TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato 10. december 2020
J. nr. 2020-9272
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 30. november 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål nr. 121:
Vil ministeren oplyse, hvordan situationen omkring kompensationsbeløb tilført
færgerederier er efter, at den danske regering i 2018 besluttede at gennemføre
takstnedsættelser på Storebæltsbroen
–
og i den forbindelse også lovede at
kompensere de med Storebæltsbroen konkurrerende rederier?
Svar:
Indledningsvist bemærkes, at takstnedsættelsen på Storebælt pr. 1. januar 2018
blev besluttet af den daværende VLAK-regering og DF som led i finanslovsafta-
len for 2018. Efterfølgende stemte et bredt flertal af Folketingets partier (S, V,
DF, RV, SF, K og LA) for daværende finansministers ændringsforslag til finans-
loven for 2018 om ”Udbytter
fra Sund og Bælt Holdning A/S til udvidelse af
motorvej på Vestfyn, jf. Aftale om finansloven for 2018”, som i bred forstand
vedrørte spørgsmålet om takstnedsættelserne.
Jeg har forelagt spørgsmålet for Sund & Bælt Holding A/S, der oplyser følgende
om kompensationsbeløb:
”Molslinjen
A/S varetager i dag for A/S Storebælt besejlingen af færgeruten
Spodsbjerg-Tårs. Opgaven blev indgået efter udbud, og aftale blev indgået i
2016
–
oprindeligt af Færgen A/S
–
men efter fusion med Molslinjen A/S er det
nu sidstnævnte, der varetager opgaven. Vederlaget for besejlingen blev fastlagt
ud fra den på udbudstidspunktet kendte trafik og de kendte takster. Aftalen in-
deholder muligheder for regulering af vederlaget ved væsentlige ændringer af
taksterne på Storebæltsforbindelsen. Med udgangspunkt i disse bestemmelser
har parterne indgået aftale om, at A/S Storebælt kompenserer for de indtægts-
tab, Molslinjen A/S lider som følge af takstnedsættelsen på Storebæltsforbin-
delsen.
Ruterne Odden-Aarhus og Odden-Ebeltoft drives i modsætning til ovennævnte
rute af Molslinjen A/S på kommercielle vilkår, og A/S Storebælt er dermed ikke
part i besejlingen af denne rute. Dette betyder, at A/S Storebælt ikke kan betale