SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 965: Spm., om Sundhedsstyrelsens vurdering af konklusionen fra den britiske kræftspecialist Karol Sikora, leder af Londons Rutherford Cancer Centre, og to sundhedsøkonomer fra London School of Economics, der er gengivet i Weekendavisen 19/2-21, hvor det fremgår, at konklusionen er, at brug af nedlukning for at forhindre covid-19 dødsfald kan resultere i tab af flere leveår, end der reddes,til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 12-04-2021

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPKNI

Sagsnr.: 2105458

Dok. nr.: 1676102

Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

962 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Sophie Løhde (V) og Martin Geertsen (V).

Spørgsmål nr. 962:

”Ministeren

bedes oplyse, hvad nedlukningen har haft af sundhedsmæssige

omkostninger for hver af de 25 største patientgrupper?

”

Svar:

Den helt grundlæggende opgave for regeringen og myndighederne under epidemien

er at bevare kontrollen med smitten. Derfor er der indført forskellige restriktioner og

tiltag, der skal være med til at bremse smittespredningen. Uden restriktioner og tiltag

ville vi ende med et overbelastet sygehusvæsen, som potentielt ville gå ud over alle

patienter. Det er heldigvis lykkedes os at bevare kontrollen med smitten i Danmark.

Derfor har vi også været i stand til at opretholde et sundhedsvæsen, som fortsat kan

være der for patienter med f.eks. akutte og livstruende sygdomme, herunder kræft-

og hjertesygedomme. Jeg kan bl.a. henvise til, at antallet af patienter udredt for

kræft i 2020 er på niveau med tidligere år, jf. Sundhedsstyrelsens seneste rapport om

monitorering af forløbstider på kræftområdet.

Det er dermed ikke sagt, at epidemien ikke har haft afledte konsekvenser for øvrige

patienter. I perioder med spidsbelastning under epidemien har der været behov for

at prioritere ressourcerne på sygehusene. Det har betydet, at nogle patienter har

måtte vente længere tid end normalt på behandling. Regeringen er fuldt ud bevidst

om, at det er frustrerende for den enkelte patient at få udskudt en behandling. Der-

for har regeringen også undervejs i epidemien haft et meget klart fokus på, at ud-

skudt aktivitet i sundhedsvæsenet skal indhentes så hurtigt som muligt under hen-

syntagen til epidemien.

Regeringen har tilkendegivet over for regionerne, at vi vil sikre de nødvendige res-

sourcer til afvikling af den udskudte aktivitet i 2021. Regeringen har også tidligere af-

talt med Danske Regioner, at regionerne inddrager de private sygehuse i videst mu-

lige omfang til afvikling af udskudt aktivitet. Patientrettighederne til hurtig udredning

og behandling er som bekendt genindført per 1. marts 2021.

Det bemærkes også, at Danske Regioner har nedsat et ekspertpanel bestående af

eksterne eksperter og repræsentanter fra myndigheder, regioner og organisationer,

som skal afdække coronas konsekvenser for sundheden

–

såvel negative som mulige

positive. Sundhedsstyrelsen og Sundhedsministeriet deltager i arbejdet.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 965: Spm., om Sundhedsstyrelsens vurdering af konklusionen fra den britiske kræftspecialist Karol Sikora, leder af Londons Rutherford Cancer Centre, og to sundhedsøkonomer fra London School of Economics, der er gengivet i Weekendavisen 19/2-21, hvor det fremgår, at konklusionen er, at brug af nedlukning for at forhindre covid-19 dødsfald kan resultere i tab af flere leveår, end der reddes,til sundhedsministeren

Sundhedsministeriet har anmodet Sundhedsstyrelsen om et bidrag til besvarelse af

spørgsmålet. Sundhedsstyrelsen bemærker indledningsvist, at det er vanskeligt enty-

digt at opgøre konsekvenserne af COVID-19 for andre patienter, og det er derfor ikke

muligt at svare konkret på de enkelte spørgsmål.

