Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 25-03-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCFMA
Sagsnr.: 2105415
Dok. nr.: 1654308
Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
957 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Peter Juel-Jensen (V).
Spørgsmål nr. 957:
”Hvad
er logikken i, at butikker og kiosker m.v. længere ikke må have skilte hæn-
gende om aldersgrænser i forretningen, men skal kunne forevise dem på forlan-
gende?”
Svar:
Som en del af den politiske aftale om en national handleplan mod børn og unges ryg-
ning, var aftalepartierne enige om, at der ikke må skiltes med tobaksvarer, e-cigaret-
ter og nikotinprodukter på udsalgsstederne, og at reglerne for skiltning med alders-
grænser skulle vurderes, så det sikres, at disse skilte ikke i sig selv gør opmærksom på
produkterne.
På den baggrund vil det fra d. 1. april 2021 være frivilligt for fysiske salgssteder, om
de vil skilte med aldersgrænsen for salg at tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebase-
rede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og
uden nikotin. Såfremt et salgssted vælger at have disse skilte, må skiltene først vises i
de tilfælde, hvor en køber har anmodet om køb. Der skal i givet fald være tale om al-
dersskilte udarbejdet af Sundhedsstyrelsen.
Såfremt et fysisk salgssted har en liste med neutrale oplysninger om, hvilke tobaksva-
rer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter, elektroniske cigaretter og genop-
fyldningsbeholdere med og uden nikotin, der sælges på salgsstedet, og varernes pris,
skal listen indeholde en grafik udarbejdet af Sundhedsstyrelsen om aldersgrænsen for
varerne.
Fysiske salgssteder, der er specialiseret i henholdsvis salg af piber, pibetobak og ciga-
rer og salg af elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden niko-
tin må have aldersgrænseskilte synligt fremme for de pågældende produkter. Sælger
salgsstedet andre tobaksvarer m.v. er disse omfattet af forbuddet mod synlig anbrin-
gelse og fremvisning og er derfor underlagt de samme regler som almindelige fysiske
salgssteder i forhold til aldersgrænseskilte.
Ved salg online og via digitale løsninger skal kunden, inden produktvalget kan foreta-
ges, blive mødt af en grafik udarbejdet af Sundhedsstyrelsen om aldersgrænsen for