Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2371851_0001.png
Folketingets Sundhedsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.sm.dk
Sagsnr.
2021 - 3218
Doknr.
410622
Dato
13-04-2021
Folketingets Sundhedsudvalg har d. 17. marts 2021 stillet følgende spørgsmål
nr. 981 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 981:
”Vil ministeren kommentere præsentation fra Danske Hospitals Klovne fremvist
under foretræde for udvalget 9/3-21 om "Lys til låste sind" - et nyt
landsdækkende program, jf. SUU alm. del
bilag 303, herunder om den
manglende finansiering?”
Svar:
Med udgangspunkt i det tilsendte materiale er det mit indtryk, at Danske
Hospitalsklovne, og herunder foreningen Forglemmigej, gør en stor indsats for
at sprede glæde, nærvær og fællesskab bl.a. for børn, der er indlagt på
sygehusene, i børnepsykiatrien og for mennesker, der lider af demenssygdom.
Det synes jeg er meget positivt og glædeligt.
I forhold til finansiering af foreningens aktiviteter fremgår det af materialet, at
Danske Hospitalsklovne årligt indsamler omkring 50 mio. kr. fra bl.a. private
bidragsydere og medlemmer, fra virksomheder, fonde og offentlige midler og
fra foreningsdonationer, event og lotteri.
Det fremgår herudover, at foreningen ønsker at etablere en landsdækkende
indsats. Som jeg forstår præsentationen skal indsatsen handle om aktiviteter
på demensområdet. Det fremgår endvidere, at foreningen har behov for
finansiering på 8-8,5 mio. kr. over en fireårig periode.
Da der er begrænsede midler til rådighed, beror tildeling af midler altid på en
politisk prioritering. Permanent støtte på finansloven til organisationer på bl.a.
ældreområdet forhandles som bekendt i forbindelse med de årlige
finanslovsforhandlinger.
Jeg kan i den forbindelse også henvise til de decentrale forhandlinger om
udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet, der finder sted til efteråret som led i
finanslovsforhandlingerne.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
1