SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 939: Spm. om kommentar til artiklen på dr.dk 4/3-21: Mens dødsfald bredte sig på plejehjem, blev vigtige lyntest bremset: Fem ting du skal vide om sagen. Ministre skal i dag på svare på, hvorfor lyntest ikke blev rullet ud på plejehjem før jul, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsudvalget 2020-21

SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 927

Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: BESS

Sagsbeh.: DEPJNY

Koordineret med:

Sagsnr.: 2103660

Dok. nr.: 1620467

Dato: 26-02-2021

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

[Den 4. marts 2021, kl. 15-16.30, Folketinget, Sundheds- og Ældreudvalget]

Samrådstale BL og BN om antigentest på plejehjem

Samrådsspørgsmål:

Spm. BL

Hvad kan ministrene oplyse om lyntestning af ældre og

plejepersonale under coronakrisen – set i lyset af, at KL

ifølge DR har ændret den af Sundhedsstyrelsens prioriterede

rækkefølge af lystestning således, at ansatte på plejehjem

ikke skulle have højeste prioritet?

Sundhedsministeren bedes i forlængelse heraf redegøre for

hvorledes Sundheds- og Ældreministeriet har ageret i

sagen?

Spørger er: Jane Heitmann (V)

Spm. BN

Ministeren bedes forklare, hvordan KL kunne lykkes med at

omskrive Sundhedsstyrelsens pressemeddelelse, således at

ansatte i ældreplejen først skulle testes på sigt,

når Sundhedsstyrelsen egentlig anbefalede, at alle ansatte i

ældreplejen skulle testes 2 gange om ugen? Der henvises til

DR’s artikel ”KL omskrev pressemeddelelse fra

Sundhedsstyrelsen” den 4. februar 2021.

Spørger er: Per K. Larsen (KF)

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 939: Spm. om kommentar til artiklen på dr.dk 4/3-21: Mens dødsfald bredte sig på plejehjem, blev vigtige lyntest bremset: Fem ting du skal vide om sagen. Ministre skal i dag på svare på, hvorfor lyntest ikke blev rullet ud på plejehjem før jul, til sundhedsministeren

Tale (SUM starter og derefter SÆM)

Tak til de to samrådsspørgere for de her samrådsspørgsmål. I

sidste uge havde vi også test af plejepersonale på

dagsordenen, og tak for anledningen til at komme her igen

og redegøre for historikken omkring de uger. Det var de uger

i Danmark, hvor vi jo så en kraftig stigning i smitten. Så går

der nogle uger, så får vi også store indlæggelsesstigninger.

Derfor er det helt, fuldstændig relevant at se på, hvad vi kan

lære af situationen. Blev der handlet hurtigt nok og hvordan

forløb samarbejdet og den gigantiske operation det er at få

beskyttet vores ældre og få testet vores medarbejdere med alt

det andet, der skulle gøres. Det vil jeg her redegøre for.

Jeg vil lige sige først og fremmest, at der er et af

samrådsspørgsmålene, hvor der spørges også til lyntest af

ældre. For en god ordens skyld: Sundhedsstyrelsen har

oplyst, at de ikke har anbefalet systematisk screening af

ældre beboere bosiddende på plejecentre. Så jeg lægger til

grund for svarene på spørgsmålene, at der spørges til

systematisk test af plejepersonale med antigentest som led i

screening, og ikke test af beboere.

[Systematisk test af plejepersonale]

Der har igennem hele epidemien, som bekendt, været en lang

række tiltag på landets plejecentre og i ældreplejen for at

forebygge smittespredning. Systematisk test af

plejepersonalet har været et vigtig redskab i den forbindelse,

sammen med en række andre redskaber og tiltag, der har

været sat i værk.

Side 2

Der blev jo lavet en aftale den 30. juni sidste år mellem

kommuner, regioner og regeringen. Den betød, at der frem til

primo januar 2021 været systematisk test af plejepersonale

med PCR-test hver 2. uge i kommuner med høj smitte og

hver 6. uge i kommuner med lav smitte. Der vil jeg minde

om, at der i løbet af december var mange kommuner i den

kategori af kommuner med høj smitte

Der har altså længe før, at antigentestene, altså hurtigtestene

kom i spil, været et set-up på plejecentre og i ældreplejen,

hvor personalet systematisk er blevet PCR-testet – både

forebyggende og i forbindelse med udbrud.

I begyndelsen af januar blev det aftalt med KL og Danske

Regioner, at PCR-testfrekvensen blandt plejepersonalet blev

sat op til én gang om ugen på alle plejehjem. Dette blev cirka

10 dage senere justeret til to gange om ugen for alle

kommuner.

