SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om smittetallet i den periode, hvor forskningsprojektet, der omtales i artiklen Professor: Stort dansk maskestudie afvist af tre top-tidsskrifter fra Berlingske 23/10-20 blev gennemført, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

2020

Brug af mundbind i det

offentlige rum

Dokumentation og sundhedsfaglige

anbefalinger

–opdateret

29.10.20

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 99: Spm. om smittetallet i den periode, hvor forskningsprojektet, der omtales i artiklen Professor: Stort dansk maskestudie afvist af tre top-tidsskrifter fra Berlingske 23/10-20 blev gennemført, til sundheds- og ældreministeren

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 2/35

Brug af mundbind i det offentlige rum

Dokumentation og sundhedsfaglige anbefalinger

–opdateret

29.10.20

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN:

978-87-7014-212-0

Sprog:

Dansk

Version:

Versionsdato:

29.10 2020

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

Oktober 2020

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 3/35

Indholdsfortegnelse

Introduktion.......................................................................................................................... 4

1. Viden om COVID-19 og brug af mundbind .................................................................. 5

1.1. Smitte med ny coronavirus ............................................................................................ 5

1.2. Rationale for brug af mundbind ..................................................................................... 6

2. Effekt af mundbind og internationale anbefalinger.................................................... 9

2.1. Internationale anbefalinger .......................................................................................... 10

2.2. Gennemgang af vidensgrundlag ................................................................................. 11

3. Typer af ansigtsbarrierer ............................................................................................. 14

3.1. Mundbind ...................................................................................................................... 14

3.2. Ansigtsvisir ................................................................................................................... 16

4. Fordele og ulemper ved brug af mundbind ............................................................... 18

5. Overvejelser vedrørende anvendelse af mundbind i det offentlige rum ............... 20

5.1. Niveauet og karakteristika af smitte i samfundet ........................................................ 20

5.2. Aktiviteten i samfundet ................................................................................................. 21

5.3. Øvrige faktorer der indgår i vurderingen ..................................................................... 22

6. Vurdering af den aktuelle situation i Danmark ......................................................... 23

6.1. Risikovurdering ............................................................................................................ 23

6.2. Aktivitet i samfundet ..................................................................................................... 23

7. Anbefalinger til brug af mundbind i det offentlige rum ........................................... 26

7.1. Gældende anbefalinger og krav

–

opdateret 29. oktober 2020 ................................. 29

7.2. Undtagelser for anbefalingerne og krav om mundbind .............................................. 30

8. Yderligere udvidelse af anbefalinger om brug af mundbind .................................. 31

Bilag 1.Gennemgang af Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedr. mundbind........... 32

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 4/35

Introduktion

Dette baggrundsnotat redegør for Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende brug af mund-

bind i det offentlige rum som et led i de smitteforebyggende tiltag til håndtering af COVID-19

epidemien.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at der er tilstrækkelig dokumentation for den smittefore-

byggende effekt af mundbind til at anbefale det til brug i det offentlige rum. I dette dokument

beskrives den dokumentation som Sundhedsstyrelsen står på, og der redegøres for gældende

anbefalinger.

Idet både COVID-19 epidemien og viden om sygdommen, mulige smitteforbyggende tiltag mv.

stadig udvikler sig, vil Sundhedsstyrelsen løbende opdatere indholdet i baggrundsnotatet og

justere dertilhørende anbefalinger.

Sundhedsstyrelsen følger desuden løbende udmeldinger og anbefalinger fra internationale or-

ganisationer, fx Verdenssundhedsorganisationen, WHO, det europæiske smitteagentur, ECDC

samt internationale erfaringer.

Ved

det offentlige rum

menes i dette dokument lokaler eller steder uden for egen bolig, hvor

alle kan opholde sig eller færdes, og hvor der kan være mange mennesker samlet

Anbefalingerne til mundbind supplerer anbefalingerne i COVID-19: Forebyggelse af smitte-

spredning senest opdateret 2.oktober 2020, der er Sundhedsstyrelsen generelle anbefalinger

til forebyggelse af smittespredning af ny coronavirus

Anbefalinger og infektionshygiejniske retningslinjer til personalets brug af værnemidler, herunder masker i sundheds-, ældre-, og social-

området adresseres ikke i dette dokument.

COVID-19: Forebyggelse af smittespredning,

Sundhedsstyrelsen, https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/COVID-19-Forebyggelse-af-

smittespredning

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 5/35

1. Viden om COVID-19 og brug af

mundbind

1.1. Smitte med ny coronavirus

COVID-19 forårsages af ny coronavirus, SARS-CoV-2, der tilhører en familie af virus, der kan

være årsag til alt fra lette forkølelser til alvorlige nedre luftvejsinfektioner med mulig dødelig ud-

gang.

COVID-19 er fortsat en ny sygdom, hvor der løbende opnås mere viden om sygdommens ka-

rakter, smitteveje og forebyggelsesmuligheder. Vi ved mere nu, end vi gjorde i starten af epide-

mien, men mange forhold skal fortsat undersøges nærmere.

Det eksisterende vidensgrundlag underbygger, at ny coronavirus smitter gennem kontakt- og

dråbesmitte ligesom andre humane coronavirus.

Dråbesmitte:

En smittet person kan ved fx host, nys eller råb sprede dråber, der indeholder

virus. Dråber, der på denne måde slynges ud i luften, kan indåndes af en anden person, og af-

sætte sig i dennes øjne, næse, svælg eller luftveje. Ved direkte ansigt-til-ansigt kontakt i øjen-

højde er der større risiko for smitte, end hvis den ene sidder ned og den anden står op, eller

hvis man har sidevendt eller rygvendt ansigt. Hvis den smittede har luftvejs-symptomer som fx

forkølelse eller hoste antages det, at mængden af dråber, og dermed smitterisikoen, er større.

Dråber, der smitter gennem luften, kan være af meget forskellig størrelse. Meget små dråber

kan slynges ud både ved host og nys, men også ved fx høj tale, sang, eller kraftig udånding i

forbindelse med fysisk anstrengelse. De fleste dråber antages at falde til jorden inden for få

meter, og generelt falder risikoen for smitteoverførsel derfor brat ved en afstand over 1-2 me-

ter.

Dårligt luftskifte øger risikoen for dråbesmitte gennem luften, både ved at øge dråbetætheden

og ved at øge dråbernes opholdstid i luften. Derfor er der generelt større risiko for smitte ved

indendørs ophold, når der er mange mennesker i små lokaler, ved langvarigt ophold uden ud-

luftning, samt ved ventilation med recirkuleret luft, urenset luft eller med svingende luft-

mængde. Der er beskrevet udbrud af COVID-19 under indendørs forhold med dårlig ventila-

tion, hvor de smittede ikke var i direkte kontakt og holdt rimelig afstand.

Kontaktsmitte:

Kontaktsmitte sker ved enten direkte eller indirekte kontakt.

Direkte kontakt:

En smittet person kan overføre eget spyt eller slim til sine hænder,

og viderebringe smitte ved direkte kontakt til andre fx ved håndtryk. Den næste per-

son kan så føre smitte til egne slimhinder i øjne, næse eller mund.

Indirekte kontakt:

En smittet person kan ved host eller nys, eller ved berøring med

urene hænder, afsætte virus på genstande eller kontaktflader som fx håndtag,

gelændre, kontakter, betjeningspaneler, bestik mv. Den næste person, der berører

samme flade, kan så føre smitte til egne slimhinder i øjne, næse eller mund.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 6/35

Der går typisk mellem 1 og 14 dage fra, at man bliver smittet og til at man får symptomer.

Overlevelsestiden for ny coronavirus på overflader er endnu ikke helt afklaret, men for prakti-

ske formål regnes med en overlevelsestid på 48 timer. Virus er følsomt over for vand og sæbe

og desinfektion med ethanol.

Som epidemien har udviklet sig, er der også kommet mere viden om, hvornår smittesprednin-

gen foregår. Der er tegn på, at der afgives flest viruspartikler i de tidlige stadier af en infek-

tion med ny coronavirus

, men virus kan også smitte, selv om den smittede person ikke har

symptomer. Hos smittede personer uden symptomer (præsymptomatiske/asymptomatiske

smittebærere),

som ikke hoster eller nyser, vil den primære smittevej være kontaktsmitte.

Der er dog grund til at tro, at smittede personer uden symptomer også kan smitte via dråber

indeholdende virus, typisk i forbindelse med høj tale mv., hvor der afgives dråber til den

umiddelbart omgivende luft

4,5

. Det antages således, at smitte både kan ske, når man har

symptomer, og før man udvikler symptomer samt fra personer, som slet ikke udvikler sympto-

mer (præsymptomatisk og asymptomatisk). Det er derfor ikke altid muligt at vide, om en per-

son er smittet og kan videregive smitte med ny coronavirus.

Risikoen for såvel kontakt- som dråbesmitte stiger kraftigt ved meget store forsamlinger samt

steder, hvor der er trængsel og folk står tæt.

1.2. Rationale for brug af mundbind

Mundbind etablerer en barriere over næse og mund og kan på denne måde forhindre, at par-

tikler med virus fra luftvejene kommer ud i omgivelser og samtidig medvirke til, at partikler med

virus fra omgivelser ikke rammer bæres mund og næse. Mundbind bruges som standard af

personale i sundhedsvæsenet i forbindelse med procedurer, som indebærer en risiko for, at

sundhedspersonen kan overføre mikroorganismer til patienten, fx i forbindelse med operatio-

ner, samt i kombination med øvrige værnemidler i forbindelse med håndtering af patienter med

særlige smitsomme sygdomme med henblik på at beskytte personalet mod smitte.

Brug af mundbind blandt borgere følger to rationaler:

1) Beskyttelse af andre (kildekontrol)

Når en person er smittet med en smitsom sygdom, der smitter via luftvejssekreter, kan

mundbind fungere som en barriere, der beskytter andre mod at blive smittet. Det sker ved,

at mundbindet forhindrer dråber fra den smittede i at blive overført til andre fx via tale, samt

ved at forebygge, at den smittede kommer i berøring med sin næse og mund. I det omfang

smittede personer uden symptomer afgiver dråber indeholdende smitstof, kan smitte til an-

dre eventuelt mindskes ved brug af mundbind. På den baggrund kan brug af mundbind i

det offentlige rum mindske risikoen for smitte fra præsymptomatiske og asymptomatiske

smittebærere særligt i situationer, hvor der er tæt kontakt mellem borgere.

3 Zou L. et al. SARS-CoV-2 Viral Load in Upper Respiratory Specimens of Infected Patients. N Engl J Med 2020; 382:1177-1179.

Anfinrud P. et al. Could SARS-CoV-2 be transmitted via speech droplets?. medRxiv 2020.04.02.20051177; doi:

https://doi.org/10.1101/2020.04.02.20051177

Leung NHL. et al. Respiratory virus shedding in exhaled breath and efficacy of face masks.

Nature Medicine volume 26, pages676–

680(2020)

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 7/35

2) Beskyttelse af bæreren

Borgere i det offentlige rum vil ikke almindeligvis være i situationer, hvor der risiko for, at

større dråber/stænk fra syge personers luftveje rammer deres mund/næse. I det omfang

det dog er tilfældet, fordi det ikke er muligt at holde afstand, kan risikoen for at inficerede

dråber rammer mund/næse mindskes ved brug af mundbind i det offentlige rum. Ved brug

af mundbind som beskyttelse af bæreren selv er det væsentligt at være opmærksom på, at

øjne ikke er beskyttet, og at man for at beskytte sig selv fortsat skal holde afstand og sikre

god håndhygiejne.

Afstand, korrekt håndhygiejne samt rengøring af kontaktpunkter er de vigtigste tiltag til at hin-

dre smitte fra personer uden symptomer eller mistanke om smitte, da smitte i denne sammen-

hæng primært antages at ske via kontaktsmitte. Ansigtsbarrierer, fx mundbind og ansigtsvisir,

er dog ved korrekt brug en

ekstra beskyttelse

til at forebygge smittespredning via dråbesmitte i

situationer, hvor der ikke kan holdes afstand, men er ikke i sig selv nok til at forebygge smitte.

Mundbind er således et supplement til afstand og kan ikke erstatte de øvrige anbefalinger.

1.2.1. Mundbind sammenlignet med andre smitteforebyggende anbefalinger

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet generelle anbefalinger til forebyggelse af smittespredning af

ny coronavirus, der beskriver hovedprioriteterne i generel smitteforebyggelse samt Sundheds-

styrelsen seks generelle råd

Hovedprioriteterne i forebyggelse af smittespredning er:

Isolation af smittede personer, med fokus på selvisolation og test ved symptomer,

samt på opsporing af nære kontakter til smittede.

Hygiejne med fokus på hosteetikette, håndhygiejne samt reduktion og rengøring af

kontaktpunkter.

Reduktion af tæt kontakt mellem mennesker, særligt ansigt-til-ansigt kontakt, med fo-

kus på afstand, antal, hyppighed, varighed, luftskifte og brug af barrierer.

Anbefalinger om at blive hjemme ved påvist eller mistanke om sygdom, at sikre korrekt hånd-

hygiejne samt rengøring og reducere kontakt ved at holde 1-2 meters afstand, vurderes som

de vigtigste og mest effektive tiltag til at forebygge smittespredning. I situationer, hvor en smit-

tet undtagelsesvist er nødsaget til at bryde selv-isolation, eller situationer, hvor der ikke kan

sikres afstand kan mundbind dog ved korrekt brug fungere som et ekstra smitteforebyggende

tiltag. Det er vigtigt at være opmærksom på, at afstand er et af de mest effektive tiltag i forhold

til at forebygge situationer, hvor man bliver eksponeret for virus, og at den forventede risikore-

duktion ved brug af mundbind sammenlignet med at holde afstand i bedste fald estimeres til

COVID-19: Forebyggelse af smittespredning,

Sundhedsstyrelsen, https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/COVID-19-Forebyggelse-af-

smittespredning

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 8/35

kun at være halvt så stor som risikoreduktionen ved at holde 1 meters afstand

. For at mund-

bind har en smitteforebyggende effekt skal de desuden anvendes korrekt og suppleres af et

højt niveau af håndhygiejne. Ellers kan de udgøre en smitterisiko i sig selv.

Ønsker man at beskytte sig selv og andre bedst muligt, er det derfor også nødvendigt fortsat at

være at være opmærksom på at holde afstand og sikre håndhygiejne. Erstattes mundbind af

disse anbefalinger vil den risikoreducerende og forebyggende effekt således blive betydelig

mindre.

Mundbind skal derfor anvendes i kombination med øvrige anbefalinger og skal betragtes som

et ekstra smitteforebyggende tiltag, der supplerer øvrige smitteforebyggende anbefalinger.

Mundbind bør ikke anses som en erstatning, der kan forventes at have en smitteforebyggende

effekt på en epidemi i sig selv.

Folkehelseinstituttet Norge. Bruk av munnbind i befolkningen blant personer uten kjent eller mistenkt smitte med covid-19. 14. august

2020.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 9/35

2. Effekt af mundbind og internatio-

nale anbefalinger

Erfaringer med brug af mundbind stammer primært fra sundhedssektoren, og det er også i

langt overvejende grad her, der er gennemført undersøgelser af effekten ved brug af mund-

bind. Der er dog under COVID-19 epidemien iværksat en lang række forskningsprojekter og

undersøgelser, der omhandler brug og effekt i det offentlige rum, hvilket vil give øget viden om

den smitteforebyggende effekt.

Mundbind er som medicinsk udstyr konstrueret til at reducere smitte fra bæreren til omgivel-

serne og fungerer som det, man kalder kildekontrol. Åndedrætsværn er omvendt konstrueret til

at reducere smitte fra omgivelserne til bæreren. Dokumentation for effektivitet af engangs-

mundbind baserer sig således primært på effekten af at anvende mundbind som kildekontrol.

Selvom mundbind og åndedrætsværn er konstrueret til at reducere smitte hhv. fra og til bære-

ren vurderes det i international litteratur og guidelines

8,9,10

, at den modsatrettede effekt også er

tilstede, altså at mundbind også reducerer risikoen for smitte fra omgivelserne og til bæreren,

og at åndedrætsværn også reducere risikoen for smitte fra bæreren til omgivelserne.

Samlet vurdering

På baggrund af det foreliggende vidensgrundlag samt den generelle viden om forebyggelse af

smitte med ny coronavirus, er det Sundhedsstyrelsens vurdering, at der samlet set er tilstræk-

kelig dokumentation for effekten af den smitteforebyggende effekt til at anbefale brug af mund-

bind visse steder i det offentlige rum.

Den manglende dokumentation fra lodtrækningsundersøgelser under den igangværende CO-

VID-19-epidemi betyder, at der ikke i samme grad er sikkerhed for, hvorvidt mundbind har en

smitteforebyggende effekt ift. COVID-19-epidemien, som det er tilfældet for andre smittefore-

byggende tiltag, herunder fx. de kommende vacciner. Den store variation i designet af de ob-

servationelle undersøgelser, der viser en forebyggende effekt af brugen af mundbind, gør, at

vurderingen af resultaterne er behæftet med usikkerhed.

Samlet set giver resultaterne fra de observationelle undersøgelser, den generelle viden om

maskers effekt i sundhedsvæsenet samt viden om forebyggelse af smitte med ny coronavirus,

dog, at der er tilstrækkelig dokumentation til at antage, at mundbind kan have en supplerende

forebyggende effekt, når de bruges korrekt og i tillæg til øvrige smitteforebyggende anbefalin-

ger.

World Health Organization. Advice on the use of masks in the context of COVID-19 - Interim guidance, 5. juni 2020

European Centre for Disease Prevention and Control. Infection prevention and control for COVID-19 in healthcare settings fifth update

–

6. Oktober2020.

Folkehelseinstituttet Norge. Facts about the SARS-CoV-2 virus and COVID-19 disease, 19. juni 2020. 2020.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 10/35

På linje med Sundhedsstyrelsens anbefaler WHO brug af mundbind som smitteforebyggende

supplement i situationer, hvor det ikke er muligt at holde afstand, samt som supplerende be-

skyttelse for personer over 60 og/eller kronisk sygdom. Ligeledes anbefaler det europæiske

smitteagentur, ECDC, brug af mundbind blandt borgere, når der er udbredt eller stigende sam-

fundssmitte i situationer, hvor der ikke kan sikres afstand.

2.1. Internationale anbefalinger

WHO opdaterede senest sine anbefalinger til brug af mundbind d. 5. juni 2020

WHO anbefaler på baggrund af en samlet vurdering af det nuværende vidensgrundlag kombi-

neret med viden om smitte med ny coronavirus og muligheden for efterlevelse af øvrige anbe-

falinger for at forebygge smitte mv., at lokale myndigheder i områder med udbredt samfunds-

smitte foretager en vurdering ift, at anbefale brug af mundbind som smitteforebyggende sup-

plement i situationer, hvor det ikke er muligt at holde afstand, samt som supplerende beskyt-

telse for personer over 60 og/eller kronisk sygdom. WHO konkluderer samtidig, at litteraturen

ikke giver en entydig evidens for en beskyttende effekt ved brug af mundbind i det offentlige

rum.

Det europæiske smitteagentur, ECDC, anbefaler, at myndigheder anbefaler brug af mundbind

blandt borgere, når der er der er udbredt eller stigende samfundssmitte i situationer, hvor der

ikke kan sikres afstand, både udendørs og indendørs

12,13

. Som eksempler nævnes supermar-

keder, butikker og kollektiv transport. Desuden anbefales mundbind til personer, der kan være i

øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb. ECDC beskriver, at der er stigende evidens for smit-

teforebyggende effekt af mundbind, men nævner også en række forbehold, som skal inddra-

ges i vurderingen, så som forsyning, skadevirkninger ved forkert brug, miljømæssige hensyn,

og lokale smitteforhold samt at ulemperne ved brug af mundbind kan overskygge de positive

effekter i områder, hvor der ikke er signifikant udbredt smittespredning

En række lande anbefaler brug af mundbind i forskellige situationer og der er stor variation i

forhold til, hvor skærpede anbefalingerne er. Ifølge ECDC, har 25 lande i EU, inkl. UK indført

nationale anbefalinger eller krav om mundbind i det offentlige rum. I 22 ud af de 25 lande, er

brug af mundbind et krav, mens tre lande har det som en frivillig anbefaling

Indtil for nylig har skandinaviske lande, som vi normalt sammenligner os med i forhold til smit-

teforebyggelse, ikke anbefalet brug af mundbind, men ligesom i Danmark er anbefalingerne til

brug i det offentlige rum blevet udvidet. I Norge anbefaler Folkehelseinstituttet brug af mund-

World Health Organization. Advice on the use of masks in the context of COVID-19. Interim guidance. 5. juni 2020

European Centre for Disease Prevention and Control. Rapid risk assessment, Increased transmission of COVID-19 in the EU/EEA and

the UK

–

thirteenth update, 23. oktober 2020.

European Centre for Disease Prevention and Control .Guidelines for non-pharmaceutical interventions to reduce the impact of COVID-

19 in the EU/EEA and the UK. 24.september 2020.

ibid.

ibid

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 11/35

bind i kommuner med udbredt smittespredning steder, hvor der ikke kan holdes afstand, fx kol-

lektiv transport

. Desuden anbefales brug af mundbind ved brug af kollektiv transport for per-

soner, der er indrejst fra et område med karantænepligt. I Sverige anbefales generel brug af

mundbind ikke i hele landet, men Folkhälsommyndigheten angiver ligeledes, at det ved øget

smittespredning i visse situationer, fx i kollektiv transport, når der ikke kan holdes afstand, kan

vurderes, om mundbind skal anbefales som et supplerende smitteforebyggende tiltag

2.2. Gennemgang af vidensgrundlag

I det følgende gennemgås relevante studier, der omhandler den smitteforebyggende effekt for

brug af mundbind, både i forhold til rationalet om at bruge mundbind til at beskytte omgivel-

serne mod smitte fra bæreren (kildekontrol) og brug for at give beskyttelse til bæreren selv.

2.2.1. Mulighed for at undersøge den smitteforebyggende effekten af mundbind

Lodtrækningsundersøgelser er de mest pålidelige undersøgelser til at vurdere effekten af tiltag

til behandling og forebyggelse af sygdom, herunder brug af mundbind. Der foreligger ikke på

nuværende tidspunkt resultater fra lodtrækningsundersøgelser vedrørende brug af mundbind i

det offentlige rum ift. COVID-19. Der er en række både metodemæssige udfordringer i forhold

til at kunne designe en lodtrækningsundersøgelser til dette formål. Dels er det vanskeligt at

blinde folk ift. om de bærer mundbind eller ej, det kan være svært at isolere effekten af masken

fra bærerens adfærd, og dels kan der være etiske uhensigtsmæssigheder forbundet med at

udsætte folk for smitte.

Der foreligger en række observationelle undersøgelser på effekten af mundbind ift. forekom-

sten af COVID-19, eller andre beslægtede luftvejsvira (SARS og MERS). Disse undersøgelser

sammenholder antallet af smittede blandt personer, der bruger mundbind, med antallet af smit-

tede blandt personer, der ikke bruger mundbind. Undersøgelserne kan dermed tilstræbe at

estimere, hvilken effekt, det har at bære mundbind. Generelt er resultater fra observationelle

studier behæftet med potentielle fortolkningsvanskeligheder, som skal tages højde for i tolknin-

gen af resultaterne.

Det er vanskeligt at udarbejde det optimale design til at undersøge effekten af mundbind i det

offentlige rum, og det antages at lodtrækningsundersøgelser formentlig vil underestimere ef-

fekten, mens observationelle undersøgelser modsat vil overestimere effekten

De samme principielle fortolkningsvanskeligheder gør sig gældende, når undersøgelser sam-

menholder enkelte landes politik mht. mundbind i det offentlige rum, med smitteforekomsten i

landene. Hvis man sammenligner epidemiens udvikling i lande, hvor der har været påbud om

brug af mundbind i det offentlige rum, med lande hvor det ikke har været tilfældet, vil en del af

Folkehelseinstituttet Norge. Bruk av munnbind i befolkningen blant personer uten kjent eller mistenkt smitte med covid-19. 14. august

2020.

Folkhälsommyndigheten Sverige. Insatser vid nya utbrott av covid-19, 1.september 2020

Brainard et al. Facemasks and similar barriers to prevent respiratory illness such as COVID-19: A rapid systematic review. medRxiv

Prepr doi101101/2020040120049528 2020. 10.1101/2020.04.01.20049528 (Studiet er ikke peer-reviewed)

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 12/35

forskellen i epidemiens forløb kunne være udtryk for en effekt af brugen af mundbind. Sam-

menligning mellem lande eller regioner er dog i særlig høj grad påvirket af de nævnte fortolk-

ningsvanskeligheder, og effekten af mundbind kan ikke adskilles fra effekten af en række an-

dre forskelle lande imellem, herunder aktuelle epidemiske situation, befolkningens uddannel-

sesniveau, velstandsniveau, grad af nedlukning af samfundet, øvrige påbud i forbindelse med

epidemien mm.

Ud over de metodemæssige udfordringer, har det også betydning for generaliserbarheden af

resultaterne af et studie, der undersøger effekten af mundbind, at en del af effekten ved et

mundbind knytter sig til selve brugen, og at den forventede effekt derfor vil afhænge af den in-

dividuelle bæres evne til at bruge mundbindet korrekt

. Benyttes mundbindet forkert, eller

berøres det uden efterfølgende håndhygiejne kan det desuden udgøre en smitterisiko i sig

selv, hvilket også vil påvirke, den effekt man vil kunne udlede af mundbindende. Mundbind kan

også få bæreren til at ændre adfærd, både positivt og negativt i forhold anden smitteforebyg-

gende adfærd, eller få omgivelserne til at være mere opmærksomme på at holde afstand til

den person, der har mundbindet på.

2.2.2. Dokumentation ift. smitteforebyggende effekt

Et Cochrane-review opdateret i april 2020 har undersøgt dokumentationen for, at mundbind

nedsætter risikoen for at brugeren bliver smittet

med luftvejsvirus, og konkluderer, at der ikke

kan findes

evidens for, at brug af mundbind nedsætter forekomsten af akut luftvejssygdom

blandt brugerne

. Reviewet inkluderede ni lodtrækningsundersøgelser. To af undersøgelserne

så på effekt af at bruge mundbind (standard kirurgisk mundbind

medical procedure mask)

blandt hospitalsansatte sundhedspersoner. De resterende syv undersøgelser så på effekten

blandt personer i samfundet, herunder på kollegier og i familier. Samlet sås en lettere nedsat

risiko for influenza-lignende symptomer

(”influenza-like illness”) og for

laboratorie-verificeret in-

fluenza blandt brugere af mundbind, sammenlignet med personer, der ikke brugte mundbind.

Forskellene var dog upræcist estimerede (ikke statistisk signifikante), og Cochrane-review’et

konkluderede, at der ikke kunne findes evidens for beskyttende effekt ved brug af mundbind.

Det eksisterende evidensgrundlag fra lodtrækningsundersøgelser omhandler således ikke ef-

fekt ift. COVID-19, og der foreligger derfor endnu ikke resultater fra lodtrækningsundersøgelser

vedrørende brug af mundbind i det offentlige rum ift. COVID-19. Aktuelt afventes resultaterne

af en dansk lodtrækningsundersøgelse, der har til formål at undersøge, om mundbind beskyt-

ter bærer mod at blive smittet med ny coronavirus.

Da der ikke foreligger resultater fra lodtrækningsundersøgelser er observationelle undersøgel-

ser de bedste på nuværende tidspunkt til at sige noget om den smitteforebyggende effekt. En

systematisk oversigtsartikel fra tidsskriftet The Lancet juni 2020

har undersøgt om der er evi-

dens for, at brug af mundbind eller åndedrætsværn

nedsætter risikoen for, at brugeren bliver

World Health Organization. Advice on the use of masks in the context of COVID-19. Interim guidance. 5. juni 2020

Iversen et.al. Should individuals in the community without respiratory symptoms wear facemasks to reduce the spread of COVID-19?

–

a rapid review. Folkhelse institutet Norge.

Jefferson et al. Physical interventions to interrupt or reduce the spread of respiratory viruses. Part 1 - Face masks, eye protection and

person distancing: systematic review and meta-analysis. medRxiv 2020.03.30.20047217

Chu et al.

Physical distancing, face masks, and eye protection to prevent person-to-person transmission of SARS-CoV-2 and COVID-

19: a systematic review and meta-analysis. Lancet 2020; 395: 1973–87

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 13/35

smittet.

Der blev set specifikt på risiko for smitte med COVID-19 eller virussygdomme af lig-

nende type (SARS/MERS). Da der ikke blev fundet lodtrækningsundersøgelser, baserede

oversigtsartiklen sig på observationelle undersøgelser. Samlet set blev der fundet

evidens for

at brug af mundbind eller åndedrætsværn var forbundet med en betydeligt nedsat risiko for at

blive smittet, også uden for sundhedsvæsenet (non-health care setting).

Oversigtsartiklen

medtog 29 studier, hvoraf tre var foretaget blandt personer uden for sundhedsvæsenet. Ho-

vedparten af data angik smitte med SARS eller MERS, og ikke COVID-19. Samlet blev det

estimeret at risikoen for at blive smittet med COVID-19, SARS eller MERS var nedsat med

66% blandt personer, der brugte mundbind eller åndedrætsværn. En analyse, hvor der blev

søgt korrigeret for alder, køn mv. fandt risikoen mindsket med 85%. Der var tegn til, at brug af

åndedrætsværn var associeret med en mindre risiko for smitte, end ved brug af mundbind,

men i en del-analyse, hvor man alene så på studier vedrørende mundbind fandt man dog sam-

let, at risikoen blev nedsat med 67%.

I forhold til mundbindets evne til at

nedsætte risikoen for, at brugeren smitter omgivelser (kilde-

kontrol)

peger eksisterende viden på, mundbindet sandsynligvis reducerer sekundære til-

fælde

23,24

. En undersøgelse angiver en reduktion i smitte på 19% med et sikkerhedsinterval

mellem 12% og 24% for situationer, hvor både den syge og personer i husstand bærer ma-

ske

. Denne situation ligner en situation, hvor mundbind i det offentlige rum skal gøre en for-

skel.

Som beskrevet, påvirkes effekten af mundbind af bæreren og omgivelsernes adfærd. Antagel-

ser om, at brug af mundbind kan medføre falsk tryghed og resultere i en lavere efterlevelse af

øvrige og mere effektive tiltag til forebyggelse af smittespredning synes ikke i det brede hele at

holde stik. En undersøgelse har fx vist, at folk med mundbind rører ved deres ansigter mindre

end dem uden mundbind

, og erfaringer fra en danske spørgeskemaundersøgelser om be-

folkningens adfærd og holdninger relateret til mundbind

27, 28

finder også, at brug af mundbind

er positivt korreleret med højt niveau af håndhygiejne og fokus på at holde afstand.

Som gennemgået ovenfor er vidensgrundlaget vedrørende smitteforebyggende effekt af mund-

bind ift. COVID-19 fortsat ikke stort og resultaterne ikke entydige, men data fra de observation-

elle undersøgelser, og den generelle viden om maskers effekt i sundhedsvæsenet til forebyg-

gelse af smitte samt viden om smitteforebyggelse i øvrigt, gør, at Sundhedsstyrelsen samlet

finder, at der er tilstrækkelig dokumentation for, at mundbind kan have en supplerende fore-

byggende effekt i visse situationer, hvor der kan opstå trængsel og der ikke kan sikres afstand.

Ontario. 2019-nCoV

– What We Know So Far About … Wearing

Masks in Public Evidence on Mask Wearing in Non-Healthcare Set-

tings. 2020; : 1–9.

MacIntyre et al. Cluster randomised controlled trial to examine medical mask use as source control for people with respiratory illness.

BMJ Open 2016; 6. 10.1136/bmjopen-2016-012330.

Brainard et al. Facemasks and similar barriers to prevent respiratory illness such as COVID-19: A rapid systematic review. medRxiv

Prepr doi101101/2020040120049528 2020. 10.1101/2020.04.01.20049528 (Studiet er ikke peer-reviewed)

Chen et al. Comparison of Face-Touching Behaviors Before and During the Coronavirus Disease 2019 Pandemic. JAMA Netw Open.

2020;3(7):e2016924.

Jørgensen et al. Does the introduction of a mandatory policy on face mask use elicit risk-compensation? Evidence from Denmark dur-

ing the SARS-CoV-2 pandemic using an instrumental variable approach. October 21, 2020

Lindholt, et al. Early Adoption of Face Masks in Denmark During COVID-19: Assessing Risk-compensation Through Psychological

Predictors, Behavioral Correlates and Interrupted Time-series Analyses. PsyArXiv Preprints. 20.august 2020.

https://doi.org/10.31234/osf.io/2aycn

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 14/35

3. Typer af ansigtsbarrierer

Med udgangspunkt i rådgivning fra Statens Serum Institut beskrives her forskellige typer af an-

sigtsbarrierer, samt hvordan de skal anvendes.

De forskellige typer af ansigtsbarrierer omfatter mundbind; herunder engangsmundbind, stof-

mundbind og ansigtsvisir.

3.1. Mundbind

Mundbind er en betegnelse for en ansigtsbarriere, som dækker næse og mund, og benyttes

ved borgeres brug af kirurgiske engangsmasker (type I) og stofmundbind. I sundhedsvæsenet

bruges betegnelsen maske ved personalets brug af kirurgiske engangsmasker (type II og type

IIR).

3.1.1. Engangsmundbind

Betegnelsen ”engangsmundbind” bruges om industrielt fremstillede mundbind, der dækker

næse og mund, og som svarer til det, der i sundhedsvæsenet typisk kaldes kirurgiske masker.

Kirurgisk maske type I, type II og type IIR samt åndedrætsværn (type FFP2 og type FFP3) an-

vendes rutinemæssigt i sundhedssektoren, og fælles for disse masker er, at de er produceret

efter industrielle standarder, som sikrer den ønskede effekt og funktionalitet

29,30

De industrielle standarder sikrer dokumentation for filtreringsgrad

og åndbarhed. Type I-

mundbind har en filtreringsgrad på mindst 95%, mens type II-mundbind har en filtreringsgrad

på mindst 98%

Borgere i det offentlige rum anbefales som udgangspunkt at anvende type I mundbind, mens

type II, type IIR og åndedrætsværn bør være forbeholdt brug i sundheds- og ældre-, og social-

sektoren.

Personer, der er smittet med ny coronavirus, har symptomer eller har være nære kontakter til

en smittet samt personer, der vil beskytte en person i øget risiko, bør anvende fabriksfremstillet

CE-mærket engangsmundbind, da de har en dokumenteret høj filtreringsgrad. Personer, der er

i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de smittes med ny coronavirus, anbefales ligeledes

at benytte et fabriksfremstillet CE-mærket engangsmundbind, da det må antages, at der er

bedre sikkerhed for en beskyttende effekt.

EN 14683:2019 Medical face masks

–

Requirements and test methods.

EN 149+A1:2009 Respiratory protective devices

–

Filtering half masks to protect against particles

–

Requirements, testing, marking.

2009.

Filtreringsgraden er et mål for, hvor stor en andel partikler i udåndingsluften fra bæreren mundbindet filtrerer fra, således at evt. uøn-

skede partiklerne ikke spredes til omgivelserne.

For mere information om forskellige typer af mundbind se Lægemiddelstyrelsens hjemmeside, https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/ud-

styr/medicinske-mundbind-og-ansigtsmasker/

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 15/35

Genanvendelse og bortskaffelse

Forslår i stedet: Industrielt fremstillede mundbind er engangsprodukter, der skal udskiftes når

de bliver våde, snavsede eller berøres, da de bliver mere gennemtrængelige og kan miste de-

res effekt. Efter anvendelse skal de som udgangspunkt smides ud. Det anbefales derfor, at

man undgår at tage samme mundbind af og på flere gange. Mundbind kan dog genanvendes

efter kortvarigt brug, fx kan det genanvendes, hvis man skal køre et enkelt stop med bussen,

på en shoppetur, hvor man skal ind i flere butikker, i frikvarter og pauser på uddannelsesinstitu-

tioner eller på et enkelt restaurant besøg, når man kortvarigt skal rejse sig fra sin plads. Det

bør opbevares beskyttet og i en plasticpose, en taske eller lomme, når det ikke bruges, og bør

ikke placeres på et bord eller en stol. Det skal efterfølgende bortskaffes i en skraldespand.

Engangsmundbind kan ikke vaskes med henblik på at kunne genbruges, da filtreringsgraden

og åndbarheden kan blive påvirket, og hermed også mundbindets effekt.

Før påtagning og efter aftagning og bortskaffelse af mundbindet, skal hænderne rengøres ved

håndvask eller håndsprit

Mundbind brugt i det offentlige rum anses som almindeligt affald og kan bortskaffes i alminde-

lige husholdningsskraldespande med låg eller skraldespande i det offentlige rum, også gerne

med låg. Ved øget brug af mundbind i det offentlige rum, bør aktører, som fx transportsekto-

ren, detailhandel, undervisningsinstitutioner, kommuner mv., have øget fokus på bortskaffel-

sesmuligheder, herunder udarbejde planer for affaldshåndtering og -tømning, der sikrer, at

både placeringen og affaldskapaciteten svarer til forbruget, så borgene har mulighed for at

komme af med brugte mundbind i en skraldespand.

3.1.2. Stofmundbind

Stofmundbind er en blandet gruppe af produkter, der dækker mund og næse og som har

samme tilsigtede funktion som engangsmundbind. Stofmundbind er typisk baseret på tekstil-

produkter og i nogle tilfælde også med komponenter baseret på papir eller cellulose.

WHO anbefaler, at stofmundbind kun bruges i det offentlige rum situationer, hvor det skal fun-

gere som kildekontrol og ikke i situationer, hvor det skal beskytte bæreren ift. smitte fra omgi-

velser

Fælles for stofmundbind er, at de ofte ikke er produceret efter givne industrielle standarder, og

at filtreringsgraden derfor kan variere. Stofmundbind må derfor heller ikke i udgangspunktet

sælges og markedsføres i Danmark som personlige værnemidler eller medicinske mundbind

Der foreligger en europæisk vejledning til produktion, som producenter kan vælge at følge,

men denne giver ikke mulighed for mærkning eller kontrol og giver ikke sikkerhed for kvalitet,

filtreringsgrad eller beskyttende effekt. Et fælles dansk myndighedssamarbejde er iværksat for

World Health Organization. Advice on the use of masks in the context of COVID-19 - Interim guidance, 5th June 2020. 2020.

Se også How to wear a medical mask safely. WHO. https://www.who.int/images/default-source/health-topics/coronavirus/masks-

infographic---final-(web---rgb).png?sfvrsn=c67232f0_15

World Health Organization. Advice

on the use of masks in the context of COVID-19 - Interim guidance, 5th June 2020. 2020.

Der findes dog efterhånden også CE-mærkede genanvendelige mundbind til medicinsk brug tilgængelige på det danske marked, Læs

mere op Lægemiddelstyrelsens hjemmeside https://laegemiddelstyrelsen.dk/da/udstyr/medicinske-mundbind-og-ansigtsmasker/.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 16/35

at afdække muligheden for kvalitetsmærkning af stofmundbind, så borgerne kan vejledes i at

vælge de rette stofmundbind.

Selv om der på nuværende tidspunkt ikke er mærkning, og der ikke kan gives sikkerhed for

kvalitet, anser Sundhedsstyrelsen et godt stofmundbind som værende bedre end intet mund-

bind. Sundhedsstyrelsen vurderer, at et godt stofmundbind i de fleste situationer i det offentlige

rum for en stor del af befolkningen vil være tilstrækkeligt. Vælger man som borger at benytte

stofmundbind bør det bestå af tre lag tætvævet stof og være forsynet med elastikker og kunne

sidde tæt til ansigtet, så det dækker både næse og mund og så udåndingsluften ikke kan pas-

sere ud gennem siderne.

Personer i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19, pårørende, der anvender mundbind

for at beskytte en person i øget risiko samt personer bekræftet smittet med ny corona virus el-

ler mistænkt herfor bør dog ud fra et forsigtighedsprincip ikke benytte stofmundbind, der ikke

har dokumentation for kvalitet og filtreringsgrad.

Genanvendelse og bortskaffelse

Stofmundbind kan genanvendes og kan derfor være et mere bæredygtigt alternativ til en-

gangsmundbind. Stofmundbind bør dog udskiftes og vaskes efter hver brug, og når det bliver

beskidt eller fugtigt. Benytter man stofmundbind bør man derfor medbringe flere mundbind,

samt en pose, der kan lukkes til at opbevare de brugte.

Stofmundbind bør kunne vaskes flere gange ved mindst 60 grader.

3.2. Ansigtsvisir

Et ansigtsvisir er en skærm, typisk lavet af plastik, der dækker hele eller dele af ansigtet og på

denne måde kan virke som en barriere for viruspartikler. Uanset hvor meget af ansigtet, der

dækkes, slutter et visir ikke helt tæt om ansigtet, og kvaliteten kan variere, hvilket kan påvirke,

hvor god den smitteforebyggende effekt må antages af være.

Et ansigtsvisir anbefales som alternativ til mundbind i særlige situationer, hvor mundbind ikke

er egnet, dvs. for personer, der ikke kan anvende et mundbind, eller hvor det er vigtigt at vise

ansigtet i situationen. Personer med visse lidelser, fx eksem i ansigtet, allergi eller tilstande

som gør, at et mundbind ikke kan slutte tæt om ansigtet kan bruge et visir som alternativ til

mundbind.

Ansigtsvisir kan også være en fordel i forhold til omgivelserne, og kan anvendes ved kommuni-

kation med personer, som er høre- eller synshæmmede, eller hvor der er behov for mundaf-

læsning, da munden er synlig, og da et visir ikke i samme grad dæmper lyden som et mund-

bind kan gøre. Desuden kan et visir anvendes i andre situationer, hvor det er vigtigt at vise an-

sigt, fx når man taler med et barn, som pårørende til en person med demens og lignende.

Anvendes et visir er det væsentligt at være opmærksom på, at visiret ikke filtrerer udåndings-

luften på samme måde som et mundbind, og at ikke alle visir produceres efter fælles industri-

elle standarder, hvilket gør, at kvaliteten kan variere.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 17/35

Et visir kan modsat engangsmundbind generelt anvendes en hel dag, og nogle typer kan end-

videre desinficeres/afvaskes og genbruges. Visiret skal dog håndteres korrekt ligesom mund-

bind, dvs. det bør ikke berøres under brug og at der ved af- og påtagning bør foretages vask

eller afspritning af hænder, for ikke at være en potentiel kilde til kontaktsmitte.

Der findes forskellige typer af visir. Et heldækkende ansigtsvisir er at foretrække, og særligt på

sundheds-, ældre og socialområdet bør der kun anvendes heldækkende ansigtsvisirer, der

både dækker mund, næse og øjne. I det offentlige rum vurderer Statens Serum Institut, at et

visir, der kun dækker næse og mund også kan anvendes som et alternativ til mundbind, når

formålet er at beskytte bærerens omgivelser mod smitte. For at et halv visir skal kunne anven-

des som alternativ, fremhæver Statens Serum Institut, at det skal opfylde alle nedenstående

kriterier:



Dække hele næse og mund på bæreren



Dække i siderne, således at dråber fra bærerens mund eller næse ikke sendes ud i

omgivelserne, når ansigtet bevæges.



Være tætsiddende så udåndingsluften fortrinsvis rammer visiret, men ikke så tætsid-

dende, at vejrtrækningen bliver besværet, og trykforhold presser udåndingsluften ud

langs siderne af visiret i stedet.



Skal enten være til engangsbrug eller flergangsbrug. Hvis det er til flergangsbrug, bør

der findes en egnet og nem metode til effektiv rengøring (fx rengøring med vand og

sæbe eller rengøring i opvaskemaskine).



Må ikke deles med andre, medmindre det tåler varmedesinfektion ved 80

C i minimum

10 minutter.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 18/35

4. Fordele og ulemper ved brug af

mundbind

I vurderinger vedrørende anbefalinger og krav om mundbind i det offentlige rum bør den for-

ventede smitteforebyggende effekt, mulige skadesvirkninger, gener ved brug af mundbind og

ressourceforbrug afvejes over for hinanden. Fordele og ulemper bør identificeres og inddrages

i den samlede vurdering. I det følgende beskrives fordele og ulemper ved indførelser af anbe-

falinger om mundbind i det offentlige rum med udgangspunkt i WHOs anbefalinger af den 5.

juni

Potentielle fordele

Der er følgende mulige fordele ved at anbefale mundbind til den generelle befolkning:



Nedsætter risiko for smitte fra asymptomatiske og præsymptomatiske personer dvs.

personer, der aktuelt ikke har symptomer.



Reducerer stigmatisering af personer, der ønsker at bruge mundbind, da anvendelse

af mundbind bliver mere almindeligt.



Kan medvirke til, at befolkningen får en følelse af at kunne bidrage til at hindre smitte-

spredning.



Kan være en påmindelse om, at man skal efterleve smitteforebyggende tiltag, dvs.

holde afstand, reducere kontakt, opretholde højt hygiejne, højt niveau af rengøring mv.

Potentielle ulemper

Der er følgende mulige ulemper ved at anbefale mundbind til den generelle befolkning:



Kan medføre en risiko for kontaktsmitte, hvis det ikke håndteres og anvendes korrekt,

dvs hvis det berøres under brug eller hvis det tages af og på uden håndvask eller af-

spritning. Særligt hos børn, er der en øget risiko for at det bruges forkert.



Kan medføre risiko for smitte, hvis det ikke udskiftes, når det er fugtigt eller forurenet

idet, at det kan påvirke filtreringsgraden og evnen til at beskytte bæreren.



Kan give gener som hovedpine, åndedrætsproblemer, udslæt, sår og allergiske reakti-

oner ved langvarig brug.



Kan være ubehageligt at have på, og kan medføre et generelt ubehag, og følelse af

kvælningsfornemmels. Særligt i varme og fugtige miljøer kan der opstå ubehag.



Kan påvirke kommunikationsmulighederne, og gøre det sværere at kommunikere klart

og tydeligt. Dette er en væsentlig gene for personer, som har høre- eller talevanske-

ligheder.



Kan medføre falsk tryghed og resultere i en lavere efterlevelse af øvrige og mere ef-

fektive tiltag til forebyggelse af smittespredning.



Kan medføre affaldsproblemer efter brug, især på offentlige steder, hvor det kan smi-

des på gade, efterlades i tog eller skraldespande, hvor det ikke afskærmes ordentligt.



Visse personer kan have flere gener og vanskeligheder ved at anvende mundbindet

korrekt.

Det skal bemærkes, at de ovenfor beskrevne fordele og ulemper ikke er dokumenteret.

World Health Organization. Advice on the use of masks in the context of COVID-19. Interim guidance. 5. juni 2020

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 19/35

Andre ulemper, der skal inddrages i en vurdering om at anbefale brug af mundbind er, at det

for nogle befolkningsgrupper kan føre til flere gener end hos andre befolkningsgrupper. Mund-

bind medfører øgede omkostninger for den enkelte, og det er derfor væsentligt at sikre, at alle

har adgang, så der ikke opstår en social skævhed i forhold til, hvem der har mulighed for at ef-

terleve anbefalinger og krav.

Ved indførelser af anbefalinger og krav om mundbind vil forbruget stige, og der vil potentiel

kunne opstå udfordringer med forsyning, der vil skulle håndteret nationalt. Ligeledes, kan det

øgede forbrug medføre affaldsproblemer og miljømæssige udfordringer, hvis de ikke håndte-

res korrekt efter brug.

Flere lande, der har indført krav til mundbind i det offentlige rum har oplevet modstand fra visse

grupperinger i befolkningen, der også kan forankre sig i forhold til anden smitteforebyggende

adfærd. Modstanden opstår typisk, hvis myndighederne ikke er transparente i sine anbefalin-

ger, eller det faglige grundlag for anbefalingerne ikke er tydeligt.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 20/35

5. Overvejelser vedrørende anven-

delse af mundbind i det offentlige

rum

Ved overvejelser om indførelse af anbefalinger eller krav om mundbind, er det væsentligt at fo-

retage en grundig vurdering af situationen. I det følgende beskrives de faktorer det tages ud-

gangspunkt i ved en sådan vurdering.

Vurderingen bør tage udgangspunkt i niveauet af smitte i samfundet, aktiviteten i samfundet,

mulighed for at holde afstand og efterleve generelle smitteforebyggende anbefalinger i den

konkrete situation. Desuden bør fordele og ulemper som beskrevet oven for indgå, samt den

forventede smitteforebyggende effekt, mulige skadesvirkninger, gener ved brug af mundbind,

samt ressourceforbrug.

5.1. Niveauet og karakteristika af smitte i samfundet

Der er en sammenhæng mellem niveau af smitte i samfundet og effekten af mundbind. Jo flere

der er smittede, jo større effekt på smittespredning antages mundbind at have. Det norske Fol-

kehelseinstitut har beskrevet sammenhæng mellem niveauet af COVID-19-smitte i samfundet

og, hvor mange personer, der skal bruge mundbind for at forhindre ét nyt smittetilfælde

(”Num-

bers needed to mask”). De norske beregningerne forudsætter, at personer, der er syge, har

symptomer eller er nære kontakter til smittede bliver hjemme, og at forekomsten af asympto-

matiske personer i samfundet afhænger af graden af smittede i samfundet. I beregningerne

antages det, at 40% af alle smittede, ikke har symptomer

, samt at brug af mundbind i gen-

nemsnit reducerer 40 % af smittespredningen

. Disse antagelser kan overodnet sammenlig-

nes med situationen i Danmark og estimaterne kan derfor give et overordnet billede på, hvor

mange der skal bruge mundbind i en dansk kontekst.

Tabel 1. ”Numbers needed to mask”

Antal nye registreret til-

fælde i DK pr uge

1.160

2.900

5.800

Uge-inci-

dens per

100.000

100

Estimeret antal personer, der

skal anvende mundbind i en uge

for at for forhindre ét tilfælde

375.000

18.750

7.500

3.750

Dette er blot en antagelse til at udføre beregningerne, og er ikke et dokumenteret estimat. Jo færre personer, der er asymptomatiske

ude i det offentlige rum, jo flere vil skulle benytte mundbind for at forebygge smittespredning.

Bruk av munnbind i befolkningen blant personer uten kjent eller mistenkt smitte med covid-19. Folkehelseinstituttet. 14. august 2020.

Estimater til beregning er lavet efter korrespondance med B. Iversen, Folkehelseinstituttet. Inspiration fra Bruk av munnbind i befolknin-

gen blant personer uten kjent eller mistenkt smitte med covid-19. Folkehelseinstituttet. 14. august 2020.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 21/35

Ved en uge incidens med omkring 20 nye smittede pr. 100.000 borgere vil således omkring

20.000 skulle bruge mundbind for at forhindre ét nyt tilfælde. Ved en uge incidens på omkring

50 nye smittede pr. 100.000 borgere vil omkring 7.000 skulle bruge mundbind, og med en uge

incidens på omkring 100 nye smittede pr. 100.000 vil under 4.000 skulle bruge mundbind. Den

smitteforebyggende effekt ved at anvende mundbind i det offentlige rum afhænger således af

graden af smittespredning.

Graden af smittespredning afhænger dog også af en række andre faktorer; herunder hvor ef-

fektivt der kontaktopspores, graden af selvisolation og hvilke andre smitteforebyggende anbe-

falinger, der kan efterleves. Derfor kan uge-incidensen ikke fungere som absolut grænseværdi

for, hvornår man bør anbefale brug af mundbind i det offentlige rum. Et stort udbrud i en be-

grænset del af befolkningen, fx i en kommune vil give en høj forekomst i den pågældende

kommune, men hvis der imidlertid gennemføres grundig kontaktopsporing, der identificerer og

tester nære kontakter og de smittede personer selv-isolerer sig, vil det ikke nødvendigvis føre

til øget forekomst i befolkningen. Dette vil have betydning for, om mundbind i den specifikke

situation vil være et effektiv tiltag, der yderligere bør anbefales nationalt eller lokalt. Incidens

bør således ikke være eneste parameter, men bør indgå som ét blandt mange parametre, der

skal inddrages i en kvalitativ helhedsvurdering af risikosituationen, når man vurderer, om der

skal indføres anbefalinger om mundbind.

5.2. Aktiviteten i samfundet

Det er væsentligt at følge aktiviteten i samfundet og særligt om der er offentlige steder fx kol-

lektiv transport, butikker mv., hvor der opstår uundgåelig trængsel, som dermed gør det umu-

ligt at holde afstand. Sundhedsstyrelsen anbefalede fx brug af mundbind i den kollektive trafik,

da vurderingen var, at er ikke kunne holdes afstand pga. øget aktivitet.

Sundhedsstyrelsen får løbende data om aktivitet i samfundet og kontaktmønstre, der skal give

et estimat om befolkningens kontaktadfærd, altså hvor mange potentielle smittekontakter vi

har. Disse data er anonymiseret og på aggregeret niveau, og kan således ikke benyttes til at

identificere den enkeltes adfærd, men kan kun bruges som et overordnet billede på den sam-

lede befolkningsadfærd, herunder om der kan være øget risiko for trængsel ude i samfundet.

Disse data skal understøtte vurderingen af, om mundbind bør anbefales.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 22/35

5.3. Øvrige faktorer der indgår i vurderingen

Ud over niveauet af samfundssmitte og den generelle aktivitet i samfundet kan følgende fakto-

rer indgå i vurderingen.



Mulighed for kontrol og smitteforebyggelse i situationen herunder muligheden

for at holde afstand

I nogle situationer kan rammerne medføre, at det er vanskeligt at sikre efterlevelse af

de smitteforebyggende anbefalinger. Dette drejer sig både om muligheder for at fore-

bygge trængsel, dårlig luftkvalitet, men også muligheder for kontrollere situationen eller

forlade en situation, hvis der pludselig opstår trængsel.

Mulighed for at sikre afstand.

Det vil være lettere at sikre afstand mellem sid-

dende personer end stående eller gående, hvor der lettere kan opstå situationer

med tæt kontakt og trængsel. Nogle steder kan trængsel forebygges og kontrolle-

res ved begrænsning af antal tilstedeværende, ensretning af passager, afstands-

markering og opsynspersonale, og det kan på den måde være muligt at sikre, at

folk kan holde afstand. Andre steder er mulighederne vanskelige, fx i kollektiv

transport, hvor der pludselig på en station kan komme mange nye passagerer,

eller mulighederne for kontrol svære, fx ved stående gæster eller alkoholserve-

ring. Alkoholindtag kan desuden resultere i kontroltab, der vanskeliggør den en-

keltes efterlevelse af smitteforebyggende anbefalinger og øger risikoen for smitte-

spredning.

Indendørs vs. udendørs.

Indendørs er der større risiko for smitte end udendørs,

da det er lettere at holde afstand udendørs, og luftforhold vil være bedre. Inden-

dørssteder med dårlig luftudskiftning kan desuden øge risiko for smitte, særligt

ved langvarigt ophold, fx i en togkupe eller et forelæsningslokale.

Smitteopsporing.

Muligheden for efterfølgende smitteopsporing, såfremt, det viser

sig, at være smittede personer tilstede er desuden et forhold, der skal inddrages i

overvejelserne.



Årstider

Årstiden og vejrforhold kan have betydning for, hvor meget vi er indenfor, fx vil flere for-

mentlig bruge kollektiv transport i stedet for cykel, når det regner og er koldt, hvilket

kan have betydning for risikoen for, om der opstår trængsel.

Personer i øget risiko

Nogle personer, kan være i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis de bliver smittet

med ny coronavirus. På steder, hvor der færdes flere personer, der er i øget risiko for

alvorligt forløb, som fx i sundhedsvæsen, på plejehjem, på apoteket mv., kan det være

relevant med ekstra smitteforebyggende tiltag, for at beskytte de borgere, der kan

være i øget risiko. Borgersammensætningen er derfor relevant at inddrage i vurderin-

ger om indførelse af anbefalinger vedr. mundbind.



Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 23/35

6. Vurdering af den aktuelle situation

i Danmark

6.1. Risikovurdering

Der er et stigende antal smittede i Danmark med et dagligt stigende antal smittede og der er i

løbet af den seneste uge set en fordobling i antal smittede. Antallet af daglige bekræftede smit-

tede har den sidste uge ligget omkring eller over 800 per dag, hvilket er en stigning i forhold til

tidligere uger. De sidste 7 dage har der været 5.975 nye bekræftede tilfælde, hvilket giver en 7

dags-incidens på 102,6 tilfælde per 100.000 indbygger. Ud fra mekaniske fremskrivninger af

den nuværende smitte er det forventningen at antallet vil stige yderligere.

Samtidig ses en tendens til at smittespredningen rundt i landet er blevet mere diffus, og ikke

centreret omkring enkelte afgrænsede udbrud, som vi hovedsageligt så det i juli og august.

Særligt bekymrende er det at der efter let faldende tendens, især ses stigninger i de større

danske byer og tætbefolkede områder, men også at der i landkommuner i Jylland, nu ses ud-

bredt samfundssmitte. Der ses en stigning i antallet af kommuner med en 7dags-incidens på

over 100 nye tilfælde pr. 100.000 borgere, hvor 35 kommuner nu har flere end 100 nye tilfælde

per 100.000 borgere sammenlignet med 11 kommuner i uge 41.

Samlet set vurderes det, at der høj risiko for, at vi kan se en betydelig smittestigning hen over

de næste måneder, trods de allerede iværksatte initiativer.

6.2. Aktivitet i samfundet

Samfundet er i vid udstrækning åbent igen, og selv om der stadig er begrænsninger, der redu-

cerer aktivitet og antallet af folk der samles, er der stadig visse steder risiko trængsel. Dansker-

nes kontaktadfærd viser også stadig, at der kan være potentielle smittekontakter ude i det of-

fentlige rum.

