TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato 4. december 2020
J. nr. 2020-9176
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 25. november 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 109:
Vil ministeren oplyse, hvilke krav der stilles til offentlige trafikselskaber, når
det gælder tilgængelighed for kørestolsbrugere, dårligt gående og passagerer
med barnevogne? Vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for, om der stilles
forskellige krav alt efter, om der er tale om bybusser eller busser, der skal køre
længere strækninger?
Svar:
Der er ikke i lov om trafikselskaber opsat krav til de regionale trafikselskaberne
om deres indretning af busser.
Det følger dog af lov om trafikselskaber § 5, stk. 1, nr. 4, at trafikselskaberne
har pligt til at etablere individuel handicapkørsel for svært bevægelseshæm-
mede, blinde og stærkt svagsynede. Kommunerne visiterer brugere til indivi-
duel handicapkørsel efter de kriterier, der er fastsat i lovgivningen.
Lov om trafikselskaber § 11, stk. 2, nr. 1, giver således retskrav på minimum 104
enkeltture om året og er dermed et alternativ for de borgere, som ikke har mu-
lighed for at benytte den almindelige kollektive trafik. En visiteret borger har
ret til de 104 ture uagtet, om borgeren skulle være bevilliget befordring efter
anden lovgivning, ligesom det også er muligt for en kommune at bevillige flere
end de 104 ture, der som minimum følger af loven.
Busser skal leve op til kravene i typegodkendelsesforordningen (forordning
(EU) nr. 2018/858), som hjemler de gældende tekniske krav, som bl.a. motor-
køretøjer i klasse M (busser) skal opfylde, herunder krav til bremser, styreap-
parat, sikkerhedsseler og lygtemontering m.v. Denne forordning stiller ikke
krav til indretningen af busserne ift. tilgængelighed for kørestolsbrugere m.m.
Herudover er der med forordningen om buspassagerers rettigheder (forord-
ning (EU) nr. 181/2011) fastlagt en række rettigheder, der skal sikre ikke-dis-