Transportudvalget 2020-21
TRU Alm.del
Offentligt
2301392_0001.png
TRANSPORTMINISTEREN
Transportudvalget
Folketinget
Dato 9. december 2020
J. nr. 2020 - 9080
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transportudvalget har i brev af 20. november 2020 stillet mig følgende spørgs-
mål (TRU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Erling Bonnesen (V).
Spørgsmål nr. 106:
Kan ministeren med henvisning til ministerens besvarelse af TRU alm. del -
spørgsmål 26 bekræfte, at farvandet på Lolland-siden i Langelandsbæltet er
meget lavvandet, hvilket generer færgedriften, hvorfor det netop er nødvendigt
at få planlagt et fremskudt færgeleje på Lolland-siden, og at udfordringerne
med de omtalte strømforhold netop kan løses ved god og rigtig placering af nyt
fremskudt færgeleje gennem god planlægning?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for Sund & Bælt Holding A/S, som har oplyst føl-
gene:
”Sund & Bælt Holding A/S
kan bekræfte, at farvandet op langs Lolland-siden i
Langelandsbæltet er meget lavvandet. Der er i dag timedrift på færgeoverfarten
Spodsbjerg
Tårs, og sejltiden er 45 minutter. Det skyldes blandt andet, at fær-
gen skal sejle gennem en ca. 1.800 m lang uddybet sejlrende ind til Tårs Færge-
havn, hvor der er restriktioner på sejlhastigheden af hensyn til de omkringlig-
gende lavvandede områder og Natura 2000-området syd for Tårs og sejlren-
den.
Sund & Bælt blev i 2018 bemyndiget til at forestå analyse af en fremskudt fær-
gehavn ved Tårs. Udgangspunktet for analysen var muligheden for at opnå
halvtimesdrift for færgeoverfarten Spodsbjerg
Tårs ved etablering af en frem-
skudt færgehavn ved Tårs, hvor afstanden mellem havnene reduceres til 8,9 km
mole til mole.
Med udgangspunkt i en afstand på 8,9 km fra mole til mole undersøgte Sund &
Bælt beliggenheden for et fremskudt færgeleje
ved Tårs, hvor der til undersø-
gelsen blev udført en modellering og en række simuleringer af strømningsfor-
holdene i området omkring Tårs havn, hvor et fremskudt færgeleje ville skulle
placeres. Undersøgelsen mundede ud i en afsluttende rapport ultimo 2018,
hvor de følgende resultater og vurderinger indgik.
TRU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 106: MFU spm. om ministeren kan bekræfte, at farvandet på Lolland-siden i Langelandsbæltet er meget lavvandet, hvilket generer færgedriften, hvorfor det netop er nødvendigt at få planlagt et fremskudt færgeleje på Lolland-siden, og at udfordringerne med de omtalte strømforhold netop kan løses ved god og rigtig placering af nyt fremskudt færgeleje gennem god planlægning, til transportministeren
2301392_0002.png
Side 2/2
En tilstrækkelig vandgennemstrømning er afgørende for god vandkvalitet. En
påvirkning af gennemstrømningsforholdene i Langelandsbæltet og i Natura
2000-området "Nakskov Fjord og Inderfjord" syd for Tårs anses for nøgle-
spørgsmål i dette projekt. I forbindelse med etablering af Storebæltsforbindel-
sen blev der gennemført omfattende kompensationstiltag for at sikre gode
strømningsforhold.
Der blev med undersøgelsen i 2018 udført indledende modelleringer af en
række forskellige scenarier på et udvalgt havområde omkring de planlagte an-
læg og i en typisk sommerperiode for at bestemme størrelsesorden af strøm-
ningsblokeringen og af hastighedsfeltet omkring færgehavnen samt de deraf
følgende forventede påvirkninger af Natura 2000-området og Langelandsbæl-
tet.
Undersøgelsen viste, at blokeringen af vandgennemstrømningen i Langelands-
bæltet vil være en betydelig risiko for projektet.
Dertil kommer væsentlige udfordringer for besejlingsforholdene ind til færgele-
jet. Modellering af strømforholdene viste, at der vil opstå meget høje strømha-
stigheder lige uden for havneindsejlingen til den nye fremskudte havn, som kan
forventes at repræsentere en udfordring for besejlingen. Særligt på tidspunk-
terne omkring højvande/lavvande viste modelresultaterne en stærk strøm lige
uden for indsejlingen.
Konklusionen af undersøgelsen i 2018 var, at såvel blokeringstallet som strøm-
ningshastighederne ville udgøre væsentlige udfordringer og dermed risici for
etablering af en fremskudt færgehavn ved Tårs. Undersøgelsen i 2018 blev fore-
taget på et indledende niveau, hvorfor der er usikkerhed forbundet med resul-
taterne. Miljøforhold, strømningsblokering og besejlingsforhold vil skulle un-
dersøges nærmere i en eventuel videre undersøgelse, såfremt dette prioriteres
politisk.”
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht