Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 12-04-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 2105458
Dok. nr.: 1676103
Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
963 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Sophie Løhde (V) og Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 963:
”
Vil ministeren foranledige, at Sundhedsstyrelsen kommenterer
”opråbet”
fra den
britiske kræftspecialist Karol Sikora, leder af Londons Rutherford Cancer Centre,
der sammen med to sundhedsøkonomer fra London School of Economics i en ny
analyse konkluderer, at
”brug
af nedlukning for at forhindre covid-19 dødsfald kan
resultere i tab af flere leveår, end der reddes”, der er gengivet i Weekendavisen d.
19. februar 2021?
”
Svar:
Til brug for min besvarelse har Sundhedsministeriet indhentet bidrag fra Sundheds-
styrelsen. Sundhedsstyrelsen bemærker indledningsvist, at man bør være varsom
med at sammenligne Danmark og Storbritannien, da udviklingen i epidemien med
COVID-19 har været forskellig i de to lande. Herunder blandt andet med hensyn til
graden af spidsbelastning og intensiteten af anden bølge, og afledte konsekvenser af
epidemien, samt hvilken tilgang man har haft til sygehusplanlægning i relation til epi-
demien.
Derudover oplyser Sundhedsstyrelsen følgende i forhold til epidemiens mulige konse-
kvenser for folkesundheden:
”COVID-19
epidemien har haft afledte effekter og konsekvenser for patienter i Dan-
mark. Både ved epidemiens 1. bølge samt ved den kraftige smittestigning i samfundet
ved 2. bølge i december ses der bred nedgang i aktiviteten på sygehuse, afspejlet af
en øget belastning.
Dette har påvirket patienters udredning og behandling, så flere har måttet få udskudt
sin planlagte tid. Nedgangen i aktivitet var større i 1. bølge end i 2. bølge, som dog var
længere og med særlig stor belastning i de østdanske regioner. De regionale forskelle
i smittetryk og pres på sundhedsvæsenet afspejles i omfanget af udskudte planlagte
tider, hvor de mest belastede regioner har været nødsaget til at udskyde flere aktivi-
teter, end regionerne med mindre belastning.
Regionerne har stort fokus på at afvikle de udskudte aktiviteter, og i den forbindelse
har de i videst muligt omfang udnyttet kapaciteten på private sygehus og privatprak-
tiserende speciallæger og henvist patienter til behandling i privat regi. Enhver ned-
gang i aktivitet kan være bekymrende, da det betyder, at flere patienter kommer til
at vente på udredning og behandling. Selvom der foretages en konkret lægefaglig
vurdering af den enkelte patients behov, vil en længerevarende udskydelse af mange
aktiviteter kunne få konsekvenser for folkesundheden.