Figur 1 viser udviklingen i af antal passagerer i den kollektive trafik, målt som aktiviteten af rej-

ser foretaget med rejsekort over tid. Det ses, at der i forbindelse med nedlukningen af samfun-

det var et markant fald i aktiviteten, der i takt med den gradvise og kontrollerede genåbning er

steget igen. Figuren viser, at aktiviteten i september har været lidt lavere end måneden før,

men at aktiviteten stadig er høj.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 24/35

Figur 1. Antal passagerer med alm. rejsekort

Figuren fra Statens Serum Instituts ekspertgruppe for matematiske modeleringer. Figuren viser opgørelse over antal passagerer med

almindeligt rejsekort i DSB Vest rejser, DSB Øst rejser, DSB ØstVest rejser, Movia rejser, S-tog rejser, Metro rejser, Arriva rejser, Sydtra-

fik rejser, Midttrafik rejser, NT rejser og Fynbus rejser. Det skal bemærkes at opgørelsen udelukkende viser rejser foretaget med almin-

deligt rejsekort og opgørelsen indeholde således ikke rejser foretaget med pensionist kort, månedskort, apps, enkeltbilletter og børnebil-

letter.

Projektet HOPE ( How Democracies Cope With COVID-19) har løbende under epidemien ind-

samlet og analyseret danskernes selvrapporterede efterlevelse af myndighedernes anbefalin-

ger, herunder antallet af daglige kontakter uden for hustanden

Figur 2 viser udviklingen i det selvrapporterede kontaktadfærd. Det ses, at det gennemsnitlige

antal kontakter siden midten af april steg frem til august, hvor der ses en tendens til et fald her-

efter en stabilisering i september/oktober. Særligt kontakter med fremmede, ser ud til at være

faldet.

Figur 2. Selvrapporteret kontaktadfærd

Antal deltagere = 15.850 Figuren viser udviklingen i det gennemsnitlige antal kontakter for henholdsvis 1) Øvrig familie, som du ikke bor

sammen med, 2) Kollegaer, 3) Venner og bekendte (dvs. folk du kender navnet på), og 4) Fremmede (dvs. folk som du ikke kendte i

forvejen), opdelt på henholdsvis køn, alder, region og uddannelse. Kontakter forstås her som personer, man har været tættere på end 2

meter i mindst 2 minutter. Figur fra Danskernes adfærd og holdninger til corona-epidemi, Resultater fra HOPE projektet, Michael Bang

Petersen, Andreas Roepstorff, 24.oktober

HOPE - How Democracies Cope with COVID19 A Data-Driven

Approach, https://www.hope-project.dk/#/

Figur fra Danskernes adfærd og holdninger til corona-epidemi, Resultater fra HOPE projektet, Michael Bang Petersen, Andreas Roe-

pstorff, 24.oktober 2020

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 25/35

Figur 3 viser andelen af personer, men flere end 20 kontakter på et døgn. Det ses at denne an-

del er stagneret efter et fald som muligvis er relateret til reduktionen i forsamlingsfriheden.

Figur 3. Andel af befolkningen med mere end 20 kontakter

Antal deltagere = 15.850. Figuren viser udviklingen i andelen, der har haft mere end 20 kontakter det seneste døgn. Kontakter forstås

her som personer, man har været tættere på end 2 meter i mindst 2

minutter. Figur fra Danskernes adfærd og holdninger til corona-epidemi, Resultater fra HOPE projektet, Michael Bang Petersen, Andreas

Roepstorff, 24.oktober

Disse data sammen med en række andre relevante data viser, at aktivitet i samfundet er på et

niveau, hvor der kan forekomme trængsel og hvor der i det offentlige rum kan være potentielle

smitterelevante kontakter. Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at tiltag som nedsættelse af

forsamlingers størrelse, afstandskrav, opfordringer om hjemmearbejde og lukning af servering-

steder kl. 22 vil påvirke aktiviteten i samfundet og smitterelevante kontakter, men da det er væ-

sentligt at bibeholde en vis aktivitet i samfundet, vil de smitterelevante kontakter i det offentlige

rum ikke kunne reduceres helt.

Figur fra Danskernes adfærd og holdninger til corona-epidemi, Resultater fra HOPE projektet, Michael Bang Petersen, Andreas Roe-

pstorff, 24.oktober 2020

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 26/35

7. Anbefalinger til brug af mundbind

i det offentlige rum

Selvom vidensgrundlaget fortsat er mangelfuldt, så er der en rimelig dokumentation for at an-

tage, at mundbind som supplement til øvrige smitteforebyggende anbefalinger kan have en be-

skyttende effekt mod smittespredning af luftvejsinfektioner i samfundet. Mundbind skal anven-

des i kombination med øvrige anbefalinger og skal således betragtes som et ekstra smittefore-

byggende tiltag, der supplerer øvrige smitteforebyggende anbefalinger, og bør ikke anses som

en erstatning for disse.

Sundhedsstyrelsen har tidligere anbefalet brug af mundbind som supplement i situationer, hvor

øvrige anbefalinger ikke kunne sikres eller efterleves. Eksempelvis når smittede personer eller

personer, der har været udsat for smitte undtagelsesvist har behov for at bryde selv-isolation fx

i forbindelse med test. I situationer, hvor det er svært eller umuligt at sikre afstand, hvis man

samtidig skal sikre rimelig aktivitet (fx i kollektiv transport), og i situationer, hvor personer i øget

risiko for at alvorligt sygdomsforløb ved COVID-10 har behov for en ekstra beskyttelse for ikke

at blive begrænset unødigt i sin hverdag.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at disse tidligere iværksatte krav og anbefalinger om

brug af mundbind har en supplerende effekt på forebyggelse af smittespredning. Effektens

størrelse er dog svær at estimere, og det er ikke muligt at adskille effekten af mundbind fra ef-

fekten af øvrige anbefalinger som at smittede eller personer med mistanke om smitte selv-iso-

lerer sig, at der holdes afstand og højt niveau af håndhygiejne og rengøring, der vurderes mest

effektive.

Sundhedsstyrelsen har tidligere udmeldt, at det ved øget smitte i samfundet kan være relevant

at udvide anbefalinger om brug af mundbind til også at omfatte andre dele af det offentlige

rum. Det er Sundhedsstyrelsen vurdering, at bredere anbefalinger om brug af mundbind kan

være et relevant tiltag ved en uge-incidens på over 100 nye tilfælde per 100.000 borgere. Ved

et sådan niveau, vil der være høj risiko for smittespredning, og mundbind antages derfor at

have en større effekt, dvs., at antallet af personer, der skal benytte mundbind for at forebygge

nye smittetilfælde (number needed to mask jf. afsnit 5.1) vil være lavt.

De sidste 7 dage har uge-incidensen som beskrevet været 102,6 nye tilfælde per 100.000 bor-

gere, og med den stigende smitte og høj risiko for yderlig smittespredning bredt i samfundet

vurderes det derfor nu ud fra en helhedsvurdering, at yderligere tiltag er relevante for at hindre

smittespredning. Yderligere brug af mundbind anbefales derfor som et supplerende tiltag en

række steder i det offentlige rum, hvor der ikke kan sikres afstand eller smitterisikoen på anden

vis er øget, som alternativ til begrænsning eller lukning af aktiviteterne.

I tabellen nedenfor fremgår Sundhedsstyrelsens overvejelser og vurdering i forhold til anbefa-

ling af mundbind i en række situationer.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 27/35

Tabel 1. Vurdering og anbefaling vedr. krav om mundbind

Mulighed for at holde afstand samt ef-

terleve generelle smitteforebyggende

anbefalinger

Det kan være vanskeligt at holde at holde afstand,

begrænse varighed samt sikre luftskifte.

Trængsel kan ikke undgås helt, hvis nødvendig akti-

vitet skal opretholdes, men kan til en vis del forebyg-

ges ved anbefalinger om at undgå kollektiv transport

i myldertid samt ved begrænsning af passager, fx

ved krav om pladsbilletter.

Smitteopsporing er vanskeligt

Situation

Afledte konsekvenser

af anbefalinger om

mundbind?

Mundbind kan genere passa-

gerer, særligt passagerer, der

skal rejse langt. Mundbind vil

være en øget omkostning for-

bundet med at rejse med kol-

lektiv transport.

Risiko for kontaktsmitte, ved

ukorrekt brug.

Problemer med affald ved

stationer mv.

Vurdering

Lav

risiko

Anbefaling ud fra den samlede risikovurdering

Kollektiv

transport

1-2 meter mellem rejsende er at fore-

trække. Brug af kollektiv transport er

nødvendig for aktivitet i samfundet, her-

under arbejdspladser, fysisk fremmøde i

undervisning, og situationer, hvor 1-2

meters afstand ikke kan sikres kan ikke

undgås, hvis nødvendig aktivitet skal op-

retholdes.

Efterårs- og vintersæson kan medføre

flere rejsende.

Anbefales ikke

Mode-

rat ri-

siko

Anbefales som krav, når der er moderat smittespredning lokalt eller i sam-

fundet, og der er et aktivitetsniveau, der gør, at afstand ikke kan sikres. Visse

personer bør være undtaget.

Anbefales fastholdt som krav, når der er høj smittespredning lokalt eller i

samfundet, og der er et aktivitetsniveau, der gør, at afstand ikke kan sikres.

Visse personer bør være undtaget.

Anbefales ikke

Høj

risiko

Ved siddende servering kan holdes afstand. Ved ind-

gang, bar, bestillingsdisk kan der opstå trængsel, der

vanskeliggør muligheder for at holde afstand.

Trængsel kan dog forebygges ved begrænsning af

antal tilladte personer i lokaler, afstandsmarkering

på gulv og betjening ved bordene.

Mundbind kan genere kun-

der, og være en øget omkost-

ning for kunder. Krav om

mundbind kan påvirke antal-

let af kunder.

Risiko for kontaktsmitte, ved

ukorrekt brug.

Personer der ikke kan benytte

mundbind kan blive nægtet

adgang.

Problemer med affald uden

for serveringssted.

Mundbind kan genere kun-

der, og være en øget omkost-

ning for kunder. Krav om

mundbind kan påvirke antal-

let af kunder.

Risiko for kontaktsmitte, ved

ukorrekt brug.

Personer der ikke kan benytte

mundbind kan blive nægtet

adgang. Problemer med af-

fald uden for butik.

1-2 meter mellem kunder er at fore-

trække. Der kan forekomme situationer,

hvor 1-2 meter mellem kunder ikke kan

opretholdes og der opstår trængsel,

særligt på steder med alkoholservering.

Efterårs- og vintersæson kan medføre

flere indenfor til indendørsservering,

hvilket øger risiko for trængsel.

Lav

risiko

Serverings-

steder

Mode-

rat ri-

siko

Anbefales som krav, når der er moderat smittespredning lokalt eller i sam-

fundet, og afstand ikke kan sikres. Visse personer bør være undtaget.

Ved serveringssteder, der serverer alkohol, kan alko-

holindtag føre til kontroltab, der påvirker efterlevel-

sen af anbefalinger.

Smitteopsporing kan iværksættes ved serveringsste-

der, der registrerer gæsters kontaktoplysninger.

Høj

risiko

Anbefales fastholdt som krav, når der er høj smittespredning lokalt eller i

samfundet og afstand ikke kan sikres. Visse personer bør være undtaget.

Detailhan-

del, fx super-

markeder,

butikker,

storcentre

mv.

I de fleste situationer, kan der holdes afstand. Ved

indgange og betalingskasser kan der opstå kortvarig

trængsel. Dette kan forebygges ved begrænsning af

antal tilladte personer i lokaler, opsynspersonale,

samt afstandsmarkering på gulv.

Personale ved betalingsskranker kan afskærmes af

plexiglas.

