TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato 17. december 2020
J. nr. 2020-9211
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 26. november 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Kristian Jensen (V).
Spørgsmål nr. 117:
Hvad er ministerens holdning til, at Arriva midt i et skoleår vælger at aflyse
toget mellem Vejle-Brande-Herning med afgang kl. 7.13 fra Brande? Og vil
ministeren bede om en forklaring fra Arriva på denne aflysning? Konsekvensen
af aflysningen er, at de mange unge fra Brande, som går i skole i Herning, enten
skal komme 10 minutter for sent til skolestart eller tage afgangen kl. 06.43 og
dermed have en yderligere forlænget skoledag. Udover elever på
ungdomsuddannelser m.v. vil også en række medarbejdere i virksomheder i
Herning blive påvirket af aflysningen.
Svar:
Køreplanerne for hele den danske togtrafik følger de køreplanskifter som Ba-
nedanmark har fastsat. Skiftet fra køreplanerne for 2020 og 2021 (K20 og K21)
var søndag den 13. december 2020, som samtidig markerer driftsstart for den
nye trafikkontrakt mellem Transport- og Boligministeriet og Arriva. Der er så-
ledes ingen direkte sammenhæng mellem køreplansskifter og skoleår.
For så vidt angår spørgsmålets andet led, er mit ministerium løbende i kontakt
med Arriva om aktuelle forhold. Arriva har i den sammenhæng oplyst, at de til-
rettelægger deres køreplaner
ud fra et ”bedst for flest”-princip
- i dette tilfælde
inden for de rammer, der blev udstukket i den politiske aftale af 9. juni 2017
om genudbuddet af togtrafikken i Midt- og Vestjylland m.v. Dertil kommer en
lang række driftsmæssige overvejelser om bl.a. korrespondancer mellem tog,
f.eks. med DSB’s lyntog i Vejle, plads på sporene samt tilgængeligt materiel og
personale.
For så vidt angår ændringens konsekvenser, har jeg bl.a. på baggrund af nær-
værende spørgsmål 117 bedt Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen undersøge mulig-
hederne for at genindsætte både afgangen fra Brande mod Herning kl. 07:13 og
afgangen fra Thyregod mod Vejle kl. 06:50. Styrelsens notat af 3. december
2020 vedlægges til udvalgets orientering.