[Udrulning antigentest til personale på plejehjem]

Regeringen besluttede den 10. december 2020 – i en

situation med kraftig stigning i smitten, som jeg startede med

at sige, og også en stigning i befolkningens ønske om at lade

sig teste op mod juledagene, som de fleste af os kan huske.

Der besluttede vi at tage antigentest i brug som et

supplement til den offentlige PCR-testindsats. Antigentest

som også et gratis tilbud. Formålet var at indføre et

yderligere redskab til at identificere og bryde smittekæder.

Side 3

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for brug af hurtigtest, som

udkom den 18. december 2021, indeholdte en beskrivelse af

hvilke grupper, der bør tilbydes antigentest. Det var bl.a.

personale på plejecentre.

Der var henover jul og nytår mellem d. 18.-29. december

dialog om implementering af anbefalinger med bl.a. Region

Hovedstaden, som iværksatte pilotforsøg med antigentest på

i alt 10 plejecentre i Københavns, Frederiksberg, Hillerød og

Helsingør kommuner.

Medio januar gik kommuner og private leverandører i gang

med at udrulle tilbud om daglige antigentest til de største

plejehjem startende i de kommuner, hvor der var meget

smitte.

For at give os et mere tydeligt fælles grundlag at stå på, blev

regeringen i slutningen af januar enige med KL og Danske

Regioner om en prioritering af den mobile

hurtigtestkapacitet og en klar fordeling af roller og ansvar.

Øverst på denne prioriteringsliste står personalet på

arbejdspladser i bl.a. plejesektoren mv. Det gør de, fordi det

bl.a. er på plejecentre, bosteder og sociale institutioner, hvor

der er personer i øget risiko for at blive alvorligt syge, hvis

de bliver smittet med coronavirus.

Danske Regioner har indhentet data fra de fire private

leverandører af antigentest, som der er offentlige aftaler med,

om omfanget af antigentest på plejecentre.

Side 4

Der har vi fået oplyst af Danske Regioner, at der i den sidste

uge af januar blev foretaget 75 besøg og 748 test. Aktiviteten

steg markant i den første uge af februar. Der blev foretaget

851 besøg og 3.660 test. Tilsvarende niveau for den

efterfølgende uge med 893 besøg og 4.248 test. Den aktivitet

aftog let i tredje uge af februar: 658 besøg og 3.898 test, og

aftog yderligere i sidste uge af februar. Der blev gennemført

458 besøg og 1.800 test.

Danske Regioner har oplyst, at denne opgørelse fra de

private leverandører er behæftet med usikkerhed, vi skal

have nogle forbehold, bl.a. pga. manuel håndtering og

kategorisering.

Men ser vi på tallene, så vil man se, at der er en stor andel af

de 933 registrerede plejecentre, der reelt har haft besøg.

Samtidig må vi også være ærlige og sige, at tallene også

indikerer, hvis vi ser på tallene under et, at ordningen var

knap så effektiv, og som vi kunne have ønsket alle, at den

var. Hvis man ser på, hvor mange blev testet per besøg med

en testbil, ligger vi på 4-6 personer i gennemsnit. Det siger

sig selv, at med så mange plejecentre som vi har, at have et

set-up hvor man kører ud, hver eneste gang der er vagtskifte

på plejecentre – der er jo typisk trevagtskifte, og noget af

personalet lige dagen før har fået en test eller venter på svar

fra en PCR-test, og dvs. ikke vil testes af forskellige årsager,

og man kan ikke nå at ramme dem alle. Så er der meget tid

på landevejen og kort tid, hvor man er på plejecentret. Det

viser tallene klart, at det er en kæmpe opgave, som på papiret

kunne have været utrolig gavnlig, men i realiteten: et besøg

med en testbil og så bliver 4-6 personer testet. Det er super

godt, at de bliver testet, men når man ganger på, hvor mange

Side 5

medarbejdere vi har i sektoren, så kan man godt regne ud, at

den opgave er gigantisk.

[Udfordringer med udkørende antigentest-enheder]

Det har været vores indtryk fra regeringens side, at dialogen

mellem både statslige myndigheder, kommuner, regioner og

leverandører har været præget af, at alle har delt den samme

målsætning: At få antigentestene taget i brug som et endnu

redskab til at bremse spredning af COVID-19 smitte hurtigst

muligt.

Samtidig har vi også måtte konstatere, at det var en meget

stor og meget vanskelig opgave at sikre det i praksis. Selve

det set-up, vi havde med PCR-testene – altså dem i halsen –

har været noget, hvor medarbejderne løbende er blevet

uddannet og vi har fået bygget det op siden i sommers. Det

var noget, man kunne skrue op for og det blev der skruet op

for. Men at have et nyt testregime ind, hvor der skulle

komme en bil og ramme de tidspunkter, hvor de forskellige

hold mødte ind. Det har vist sig at være utrolig vanskeligt.