Smitteopsporing vanskeligt, men typisk ikke rele-

vant, hvis folk holder afstand.

Afstand kan i de fleste situationer over-

holdes og trængsel vil effektivt kunne af-

hjælpes med begrænsning af antal til-

ladte personer i lokaler, opsynsperso-

nale, samt afstandsmarkering på gulv.

Kontakt vil typisk være kortvarigt.

Lav

risiko

Mode-

rat ri-

siko

Høj

risiko

Anbefales ikke

Mundbind kan være et relevant tiltag ved stigende udbredt smittespredning,

og når der er højt smittetryk med over 100 nye tilfælde/100.000 borgere om

ugen, og/eller hvis der er tegn på øget aktivitet, hvilket kan give øget risiko

for trængsel.

Mundbind kan være særligt relevant steder, hvor der typisk vil være mange

borgere, der kan være i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb, fx apote-

ker. Visse personer bør være undtaget.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 28/35

Situation

Mulighed for at holde afstand samt ef-

terleve generelle smitteforebyggende

anbefalinger

Der kan sikres afstand mellem siddende gæster, og

også i de fleste situationer mellem gående gæster.

Ved indgange, billetdiske, toiletter kan der opstå

kortvarig trængsel, der kan forebygges ved be-

grænsning af antal gæster, online forudbestilling og

køb af biletter, opsynspersonale, ensretning, samt

afstandsmarkering på gulv.

Personale ved billet skranker kan afskærmes af ple-

xiglas.

Smitteopsporing kan ske ved billetbestillingsoplys-

ninger.

Afledte konsekvenser

af anbefalinger om

mundbind?

Mundbind kan genere gæster,

og være en øget omkostning.

Kan påvirke antallet af gæ-

ster.

Risiko for kontaktsmitte, ved

ukorrekt brug.

Personer der ikke kan benytte

mundbind kan blive nægtet

adgang

Problemer med affald uden

for stedet.

Mundbind kan genere tilsku-

erne, og være en øget om-

kostning.

Risiko for kontaktsmitte ved

ukorrekt brug.

Personer der ikke kan benytte

mundbind kan blive nægtet

adgang

Problemer med affald uden

for stedet.

Mundbind kan genere ele-

verne/de studerende. Ved an-

befaling om brug hele dagen,

kan brugen være længereva-

rende og give flere gener. Ri-

siko for kontaktsmitte, ved

ukorrekt brug.

Problemer med affald uden

for stedet.

Vurdering

Lav

risiko

Anbefaling ud fra den samlede risikovurdering

Kulturtilbud,

fx museer,

biblioteker,

zoologiske

haver, bio-

grafer, te-

atre, koncer-

ter mv.

Afstand kan i de fleste situationer over-

holdes og trængsel vil kunne afhjælpes

med begrænsning af antal tilladte gæ-

ster, online forudbestilling og køb af bi-

letter, opsynspersonale, ensretning,

samt afstandsmarkering på gulv. Tæt

kontakt vil typisk være kortvarigt. Alko-

holservering kan påvirke efterlevelsen af

smitteforebyggende anbefalinger.

Ved arrangementer, hvor folk opholder

sig i længere tid skal sikres luftskifte,

visse steder kan dette være vanskeligt.

Afstand kan i de fleste situationer over-

holdes ved siddende opstilling og træng-

sel vil kunne afhjælpes med begræns-

ning af antal tilladte gæster, online for-

udbestilling og køb af biletter, opsyns-

personale, ensretning, samt afstands-

markering på gulv.

Alkoholservering og opildnet stemning

kan påvirke efterlevelsen af smittefore-

byggende anbefalinger.

Anbefales ikke

Mode-

rat ri-

siko

Høj

risiko

Anbefales ikke

Mundbind kan være et relevant tiltag ved stigende udbredt smittespredning,

og når der er højt smittetryk med over 100 nye tilfælde/100.000 borgere,

som alternativ til at lukke kulturinstitutionerne.

Visse personer bør være undtaget. Optræden bør være undtaget

Idrætstilbud

og idrætsar-

rangemen-

ter med til-

skuere

Der kan sikres afstand mellem tilskuere ved sid-

dende opstillinger. Ved indgange, billetdiske, toilet-

ter kan forekomme kortvarig trængsel, der kan fore-

bygges ved begrænsning af antal gæster, online for-

udbestilling og køb af biletter, opsynspersonale, ens-

retning, samt afstandsmarkering på gulv.

Personale ved billet skranker kan afskærmes af ple-

xiglas.

Smitteopsporing kan ske ved billetbestillingsoplys-

ninger.

Lav

risiko

Anbefales ikke

Mode-

rat ri-

siko

Høj

risiko

Anbefales ikke

Mundbind kan være et relevant tiltag ved stigende udbredt smittespredning,

og når der er højt smittetryk med over 100 nye tilfælde/100.000 borgere.

Visse personer bør være undtaget, herunder personer, der dyrker idræt.

Ungdoms-

og voksen-

uddannelser

og videregå-

ende uddan-

nelsesinsti-

tutioner mv.

Der kan sikres afstand mellem siddende elever/stu-

derende, opdeling i mindre hold kan i nogle tilfælde

være nødvendigt for at sikre afstand, alternativt kan

hjemmeundervisning benyttes ved de klasser/hold,

hvor det ikke er muligt at sikre afstand i tilgængeligt

lokale.

Ved fællesarealer, fx indgange, toiletter, kantiner

mv. kan trængsel forebygges ved forskudte pauser,

ensretning, samt afstandsmarkering på gulv.

Smitteopsporing er muligt.

Trængsel og tæt kontakt kan i de fleste

situationer forebygges.

Lav

risiko

Mode-

rat ri-

siko

Anbefales ikke

Høj

risiko

Mundbind kan være et relevant tiltag ved fællesarealer og steder, hvor der

kan opstå trængsel, ved stigende udbredt smittespredning, og når der er højt

smittetryk med over 100 nye tilfælde/100.000 borgere, som alternativ til at

lave alt undervisning hjemmeundervisning.

Mundbind kan ikke erstatte afstand mellem elever/studerende i undervis-

nings- og forelæsningslokaler mv.

Visse personer bør være undtaget, herunder elever/studerende, til siddende

undervisning.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 29/35

7.1. Gældende anbefalinger og krav

–

opdateret 29. oktober 2020

Situationer hvor Sundhedsstyrelsen anbefaler brug af mundbind blandt borgere:



Personer, der er smittet eller i risiko for at være smittet med ny coronavirus og undta-

gelsesvist er nødt til at bryde selv-isolation og bevæge sig ud, fx i forbindelse med test

Personer i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 i situationer, hvor enten de

eller andre kan have svært ved at holde 2 meters afstand, fx ved en fejring. Gravide er

ikke omfattet af denne anbefaling

Personer, der skal besøge en person i øget risiko, som de ikke deler husstand med, fx

personer i plejebolig, kan overveje at bruge mundbind, når de ikke kan holde minimum

2 meters afstand. Fx ved for pleje og fysisk omsorg.

Ved store forsamlinger, fx demonstrationer og optog, hvor det kan være svært at holde

afstand.



Situationer, hvor mundbind eller ansigtsvisir er et krav



Krav ved rejser i kollektiv transport i hele landet og på alle tidspunkter af døgnet. Visse

grupper er undtaget.

Krav ved besøg på restauranter, caféer, konditorier, bagerforretninger, fastfood-re-

stauranter m.v., hvor der er siddende indendørsservering. Der anvendes mundbind el-

ler ansigtsvisir ved gående og stående aktiviteter, dvs. når man går ind i lokalet, når

man rejser sig fra sin plads ved bordet, fx for at gå på toilettet eller stå ved disken for

at bestille mad eller drikkevarer, betale osv. Visse grupper er undtaget.

Krav i lokaler, hvor offentligheden har adgang på sundheds- og ældreområdet, fx sy-

gehus, klinik i praksissektoren, fx hos lægen, praktiserende psykolog, fysioterapeuten,

kommunale sundhedstilbud, på plejehjem, samt mulighed for krav på visse dele af so-

cialområdet, fx botilbud, herberger mv. Visse grupper og situationer er undtaget.

Krav i detailhandlen, herunder i butikker, dagligvarebutikker, storcentre, stormagasi-

ner, varehuse, basarer, arkader mv., hvortil offentligheden har adgang. Visse grupper

er undtaget.

Krav indendørs på kulturinstitutioner og idrætsfaciliteter herunder museer, idrætshal-

ler, træningscentre, kunsthaller, spillesteder, biblioteker, kulturhuse, zoologiske anlæg,

biografer, teatre, foreningslokaler m.v. Visse grupper er undtaget, og krav om brug af

mundbind eller visir gælder ikke, når man sidder ned, hvis det ikke kan anvendes

grundet aktivitetens natur, samt for optrædende deltagere og udøvere mv. under dis-

ses optræden mv.

Krav i lokaler, hvor folkekirken og trossamfund uden for folkekirken gennemfører akti-

viteter. Kravet gælder ikke, når man sidder ned. Visse grupper er undtaget.

Krav indendørs på ungdomsuddannelser, voksenuddannelser, videregående uddan-

nelsesinstitutioner, musik- og kulturskoler, køreskoler, folkehøjskoler, daghøjskole og

aftenskoler mv. uden for undervisningslokaler, dvs. ved fællesarealer som gange og

kantine mv. Visse grupper og situationer er undtaget.



For gennemgang i forhold til begrundelse og tidspunkt for de enkelte anbefalinger meldt ud tidligere, se bilag 1

For mere information om personer i øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 henvises til Sundhedsstyrelsen faglige grundlag for

personer i øget risiko samt Sundhedsstyrelsen gode råd til personer i øget risiko. Fagligt

grundlag: www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Per-

soner-med-oeget-risiko-ved-COVID-19, Gode råd til personer i øget risiko: https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Pjece-Gode-raad-til-

dig-i-oeget-risiko

For fuldt overblik se gældende bekendtgørelser på

retsinformation.dk

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 30/35

7.2. Undtagelser for anbefalingerne og krav om mundbind

Mundbind skal i udgangspunktet kun bruges af personer, der selv kan tage det af og på. Sam-

tidig skal mundbindet kunne sidde tæt til ansigtet, og det gør, at fx. mindre børn eller nogle per-

soner med forandringer ved ansigt og ører kan være undtaget, fordi et standardmundbind ikke

passer til dem. Endelig er det vigtigt, at bæreren af mundbind ikke får voldsomme gener eller

ubehag ved at bruge det.

Der gælder følgende undtagelser fra vores anbefalinger om at bruge mundbind i det offentlige

rum, som fx i den kollektive trafik, restauranter, detailhandel mv:



Børn under 12 år.

Sundhedsstyrelsen fraråder ikke decideret mundbind til børn. Det

vigtige er blot, at de er store nok til, at det ikke sidder for løst på barnets ansigt, og at

de selv kan tage det af og på. Små børn bør ikke bruge mundbind, da der kan være

risiko for kvælning.

Borgere med fysiske eller mentale forhold, som forhindrer korrekt brug eller for-

hindrer udførelse af vigtige funktioner.

Dette kan fx være personer med fx nedsat

syn- eller høreevne, udviklingshæmning, lammelser, hjerneskade, demens eller andet,

der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir, fx fordi at mundbindet ikke

slutter tæt, ikke kan anvendes efter hensigten eller forhindrer udførelse af vigtige funk-

tioner såsom mundbetjent kørestol mv.

Borgere som har betydeligt ubehag ved brug af mundbind.

Nogle vil opleve, at

mundbindet forværrer allergi, giver eksem eller forværrer anden hudsygdom. Hos an-

dre kan det give vejrtrækningsproblemer eller forværre symptomer hos personer, der

har angst eller vejrtrækningsbesvær, fx KOL. Mundbindet skal generelt fjernes, hvis

der opstår svære gener og ubehag, som fx vejrtrækningsbesvær, kvælningsfornem-

melser mv.



