SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 939: Spm. om kommentar til artiklen på dr.dk 4/3-21: Mens dødsfald bredte sig på plejehjem, blev vigtige lyntest bremset: Fem ting du skal vide om sagen. Ministre skal i dag på svare på, hvorfor lyntest ikke blev rullet ud på plejehjem før jul, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 20-04-2021

Enhed: BESS

Sagsbeh.: DEPJNY

Sagsnr.: 2105022

Dok. nr.: 1695116

Folketingets Sundhedsudvalg har den 15. april 2021 stillet følgende spørgsmål nr.

1128 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 1128:

”Ministeren bedes oversende talepapir fra samrådet den 15. april 2021 om udarbej-

delsen af anbefalinger om lyntest af personale i ældreplejen for at forebygge smitte

under coronapandemien.”

Svar:

Der henvises til vedlagte SUU alm del – bilag 1 til svar på spm. 1128.

./.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Jeannette Nybo

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 939: Spm. om kommentar til artiklen på dr.dk 4/3-21: Mens dødsfald bredte sig på plejehjem, blev vigtige lyntest bremset: Fem ting du skal vide om sagen. Ministre skal i dag på svare på, hvorfor lyntest ikke blev rullet ud på plejehjem før jul, til sundhedsministeren

Sundhedsministeriet

Enhed: BESS

Sagsbeh.: DEPJNY

Koordineret med:

Sagsnr.: 2105022

Dok. nr.: 1695014

Dato: 12-04-2021

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Den 15. april 2021, kl. 14.30-16, Folketinget, Sundheds- og Ældreudvalget]

Samrådstale CH og CI om anbefalinger for antigentest

Samrådsspørgsmål

Spm. CH:

Vil ministeren redegøre for ministerens, Sundhedsstyrelsens,

Danske Regioners og KL

s roller og involvering i processen

vedrørende udarbejdelsen af anbefalinger om lyntest af

personale på plejecentre for at forebygge smitte, samt oplyse,

hvilke bemærkninger dette giver ministeren anledning til?

Spm. CI:

Hvad er ministerens holdning til, at der fra den 20. december

til den 1. februar døde 474 plejehjemsbeboere med eller af

coronavirus, og at den manglende brug af lyntest blandt

plejehjemsansatte ifølge eksperter kan have ført til dødsfald

blandt beboerne?

Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Per Larsen (KF), Jane

Heitmann (V), Karina Adsbøl (DF).

Tale

Tak.

Jeg har fået en række samrådsspørgsmål og jeg vil starte med

at adressere det sidste spørgsmål og dernæst besvare det

første spørgsmål. Der er indhentet bidrag fra Danske

Regioner, KL og Sundhedsstyrelsen, for der spørges netop til

dem.

Jeg vil starte med at adressere selve situationen med

dødsfald blandt plejehjemsbeboere. Det er dybt ulykkeligt, at

der på mange plejehjem i Danmark ifm. den anden

smittebølge var smitteudbrud, hvor beboere på plejecentre

endte med at afgå ved døden med COVID-19.

Det har i Danmark været vores klare mål igennem hele

epidemien at holde smitten mest muligt ude af plejecentre og

andre steder, hvor der bor personer i risiko for alvorlige

covid-19 forløb.

Som bekendt, har det jo i særdeleshed været med tanke på de

sårbare og ældre medborgere, at det har været nødvendigt at

lukke dele af samfundet ned i perioder.

Jeg vil samtidigt gerne understrege, at test

–

og det ved

udvalget selvfølgelig også godt, men jeg vil for en god

ordens skyld sige det

–

test kan naturligvis ikke stå alene

som tiltag til at bremse eller forhindre smitte. Derfor har der

udover test jo været en lang række konkrete tiltag på landets

plejehjem for at forebygge smittespredning, ligesom det også

var der, vi startede med at vaccinere. Systematisk test af

personalet har været et vigtig redskab i den forbindelse, men

det står heller ikke alene.

Side 2

Det er vigtigt, at vi har blik for kompleksiteten i at forebygge

smittespredning på ældreområdet i en situation med udbredt

smitte i samfundet generelt.

For er det alene hyppige test af personalet, der havde kunnet

forhindret smittespredning og dødsfald på vores plejehjem?

Og, ville det have været introduktion af antigentest, der

havde været den afgørende faktor? Her taler vi om en test,

hvor der er en risiko for et falsk negativt svar

–

altså man får

en test, hvor man er negativ, men der er risiko for at svaret er

falsk

–

og det er der jo særligt for personer uden symptomer.

Hvis man har symptomer skal man naturligvis ikke møde op

på et plejehjem. Det skal man stadigvæk ikke, selvom man er

vaccineret. Heller ikke hvis man arbejder på et plejehjem.

Det vil sige, hvis man ingen symptomer har, så er dersom

bekendt, når det drejer sig om antigentest, altså de her

hurtigtest, så er der som bekendt en risiko for et falsk

negativt svar. Man får at vide, at prøven er negativ, men man

har i virkeligheden smitten med sig.

Det fremgår konkret af Sundhedsstyrelsens seneste

anbefalinger for brug af antigentest (af 18. februar 2021), at

antigentest har højere følsomhed hos personer med

symptomer (bredt set omkring 75-85 %) end hos personer

uden symptomer (bredt set helt nede omkring 45-55 %). Det

tal er blevet bekræftet af Statens Serum Institut lige inden

påske, hvor det er fundet, at 47 % af dem, der reelt er

smittede, får et negativt testsvar ved en antigentest. Det

betyder, at der er risiko for, at omkring halvdelen af

asymptomatiske personer ikke opdages af én antigentest.

Side 3

Så det er et vigtigt redskab, men det kan ikke stå alene, og

derfor er det heller ikke det perfekte redskab, men det er et

vigtigt redskab.

Derfor kan jeg ikke svare fyldestgørende på spørgsmålet og

vi kommer nok ikke til at afgøre det i dag. Jeg forventer at

blive klogere på det med den undersøgelse, der er aftalt

mellem et flertal af Folketingets partier, om baggrunden for

covid-19 udbrud samt covid-19 dødsfald på plejehjem og i

hjemmeplejen i Danmark i 2020-2021. En undersøgelse som

regeringen giver sin fulde opbakning til.

***

Jeg vil nu gå videre til spørgsmålet om udarbejdelse af

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for brug af antigentest

herunder ift. personale på plejecentre.

Der spørges de forskellige parters rolle. Jeg vil begynde med

Danske Regioners rolle ift. at indgå aftaler med private

leverandører af antigentest. Danske Regioner har efter

anmodning fra Sundhedsministeriet sendt et bidrag til dette

samråd, hvor de bl.a. oplyser følgende

–

og jeg citerer:

”Den

9. december bad staten desuden Danske Regioner om

at afsøge mulighederne for at indkøbe antigentest, da

Sundhedsstyrelsen skulle være på vej med nye retningslinjer

for anvendelsen.

Side 4

Den 11. december var der enighed mellem Danske Regioner

og Sundhedsministeriet om, at antigentestene i den initiale

fase skulle aflaste PCR fx ved testning ved storcentre, hvor

der var et stort fremmøde af personer, der hermed kunne

screenes.

Den 11. december fik Danske Regioner tilsendt udkast til

faglig vejledning i brug af antigentest fra Sundhedsstyrelsen,

som anbefalede antigentest som supplement til PCR-tests.”

Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen har oplyst

Sundhedsministeriet om, at de to parter mødtes den 11.

december for at drøfte ibrugtagning af antigentest og

regionernes arbejde med at indgå aftaler med private

udbydere. Danske Regioner gav bl.a. input til organisering af

antigentest-indsatsen. Det fremgår ikke af referatet fra

mødet, at der blev drøftet prioritering af konkrete

målgrupper.

Danske Regioner oplyser videre i deres bidrag

–

og jeg

citerer:

”Herefter

indgik regionerne aftaler med eksterne

leverandører om antigentest. Den første aftale blev indgået

den 11. december til ikrafttrædelse dagen efter.

Kapaciteten skulle løbende opjusteres til 50.000 tests dagligt

og en andel på 10 pct. til mobil kapacitet.”

Altså 10 pct. af 50.000 op til 5000 mobil kapacitet.

Side 5

”Den

15. december blev der indgået kontrakter med

yderligere leverandører, så der var en samlet kapacitet på

100.000 daglige antigentests.

Den oprindelige plan var, at aftalerne skulle gælde til den 4.

januar 2021. De blev den 23. december forlænget til den 1.

februar 2021, hvor et nyt udbud kunne træde i kraft.

[…]

De første aftaler skulle særligt sikre en hurtig opbygning af

et net af hurtigteststationer til aflastning af PCR-testene og

hermed en nedbringelse af ventetid til både test og til

testsvar.”

Den 15. december 2021 afholdte Sundhedsstyrelsen et møde

om anvendelse af antigentest med Danske Regioner, Statens

Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed og

Sundhedsministeriet. Sundhedsstyrelsen præsenterede sine

anbefalinger og modtog input om implementering og

ansvarsfordeling. Heller ikke på dette møde blev

målgrupperne og prioritering mellem disse drøftet.

Danske Regioner informerede på mødet om status ift.

kontrakter med private udbydere, som på dette tidspunkt løb

frem til primo januar 2021.

Danske Regioner tilkendegav, at når der blev oprettet et

udbud, kunne man tage højde for de faglige anbefalinger.

[Udbuddet blev offentliggjort den 29. december 2020.]

Side 6

Danske Regioner understregede på mødet, at betingelserne i

kontrakterne medførte, at alle borgere kunne møde op uden

booking over hele landet. Det var derfor ikke muligt at sikre

en central visitation i den indeværende kontraktperiode.

Jeg vil nu sige lidt om KL’s rolle,

som der også spørges til.

KL har efter anmodning fra ministeriet ligeledes bidraget til

dette samråd. KL oplyser bl.a. følgende i deres bidrag

–

jeg citerer:

”KL

får den 17. december tilsendt anbefalingerne.

KL er i telefonisk kontakt med Sundhedsstyrelsen om

anbefalingerne. KL sender på mail et forslag til en mindre

ændring til Sundhedsstyrelsens nyhedstekst.

[…]

Den 18. december formidler KL Sundhedsstyrelsens nye

retningslinjer for brug af kviktest til kommunerne med

direktørmailen.

Den 21. december er KL til møde med SUM, Danske

Regioner, SST og SSI

om opfølgning på SST’s anbefalinger

om hurtigtest, herunder test på plejecentre. Det drøftes om

man kan iværksætte en pilot med hurtigtest på plejehjem.

[…]

Københavns Kommune og Region Hovedstaden

gennemfører pilot med kviktest på flere plejehjem i

Side 7

København ad 2 omgange, lige før nytår samt lige efter

nytår.”

Jeg har desuden noteret mig, at KL på sin hjemmeside

orienterer om, at de med Sundhedsstyrelsen

–

og jeg citerer

”har haft en dialog

om, hvordan man kunne anvende den

stationære testkapacitet, der var til rådighed. Den kapacitet er

ikke egnet til test af plejepersonale, fordi plejepersonale er

nødt til at blive testet på arbejdspladsen, da det ellers vil gå

ud over den tid, som personalet har til de ældre.”

Så kommer jeg til Sundhedsstyrelsens rolle, som der også

spørges til. De har redegjort for forløbet med udarbejdelse af

deres anbefalinger for brug af antigentest. Der kan jeg

henvise til samrådet den 4. marts og mit skriftlige svar på

SUU alm del

–

spm. 775.

Jeg vil dog gerne gentage denne oplysning fra

Sundhedsstyrelsen

–

og jeg citerer:

”Konkret

var det på baggrund af bl.a. dialog med KL, at det

blev klart, at det ikke ville være logistisk muligt at etablere

gentagen testning af plejepersonalet med antigentest inden

jul 2020 på baggrund af den daværende, primært stationære,

antigentest-kapacitet.

[…]

Der var ikke tale om en ændret prioritering, men

udelukkende et spørgsmål om at sikre, at den eksisterende

testkapacitet blev udnyttet med det samme.”

Side 8

Og nu til slut lidt om Sundhedsministeriets rolle, som er det

sidste element i spørgsmålet.

Først og fremmest kan jeg oplyse, at Sundhedsministeriet

under udarbejdelsen af anbefalingerne ikke har kommenteret

på udvælgelse af eller prioritering mellem målgrupperne.

Sundhedsstyrelsens udkast til anbefalinger, som de forelå

inden dialogen mellem Sundhedsstyrelsen og KL, blev

forelagt for og godkendt af mig den 17. december 2020. Det

er fuldstændig standard.

Sundhedsministeriet blev i dagene op til og efter udgivelse af

anbefalingerne bekendt med KL’s bekymringer for

implementering. Sundhedsministeriet drøftede som nævnt

implementeringen med Sundhedsstyrelsen, KL og Danske

Regioner den 21. december 2020. Det var det møde, som jeg

var inde på tidligere.

Der var på dette møde en fælles erkendelse af, at nogle af

anbefalingerne kunne gennemføres på kort sigt, mens andre

måtte ske på længere sigt i takt med, at den mobile

antigentest-kapacitet blev opbygget.

I forhold til plejecentrene blev det bl.a. konstateret, at der

med det set-up, der i midten af december var etableret, kunne

plejepersonalet

–

på den korte bane

–

ikke blive testet

systematisk med antigentest, som supplement til PCR-

testene ude på hver eneste af deres arbejdspladser.

***

Side 9

Jeg vil runde mit svar af med at nævne, at testområdet har

været i rivende udvikling under pandemien. Regeringens

beslutning om at tage antigentest i brug som et nyt redskab

var jo et paradigmeskift i den nationale teststrategi

–

og det

var jo et helt nyt testspor, som vi i dag har glæde af at have.

Det hjælper os rigtig meget. Der er nogle begrænsninger,

men det hjælper os rigtig meget.

Der blev opbygget en kapacitet i de uger. Parallelt blev der

udarbejdet og udmeldt anbefalinger om målgrupper. Dernæst

blev der opbygget et set-up til at organisere og målrette

brugen af antigentestene. Dette påbegyndtes i december og

løb videre ind i det nye år.

Jeg er ikke i tvivl om, at antigentestene var medvirkende til,

at det lykkedes at imødekomme den store efterspørgsel på

test i en højtid, hvor mange mennesker forsamlede sig, og

hvor der samtidig var alarmerende høj smittespredning i

samfundet.

Det var min indledning.

Side 10