Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2366143_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-04-2021
Enhed: NAERSOM
Sagsbeh.: DEPJBJ
Sagsnr.: 2105254
Dok. nr.: 1651676
Folketingets Sundhedsudvalg har den 11. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr.
940 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 940:
”Sidste
år samlede et flertal i Folketinget sig bag en beretning, hvor målet var at sikre
alle patienter med type 1-diabetes en glukosemåler. Beretningens flertal faldt til jor-
den, da økonomien skulle sikres i næste Folketingsår (2020-21). På finanslov 2021 er
der afsat 10 mio. kr. til en forsøgsordning med glukosemålere.
a. Er ministeren tilfreds med, at der kun er sikret 10 mio. kr. til en forsøgsordning for
et område, hvor den faglige behandlingsvejledning i Danmark fordrer at give disse
glukosemålere til alle patienter med type 1-diabetes og de patienter med type 2-dia-
betes, der får langtidsvirkende og måltidsinsulin og er tilknyttet en diabetesafdeling?
b. Vil ministeren oplyse, hvornår forsøgsordningen med glukosemålere vil blive igang-
sat, og hvornår resultaterne fra forsøgsordningen med glukosemålere skal være klar?
c. Hvordan vil ministeren sikre, at resultaterne fra forsøgsordningen vil danne grund-
lag for en forpligtende beslutning om disse glukosemålere til danske diabetespatien-
ter?
d. Vil ministeren sikre, at forsøgsordningen og resultaterne herfra er klar forud for
næste års finanslov?”
Svar:
Det er en stor prioritet for regeringen, at personer med diabetes får den rette hjælp
og behandling i forhold til at leve med deres sygdom. Jeg synes derfor også, det er
meget positivt, at regeringen sammen med aftalepartierne bag finansloven for 2021
har afsat midler til en forsøgsordning med glukosemålere, der kan være med til at til-
vejebringe viden på området.
Den endelige udmøntningen af forsøgsordningen er ikke fastlagt endnu, men
Sundhedsministeriet er i dialog med Danske Regioner om, hvordan forsøgsordningen
konkret kan udformes bedst muligt, så den sikrer brugbar ny viden. Den konkrete for-
søgsperiode er derfor heller ikke fastlagt endnu. Jeg vil orientere Folketingets Sund-
hedsudvalg nærmere om forsøgsordningens gennemførelse, når denne ligger fast.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Jens Bjerg Johansen