Mundbind skal ikke benyttes i situationer, hvor det grundet aktivitetens natur ikke kan anven-

des, det er fx når man dyrker idræt, hvor det kan blive vådt og begrænse vejrtrækning eller ved

visse behandlinger i sundhedsvæsenet.

Mundbind kan fjernes, hvis man har brug for at spise eller drikke, indtage medicin, ved samta-

lemed personer der mundaflæser osv., samt hvis politiet skal foretage identifikation. Mundbind

skal desuden fjernes hvis bærer for svære gener og ubehag, som vejrtrækningsbesvær eller

kvælningsfornemmelse.

Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at der ikke skal forelægges dokumentation, som læge-

erklæring mv., for at en person af den ene eller anden grund ikke kan anvende mundbind eller

visir, og at der ikke bør påkræves et krav om dette. Borgere, der af ovenfor nævnte grunde

ikke kan anvende mundbind eller visir, må ikke bortvises eller blive nægtet adgang.

Det er vigtigt med en udbredt forståelse og respekt både blandt befolkning, trafikselskaber, re-

stauranter, erhvervsdrivende, mv., om, at ikke alle kan bære mundbind eller visir, og at der

ikke altid er en synlig årsag herfor.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 31/35

8. Yderligere udvidelse af anbefalin-

ger om brug af mundbind

I situationer, hvor det i høj grad er muligt at forebygge smittespredning med andre midler, pri-

mært ved at sikre afstand mellem personer ved hjælp af fysisk indretning, markeringer, oplys-

ning, opsyn og ved overordnet at kontrollere aktiviteters gennemførsel, vil brug af mundbind

som situationen er nu formentlig kun bidrage ganske lidt til ekstra reduktion af smitterisiko.

Ved yderligere markant øgning af smittespredning i samfundet kan yderligere udvidelse i brug

af mundbind dog overvejes som ekstra smitteforebyggende tiltag og som alternativ til be-

grænsning/lukning af aktiviteter. Der findes ingen absolutte grænser for, hvornår mundbind bør

tages i brug og vurderingen bør ske ud fra en kvalitativ helhedsbetragtning af mange para-

metre i risikovurderingen, herunder karakteristika af smittespredningen, mulighed for at holde

afstand og efterleve generelle smitteforebyggende anbefalinger, samt ulemper ved indførelse

af anbefalinger rom brug af mundbind.

Sundhedsstyrelsen får løbende risikovurderinger fra Statens Serum Institut samt data om kon-

taktmønstre, aktivitet i kollektiv transport, detailhandel mv., der skal understøtte dem samlede

risiko vurdering og vurderingen af, om mundbind bør anbefales som et supplerende smittefore-

byggende tiltag. Udviklingen i smittespredning og risikovurderingen følges og drøftes desuden

løbende i ”Signalgruppen” under ledelse af Statens Serum Institut.

Sundhedsstyrelsen følger løbende udviklingen i både smittespredning og samfundsaktivitet,

herunder kontaktmønster m.v. i detailhandel og andre dele af samfundet mhp. om styrelsen

skal ændre anbefalinger om brug af mundbind, herunder om anbefalingerne fortsat er rele-

vante eller kan ophæves.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 32/35

Bilag 1.Gennemgang af Sundheds-

styrelsens anbefalinger vedr. mund-

bind

I dette bilag gennemgås Sundhedsstyrelsen tidligere udmeldt anbefalinger for brug af mund-

bind i det offentlige rum samt konteksten og begrundelsen for anbefalingerne. Anbefalinger for

værnemidler i sundhedsvæsenet gennemgås ikke.

Sundhedsstyrelsen har som led i arbejdet med anbefalinger om forebyggelse af smittespred-

ning under COVID-19-epidemien løbende forholdt sig til behovet for anvendelse af barrierer

som smitteforbyggende tiltag i særlige situationer, herunder anvendelse af mundbind eller an-

sigtsvisir i det offentlige rum.

Anbefalingerne er løbende blevet justeret - dels i takt med, at der er kommet mere viden på

området, men også i takt med, at både epidemien udvikler sig og aktiviteten i samfundet og

mulighederne for at holde afstand ændres. Anbefalingerne skal nemlig både kunne underbyg-

ges med dokumentation og passe til den aktuelle situation for, at de er meningsfulde, både ud

fra et sundhedsfagligt perspektiv og for den enkelte borger.

Anbefalinger til liberale erhverv (april 2020)

Sundhedsstyrelsen udsendte i april anbefalinger om anvendelse af barrierer i særlige situatio-

ner i forbindelse med genåbningen fase 1 af en række erhverv og øget aktivitet i samfundet ef-

ter en periode med nedsat aktivitet. Her fremgik anbefalinger vedr. forebyggelse af smitte ved

tæt kontakt mellem personer uden symptomer, inklusiv anbefalinger om anvendelse af mund-

bind eller ansigtsvisir i arbejds- og erhvervsmæssige sammenhæng, når tæt ansigt-til-ansigt

kontakt var nødvendigt.

Personer i øget risiko (maj 2020)

I maj måned steg aktiviteten i samfundet gradvist igen, og Sundhedsstyrelsen anbefalede per-

soner i øget risiko for et alvorligt forløb, at de ud fra et forsigtighedsprincip kunne overveje brug

af mundbind eller ansigtsvisir situationer, hvor ansigt-til-ansigt kontakt over 15 minutter ikke

kunne undgås jf. Sundhedsstyrelsens Anbefalinger til personer i øget risiko.

Større forsamlinger (juni 2020)

I juni måned udvidede vi anbefalingerne yderligere til også at omfatte en anbefaling om mund-

bind i forbindelse med større forsamlinger, fx demonstrationer, hvis afstandsanbefalingerne

ikke kunne overholdes. Dette blev iværksat i forbindelse med en periode, hvor der blev afholdt

flere stører demonstrationer.

Afgrænsede situationer, som fx nære kontakter, personer med symptomer m.fl. (Juli

2020)

Den 9. juli 2020 udsendte Sundhedsstyrelsen opdaterede generelle anbefalinger for forebyg-

gelse af smittespredning, hvori også anbefalingerne om brug at mundbind blev opdateret.

Op-

dateringen kom på baggrund af nye anbefalinger fra Verdenssundhedsorganisationen, WHO

samt den øgede aktivitet i samfundet, og anbefalingerne om brug af mundbind blev yderligere

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 33/35

udvidet til en række afgrænsede kortvarige situationer, hvor det blev anbefalet afgrænsede

målgrupper at anvende mundbind for at beskytte andre i situationer, hvor øvrige anbefalinger

ikke kunne findes anvendelige. Det blev således udmeldt, at mundbind kunne anvendes af

personer, der havde fået påvist COVID-19, personer med symptomer på COVID-19 samt per-

soner, der havde været eksponeret for smitte, fx nære kontakter, for at beskytte andre når

selvisolation ikke kan opretholdes, fx i forbindelse med transport til sygehus, klinik mv. Desu-

den anbefaledes personer, der er pårørende til personer i øget risiko for alvorligt forløb, som

de ikke deler hustand med, at anvende mundbind ved besøg hos personen i de helt særlige

situationer, hvor det ikke er muligt at holde afstand af hensyn til at beskytte personen mod

smitte.

Kollektiv transport, særligt hvor afstand ikke er muligt (juli 2020)

Den. 31. juli 2020 udvidede Sundhedsstyrelsen anbefalingerne til også at omfatte kollektiv

transport i myldertid og situationer med trængsel. Anbefalingerne blev iværksat på baggrund af

et øget smitteniveau, samt at aktiviteten i den kollektive trafik steg som følge af tilbagevenden

fra ferie og mere fremmøde på arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner- Der var således

forventningen at der hyppigere ville opstå situationer med trængsel, hvor afstandsanbefalin-

gerne på 1-2 meter ikke kunne efterleves. Derfor blev anbefalingerne yderligere udvidet, såle-

des at det blev anbefalet at anvende mundbind i forbindelse med brug af kollektiv transport i

situationer med trængsel.

Krav i kollektiv tranport, samt anbefalinger til personer i øget risiko (august 2020)

I august udvidede Sundhedsstyrelsen de sundhedsfaglige anbefalinger til brug af mundbind.

Efter sommerferien sås yderlig tegn på stigende og mere udbredt smitte med ny coronavirus i

Danmark, samtidig med, at aktiviteten i samfundet, herunder brug af kollektiv transport steg,

hvilket yderligere vanskeliggjorde mulighederne for at holde afstand. Fra 31. juli havde anven-

delsen af mundbind i kollektiv transport været en anbefaling, og det sås, at der fortsat var

mange, der ikke anvendte mundbind. For at øge tilslutningen anbefalede Sundhedsstyrelsen,

at anbefalingen om brug af mundbind i kollektiv transport i stedet blev til et krav. Det var Sund-

hedsstyrelsens anbefaling, at der skulle implementeres strukturelle løsninger, for at gøre det

nemmere for borgere at efterleve anbefalingerne, fx at transportører m.v. skulle sikre tilgænge-

lighed af mundbind, håndsprit/vådservietter, fx ved salgssteder ved trafikknude-punkter, statio-

ner, stoppesteder, ved indgang til bus og tog mv.

Med den øgede aktivitet i samfundet blev det desuden vanskeligere for personer i øget risiko

for et alvorligt sygdomsforløb ved COVID-19 at efterleve anbefalingen om at holde 2 meters

afstand og også have mulighed for at opretholde et almindeligt hverdags- og socialt liv. Som

en ekstra smitteforebyggende foranstaltning anbefalede Sundhedsstyrelsen derfor personer i

øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 at anvende mundbind i situationer, hvor enten

de eller andre kunnde have svært ved at holde 2 meters afstand, fx i indkøbscenteret, ved en

fejring eller et kulturelt arrangement.

Krav på serveringssteder (september 2020)

I september blev anbefalingerne udvidet til også at omfatte anvendelse ved besøg på restau-

ranter, caféer, konditorier, bagerforretninger, fastfood-restauranter m.v., med siddende inden-

dørsservering. Anbefalingen omfatter gående og stående gæster, dvs når man går ind i lokalet,

når man rejser sig fra sin plads ved bordet, fx for at gå på toilettet eller stå ved disken for at be-

stille mad eller drikkevarer, betale osv, og mundbindet kan tages af, når gæster sidder ved sin

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 34/35

plads. Anbefalingen blev indført efter en periode med stigende smittespredning, der især

havde vist sig at være drevet af sociale arrangementer og nattelivet.

Situationer i ældre-, pleje- og socialsektor med tæt kontakt (september 2020)

I september vurderede Sundhedsstyrelsen, at der var behov for supplerende smitteforebyg-

gende anbefalinger på sundheds-, og ældreområdet, samt visse dele af socialområdet. Beho-

vet udsprang i den tiltagende stigning i samfundssmitten, en periode, hvor der også havde væ-

ret en stigning i antallet af lokale udbrud på sygehuse og plejehjem og et ønske om at sikre

ekstra beskyttelse til personer, der kan være i øget risiko for et alvorligt forløb. Derfor blev ind-

ført en anbefaling om, at patienter og borgere anvender mundbind i undersøgelses og behand-

lingssituationer på fx sygehuset, praktiserende læge, fysioterapeuten eller andre steder i sund-

heds-, ældresektor samt visse dele af socialområdet i situationer, hvor sundhedspersonalet

kommer tæt på. Desuden blev det anbefalet, at der lokalt kan iværksættes yderlig anbefaling fx

ved indgangen til sygehus og venteværelser i almen praksis, hvis der er øget smittespredning

og der ikke kan sikres afstand.

Brug af mundbind i det offentlige rum

Side 35/35

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S