Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-04-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: SUMBGB
Sagsnr.: 2105611
Dok. nr.: 1683960
Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
989 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 989:
”Vil
ministeren oplyse, hvad der er til hinder for, at Psykomotoriske Terapeuter kan
blive autoriserede?
”
Svar:
Styrelsen for Patientsikkerhed er blevet anmodet om bidrag til besvarelse af alm. del
spm. 989.
Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst følgende:
”Baggrunden
for de autorisationsordninger, der findes på sundhedsområdet, er pati-
entsikkerhed i sundhedsvæsenet.
De autoriserede faggruppers virksomhed er reguleret i lov om autorisation af sund-
hedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven). Formålet med
autorisationsordningerne er ifølge autorisationslovens § 1 at styrke patientsikkerhe-
den og fremme kvaliteten af sundhedsvæsenets ydelser gennem autorisation af nær-
mere bestemte grupper af sundhedspersoner, hvor andres virksomhed på det pågæl-
dende virksomhedsområde kan være forbundet med fare eller særlig fare for patien-
ter.
Autorisation af en faggruppe indebærer titelbeskyttelse, således at der sker en af-
grænsning af andres adgang til at benytte denne titel.
For nogle faggruppers vedkommende indebærer autorisationen også en eller flere
behandlingsrettigheder (forbeholdt virksomhed), som andre ikke har.
Der foreligger ikke oplysninger for Sundhedsstyrelsen eller Styrelsen for Patientsik-
kerhed, der tilsiger, at der ud fra et patientsikkerhedsmæssigt synspunkt er et behov
for at indføre hverken titelbeskyttelse eller forbeholdt virksomhed for de psykomoto-
riske terapeuter.
Et element i overvejelserne om indførelse af en autorisationsordning for en fag-
gruppe er også, hvorvidt der findes en offentlig reguleret uddannelse, der kan danne
grundlag for en autorisation. Sundhedsstyrelsen har i denne forbindelse oplyst, at ud-
dannelsen er en professionsbachelor, som er reguleret i Styrelsen for Videregående
Uddannelsers bekendtgørelse nr. 506 af 30/05/2016 om uddannelsen til professions-
bachelor i psykomotorik. Sundhedsstyrelsen har ikke nærmere kendskab til uddannel-
sen end, hvad der fremgår af nævnte bekendtgørelse, og uddannelsen er ikke regule-
ret af regler, som henhører under Sundhedsstyrelsen.