Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2301926_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato 10. december 2020
J. nr. 2020-9272
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 30. november 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 122:
Set i forhold til de brede politiske ønsker om at sikre en bedre ”skuldersæson”,
eksempelvis i forhold til udlejning af feriehuse- og ferielejligheder, vil ministe-
ren da redegøre for regeringens vurdering af, at eksempelvis Molslinjen helt
har fravalgt at anløbe Ebeltoft med færgebetjening udenfor sommersæsonen,
og alene gennemfører sejlplan med destination på Sydhavnen i Aarhus.
Svar:
I Danmark er færgeernæringen fri, hvilket betyder at besejling af en færgerute
ikke er betinget af en særlig tilladelse hertil. Færgeruterne til og fra de danske
havne sker som udgangspunkt på kommercielle vilkår, hvilket er tilfældet for
Molslinjen
A/S’ ruter mellem Sjælland og Jylland. Det er således Molslinjen
A/S, der har ansvaret for besejlingen og selv fastlægger sejlplaner og overfarts-
priser.
Jeg har ikke noget grundlag for at gå nærmere ind i Molslinjens tilrettelæggelse
af denne besejling. Transport- og Boligministeriet administrerer alene de fær-
ger, som staten har en kontrakt med Molslinjen A/S om. Det drejer sig om fær-
gebetjeningen af ruterne til/fra Bornholm, Bøjden-Fynshav og Ballen-Kalund-
borg. Endvidere varetager Molslinjen A/S for A/S Storebælt besejlingen af fær-
geruten Spodsbjerg-Tårs.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht