Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-04-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPEMJO
Sagsnr.: 2105743
Dok. nr.: 1684851
Folketingets Sundhedsudvalg har den 16. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
974 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 974:
”Ministeren
bedes redegøre for, hvilke overvejelser det giver anledning til, at Sund-
hedsstyrelsens MTV-rapport vedrørende influenzavacciner kommer frem til helt an-
dre vurderinger af højdosisvaccinerne end tilsvarende myndigheder gør i Tyskland,
EU og Canada?”
Svar:
Til brug for besvarelsen af spørgsmålet, har ministeriet indhentet bidrag fra Sund-
hedsstyrelsen, som jeg henholder mig til.
”I
den medicinske teknologivurdering (MTV) om influenza som er under udarbejdelse,
bliver følgende fokuserede spørgsmål belyst: Hvad er effekten af vaccination med en
højdosis inaktiveret influenzavaccine sammenlignet med andre inaktiverede influen-
zavacciner til ældre som er fyldt 65 år?
Evidensgennemgangen viste, at en højdosis influenzavaccine sandsynligvis reducerer
antallet af laboratorieverificerede influenzatilfælde hos personer, der er fyldt 65 år
sammenlignet med en standarddosis vaccine, og at tiltroen til dette resultat er høj.
Resultaterne indikerede desuden, at højdosis influenzavaccinen sandsynligvis reduce-
rer risikoen for indlæggelser generelt samt indlæggelse på grund af lungebetændelse.
I evidensvurderingen var der moderat tiltro til disse resultater, og tolkningen skal der-
for tages med et forbehold. Der kunne ikke påvises en effekt af højdosis vaccinen på
risikoen for influenzalungebetændelse, om end tiltroen til dette resultat var lavt, da
resultatet kun er baseret på et enkelt studie med usikre data.
I MTV´en foretages også en beregning af omkostningseffektiviteten, og resultatet vi-
ser at det efter alt at dømme ikke er omkostningseffektivt at tilbyde en højdosis influ-
enzavaccine til +65-årige, da prisen er væsentlig højere end den sædvanlige anvendte
vaccine. Det understreges dog også i MTV´en, at beregningerne af omkostningseffek-
tivitet indeholder mange usikkerheder, hvilket der skal tages forbehold
for.
I MTV’e fre går ligeledes e oversigt, der viser, at la de so E gla d, Ca ada,
USA
og Australien tilbyder højdosis influenzavaccine til ældre personer. Evidensvurderin-
gen i Sundhedsstyrelsens MTV er på linje med andre nylige vurderinger fra andre
sundhedsmyndigheder. I en nylig evidensvurdering af influenzavacciner foretaget af
ECDC, hvor der bruges samme metode til vurdering af evidensen som i denne MTV,
kommer man ligeledes frem til at højdosis influenzavaccinen sandsynligvis reducerer
antallet af influenzatilfælde hos personer, der er fyldt 65 år.