Derudover oplyser Sundhedsstyrelsen følgende i forhold til epidemiens konsekvenser

for patienter med andre sygdomme end COVID-19:

”Det

har under epidemien været nødvendigt at prioritere mellem patienterne på sy-

gehusene, og Sundhedsstyrelsen har både i forbindelse med 1. bølge og 2. bølge ud-

arbejdet retningslinjer herfor. Under 1. bølge skete der en tilsigtet, kraftig nedgang i

aktivitet i sundhedsvæse

et baseret på Su dhedsstyrelse s ret i gsli jer herfor ”No-

tat om reduktion af hospitalsaktivitet ifm COVID-19”,

der bla dt a det beskrev, at der

burde prioriteres således, at patienter med sygdomme, hvor der ikke var behov for

behandling af akutte og livstruende tilstande, eller tilstande hvor forsinket behand-

ling ikke medførte risiko for tab af førlighed, og hvor det var fagligt forsvarligt at ud-

skyde behandlingen, ikke skulle behandles under COVID-19 epidemien. Hvorvidt en

konkret patient burde tilbydes udredning eller behandling under COVID-19 epide-

mien skulle bero på en konkret og individuel lægefaglig vurdering og stillingtagen på

relevant fagligt kompetenceniveau.

Retningslinjen pegede på tre områder, hvor der var behov for at frigive personale og

kapacitet til varetagelse af behandlingen af patienter med positiv test for SARS-CoV-

2, og hvordan en prioriteret reduktion af henholdsvis ambulant og kirurgisk aktivitet

burde ske.

En række forhold under epidemien, herunder skiftende restriktioner, omlægninger af

sundhedsvæsenet, adfærdsændringer m.v., betød samtidig, at der i foråret 2020 også

blev set en utilsigtet nedgang i forhold til henvendelser i almen praksis, ambulante

kontakter, henvisninger til udredning m.v. Dette kan muligvis have haft sundheds-

mæssige konsekvenser for nogle patienter, men det er ikke opgjort.

For at sikre ensartet og faglig hensigtsmæssig prioritering af patienterne i 2. bølge be-

skrev Su dhedsstyrelse ra

er e herfor i otatet ”Ra

er for udskydelse af akti-

vitet”. Notatet

beskriver de faglige principper for hvilke behandlinger, der kan udsky-

des grundet epidemien. Det fremgår af notatet, at det ved kapacitetsudfordringer i

sygehusregi på baggrund af COVID-19 er vigtigt, at der foretages en prioritering af,

hvilke indsatser der som udgangspunkt skal varetages, og hvilke indsatser, der ud fra

en konkret faglige vurdering, kan tilbydes.

Det forudsætter altid et konkret klinisk skøn af, hvorvidt en given undersøgelse, be-

handling mv. skal gennemføres eller kan udsættes. I vurderingen vil fx indgå alvorlig-

heden og sværhedsgraden af sygdommen/tilstanden, samt risikoen for at sygdomme

forværres, hvis man ikke behandler, herunder om der er risiko for øget medicinfor-

brug som følge af dette. I vurderingen skal også indgå risikoen for, at sygdommen bli-

ver kronisk, hvis den ikke behandles, og i hvilket omfang livskvaliteten og funktions-

evnen er påvirket mv. Af notatet fremgår konkrete eksempler på hvilke tilstande, der

kan udskydes. Eksempler på indsatser der ud fra et konkret klinisk skøn kan være ble-

vet udskudt er behandling af åreknuder, indsættelse af knæproteser, kirurgisk be-

handling af snorken osv.

Akut og livstruende sygdom

Side 2

Det har hele tiden været et præmis, at sygehusene skal kunne behandle akut og livs-

truende sygdom, samt patienter som har risiko for at få følgevirkninger eller dårligere

prognose, hvis de ikke får rettidig behandling. Under hele epidemien har det således

været muligt fortsat at behandle patienter med akutte og livstruende tilstande og

alene udskyde patienter, hvor det fagligt vurderedes at være forsvarligt i den gæl-

dende situation.

