om prisen på forskellige brændstoffer skal give forbrugerne bedre
mulighed for at evaluere de relative omkostninger ved bestemte brændstoffer
på markedet.
Ved gennemførelsesretsakter er en fælles metode til sammenligning af priserne
på benzin, diesel og alternative drivmidler fastsat, og Færdselsstyrelsen kan op-
lyse, at den påtænkte nationale implementering af bestemmelsen i AFI-direkti-
vets artikel 7, stk. 3, er i overensstemmelse med denne.
Færdselsstyrelsen bemærker herudover, at metoden til sammenligning af pri-
serne på forskellige brændstoffer støttes af forbrugerne, ifølge den forbruger-
undersøgelse om sammenligning af brændstofpriser, der i 2017 blev gennem-
ført
af Fédération Internationale de l’Automobile (FIA),
i forbindelse med ud-
arbejdelsen af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/732.
Styrelsen er dog opmærksom på, at informationerne på de fysiske prissammen-
ligningsskilte, der som følge af EU-reglerne skal opsættes på danske tankstatio-
ner, hverken må vildlede eller forvirre forbrugeren.
Færdselsstyrelsen kan bekræfte, at prisen på en bils drivmiddel kun udgør en
andel af de samlede omkostninger ved at køre i en bil. Af samme årsag vil det
fremgå af de fysiske prissammenligningsskilte, at de priser, der præsenteres for
forbrugerne, udelukkende afspejler gennemsnitspriser på udvalgte drivmidler
pr. 100 km og ikke er et udtryk for de samlede omkostninger ved at køre i en gi-
ven bil.
I forbindelse med den nationale implementering af artikel 7, stk. 3, har styrel-
sen desuden stort fokus på at gøre brug af de muligheder, som digitaliseringen
frembyder til at understøtte de fysiske prissammenligningsskilte med supple-
rende brugerinformation om bl.a. totalomkostningsberegninger, afgiftsoplys-
ninger samt brugerinformation om varians og spredning mellem bl.a. listepri-
ser og pumpepriser på den benzin og diesel, der udbydes af forskellige selska-
ber på det danske marked.
Side 2/4
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 125: MFU spm. om, hvad ministerens holdning er til EU's AFI-direktiv, og om ministeren ikke er enig i, at EU-reglerne risikerer at vise et forkert billede, så færre forbrugere vil vælge en lavemissionsbil, til transportministeren
2306076_0003.png
Hvad angår »afgiftsrabatten« ved tankning af diesel og den »afgiftsudligning«,
der sker, når den halvårlige ejerafgift på dieselbiler tages i betragtning, kan sty-
relsen oplyse, at det påtænkes, at denne information eksempelvis også vil blive
beskrevet for forbrugeren via det onlineværktøj, der skal understøtte de fysiske
prissammenligningskilte på tankstationerne, således at forbrugeren ikke får et
forkert billede af, hvad det koster at køre i dieselbil sammenholdt med fx en el-
bil, når afgifter og øvrige omkostninger tages i betragtning.
Det digitale udviklingsarbejde, der pågår i forbindelse med implementeringen
af artikel 7, stk. 3, skal således bidrage til at stille yderligere brugerinformation
til rådighed for de danske borgere og medvirke til, at forbrugerne præsenteres
for et gennemsigtigt og retvisende billede af de relevante omkostninger ved ud-
valgte drivmidler og køretøjer.
Endvidere kan styrelsen oplyse, at det eksempelvis påtænkes at vise forbruge-
ren to separate gennemsnitspriser for opladning af elbiler, henholdsvis prisen
på hjemmeladestandere og prisen på offentligt tilgængelige ladestandere, i ste-
det for én samlet gennemsnitspris, således, at de gennemsnitspriser, forbruge-
ren præsenteres for på prissammenligningsskiltene er mere gennemskuelige og
ikke afspejler en vægtet gennemsnitspris på el, baseret på en antagelse om,
hvor meget forbrugeren lader ude og hjemme. Ved at vise forbrugeren to sepa-
rate gennemsnitspriser for opladning af elbiler, vurderer Færdselsstyrelsen, at
forbrugeren vil få et mere retvisende billede af prisen på el som drivmiddel.
På baggrund af prissammenligningskiltet og onlineværktøjets komplementære
forbrugerinformationer er ambitionen således at stille fyldestgørende informa-
tion til rådighed for forbrugeren, og at informationerne kan danne grundlag for
en oplyst evaluering af de relative omkostninger ved forskellige drivmidler på
det danske marked. Hensigten med den samlede brugerinformationsordning er
derved også at fremme bæredygtige indkøbsvalg på vejtransportområdet og øge
forbrugernes brug af alternative drivmidler.”
Jeg kan henholde mig til Færdselsstyrelsens svar og tilføje, at bestemmelserne i
AFI-direktivets artikel 7, stk. 3, omhandler priser på fossile brændstoffer og al-
ternative drivmidler. Som udgangspunkt bør prissammenligningsskiltet derfor
kun bruges til at evaluere de relative omkostninger ved forskellige drivmidler
på markedet.
For at styrke forbrugerinformationen arbejder mit ministerium også på, at den
nationale implementering af EU-reglerne sikrer, at forbrugerne præsenteres for
et retvisende og fyldestgørelse billede af prisen på udvalgte drivmidler, samt at
forbrugerne gives supplerende informationer om andre relevante faktorer, man
som forbruger bør tage højde for, når man køber en ny bil.
Side 3/4
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 125: MFU spm. om, hvad ministerens holdning er til EU's AFI-direktiv, og om ministeren ikke er enig i, at EU-reglerne risikerer at vise et forkert billede, så færre forbrugere vil vælge en lavemissionsbil, til transportministeren
2306076_0004.png
Med
venlig
hilsen
Side 4/4
Benny Engelbrecht