Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 14-04-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: SUMMSB
Sagsnr.: 2105749
Dok. nr.: 1657704
Folketingets Sundhedsudvalg har den 17. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
987 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 987:
”Kan
ministeren redegøre for behandlingen af patienter med ADHD, herunder vente-
tider til behandling hos privatpraktiserende psykiatere?”
Svar:
Sundhedsstyrelsen har i februar 2015 udgivet en National Klinisk Retningslinje for ud-
redning og behandling af ADHD hos voksne. Retningslinjen fremhæver de grundlæg-
gende elementer, som en standardudredning for ADHD hos voksne bør indeholde. Ud
over en fysisk lægeundersøgelse anbefales det blandt andet, at patienten udfylder et
særligt spørgeskema, og at der foretages et grundigt interview med patienten og evt.
en pårørende.
Retningslinjen har fokus på udvalgte sundhedsfaglige problemstillinger og indeholder
derfor ikke anbefalinger på det sociale og uddannelsesmæssige område. Retningslin-
jen kan således ikke stå alene i indsatsen for voksne med ADHD, men skal ses i sam-
menhæng med anbefalinger vedrørende f.eks. sociale og uddannelsesmæssige ind-
satser.
Retningslinjen skal medvirke til at sikre ensartede behandlingstilbud af høj faglig kva-
litet på tværs af landet.
Den nationale kliniske retningslinje for udredning og behandling af ADHD hos voksne
findes her:
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2015/NKR-ADHD-voksne/NKR-
for-ADHD-hos-voksne_FINAL-inkl,-d-,-forside.ashx?la=da&hash=07BCA-
EBAF58C59D81B705B14121E82A781DEE828
Derudover har Sundhedsstyrelsen i oktober 2020 udgivet en opdateret National Kli-
nisk Retningslinje om udredning og behandling af ADHD hos børn og unge i alderen 6-
18 år.
Formålet med retningslinjen er at bidrage til en øget kvalitet i udredning, diagnostik
og behandling af børn og unge med ADHD. Dette gøres ved at bidrage med handlings-
anvisende anbefalinger på udvalgte dele af udrednings- og behandlingsindsatser,
hvor der er behov for, at evidensen kortlægges.
Retningslinjen er blevet bredere og mere helhedsorienteret i forhold til behandlingen
af ADHD hos børn og unge, idet der er sket en ændring af det traditionelle fokus på
kernesymptomer som afgørende kriterium for effektiv behandling alene, til nu at in-
kludere et bredere syn, der også inkluderer barnets funktionsniveau og livskvalitet.