De seneste data viser, at antallet af akutte somatiske indlæggelser og operationer

faldt i december og var fortsat lavt i januar. En del af faldet i akut aktivitet kan for-

mentlig forklares ved generel nedsat samfundsaktivitet, hvor bl.a. de samfundsmæs-

sige restriktioner forventes at have resulteret i, at befolkningen i mindre omfang end

normalt har været involveret i ulykker, haft færre andre infektionssygdomme mv. Se

nærmere i Su

dhedsstyrelse s rapport ”COVID-19:

Monitorering af aktivitet i sund-

hedsvæse et”.

Kræft- og hjertesygdom

Der har aktuelt ikke været konstateret et fald i det samlede antal henvisninger til pak-

keforløb i 2020 på trods af fald i antallet af henvisninger i starten af COVID-19 epide-

mien. Der er etableret et tværregionalt samarbejde med henblik på at hjælpe og afla-

ste hinanden ved kapacitetsudfordringer. Regionerne har dog været udfordrede af, at

mange patienter ikke ønsker at tage imod et tilbud om behandling i en anden region.

Regionerne har desuden oplyst, at al akut hjertebehandling bliver prioriteret i regio-

nerne, men i forhold til elektiv behandling har regionerne i perioder været udfordret

på kapacitet og af, at nogle patienter ikke tager imod tilbud i en anden region.

Antallet af overskridelser af de maksimale ventetider for kræft- og hjerteområdet har

under epidemien ligget på vanligt niveau med fluktuationer månederne imellem.

Samlet set var der flere overskridelser i 2019 end i 2020. Størstedelen af overskridel-

serne under epidemien skyldes menneskelige fejl. To af overskridelserne i Region Ho-

vedstaden var relateret til COVID-19.

Psykisk sygdom

Alle aktiviteter inden for psykiatrien har skullet varetages som vanligt under COVID-

19 epidemien. Kontakter til praktiserende speciallæge i psykiatri blev kun kortvarigt

påvirket under 1. bølge og har ellers været på et niveau sammenlignet med før epide-

mien. Under 1. bølge og fortsat henover sommeren var der et lavere antal af henvis-

ninger til psykiatrien, mens det over efteråret og vinter var på et sammenligneligt og i

perioder lidt højere niveau. Antallet af indlæggelser på psykiatriske afdelinger i efter-

året lå lidt under niveau i forhold til før epidemien, hvilket har været utilsigtet. I star-

ten af 2021 tilnærmede aktiviteten sig niveauet i tiden før COVID-19.

Andet

Alle screeningsprogrammer været opretholdt under epidemien. Alligevel var der en

nedgang i antallet af screeningsundersøgelser i forbindelse med epidemiens 1. bølge.

Aktiviteten for screening for livmoderhalskræft var efterfølgende over en længere pe-

riode på et niveau, der er sammenligneligt med, og i nogle perioder let over, niveauet

før COVID-19. Antallet af screeningsundersøgelser faldt løbende fra november og de-

cember til et lavere niveau end før epidemien, der dog delvist vurderes at kunne til-

skrives sædvanlig nedsat aktivitet i forbindelse med jul.

Side 3

Screeningsprogrammet for brystkræft har igennem hele epidemien været påvirket af

nedsat aktivitet sammenlignet med før epidemien. Det kan betyde, at nogle kvinder

kan have uopdaget brystkræft grundet lavere deltagelse i screeningsundersøgelser.

Sundhedsstyrelsen har kontaktet alle regioner for at sikre, at der epidemien igennem

har været de samme screeningstilbud samt procedurer for genindkaldelse af ude-

blevne borgere som hidtil. Regionerne har stor opmærksomhed på området, og pro-

cedurer for genindkaldelse har været anvendt som vanligt under epidemien. Regio-

nerne har iværksat yderligere initiativer målrettet borgere, der er udeblevet fra

screeningsundersøgelser. Det er netop vigtigt, at borgere, der af den ene eller anden

grund er udeblevet fra screeningsundersøgelse, får foretaget undersøgelsen for at

sikre tidlig diagnostik og dermed bedre behandlings- og overlevelsesmuligheder.”

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyresen.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Kasper Østergaard Nielsen

Side 4