Det er også noget, som alle aktører er blevet klogere på

undervejs. Det er nok et grundvilkår i den her epidemi. Det

er jo ikke noget, som vi har prøvet før.

[Teststrategi under genåbningen]

Vi sad jo som sagt her i samråd i sidste uge også. Jeg sad her

sammen med justitsministeren, og nu har jeg glæde af social-

og ældreministeren. Justitsministeren redegjorde for i sidste

uge på vores fælles samråd, at vi fra regeringens side –

sammen med regionerne og KL – meldte en meget ambitiøs

strategisk målsætning ud: At bruge hurtigtests til at

understøtte en gradvis genåbning af samfundet.

Side 6

Vi skal derfor have flere antigentest-stationer rundt om i

landet til at fungere som et fintmasket net, og vi skal have

det mobile til at fungere på en anden måde. Så altså noget af

læringen her er jo – hvis man går ind på Danmarkskortet på

coronasmitte.dk, kan man se, at vi har over 200 stationer –

hurtigteststationer – placeret i et net, som bliver stadig mere

fintmasket derude. Erfaringen er altså, også fra det her, at det

er simpelthen bedre og nemmere at have nogle stationer, der

ligger tæt på hvor folk arbejder og tæt på

uddannelsesstederne, end det er at tro, at vi skal køre ud og

ramme lige præcis der, hvor folk møder ind hver eneste sted,

for det er næsten en umulig opgave. Det skal være et

supplement, der skal være begge dele, men det ene kan ikke

stå i stedet for det andet.

Social- og ældreministeren vil i dag komme ind på, hvordan

vi har sørget for, at det bliver muligt for kommunerne selv at

foretage antigentest på plejecentre. Det er jo så et

selvstændigt skridt, som også vil være gavnligt.

[Sundstyrelsens udarbejdelse af anbefalinger for hurtigtest]

Og nu til spørgsmålene om udarbejdelse af selve

anbefalingerne, som også Per Larsen spørger til, fra

Sundhedsstyrelsen. De blev første gang udgivet den 18.

december 2020 og er sidenhen opdateret og genudgivet den

18. februar 2021.

Sundhedsministeriet har til brug for min tale her i dag

indhentet bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Der bliver oplyst fra

styrelsen – og jeg citerer fra den oplysning:

Side 7

”Anbefalinger for brug af hurtigtest blev udarbejdet under en

kort og fokuseret proces sideløbende med, at regionerne

indgik aftaler med private aktører omkring indkøb af

antigentest som en del [af det] offentlige testsystem. Det var

først i slutningen af udarbejdelsesfasen, at det blev klart, at

det ikke var muligt at implementere systematiske screening

på plejecentre med de indkøbte antigentest på den korte

bane, dvs. før jul 2020.”

Sundhedsstyrelsen fortsætter med følgende – og jeg citerer

igen:

”Konkret var det på baggrund af bl.a. dialog med KL, at det

blev klart, at det ikke ville være logistisk muligt at etablere

gentagen testning af plejepersonalet med antigentest inden

jul 2020 på baggrund af den daværende, primært stationære,

antigentest-kapacitet. Da det var væsentligt at sikre en hurtig

implementering, og at den indkøbte antigentest-kapacitet

blev udnyttet på bedst mulig vis, blev det i anbefalingerne

fra Sundhedsstyrelsen tydeliggjort, hvad der kunne

iværksættes med det samme, og hvad der skulle

implementeres på sigt. Der var ikke tale om en ændret

prioritering, men udelukkende et spørgsmål om at sikre, at

den eksisterende testkapacitet blev udnyttet med det samme.

Dette blev tilsvarende tydeliggjort i pressemeddelelsen forud

for publicering af de faglige anbefalinger.”

Side 8

Jeg vil også nævne, at det er fuldstændig standardprocedure

og helt nødvendig praksis, at Sundhedsstyrelsen inddrager de

parter, der skal implementere deres anbefalinger. Så når der

bliver fremført af Jane Heitmann, at det er ekstraordinært,

kender man ikke særlig meget til, hvordan

Sundhedsstyrelsen arbejder. Det er fuldstændig vanlig

praksis, fuldstændig standard procedure, at når man indfører

anbefalinger, inddrager man de parter, der skal implementere

disse anbefalinger. Og i den forbindelse kan jeg sige, at

Sundhedsstyrelsen oplyser – og jeg citerer igen:

”Sundhedsstyrelsen inddrager udover relevante

sundhedsfaglige eksperter vanligt det regionale og

kommunale niveau – såvel som andre relevante parter med

organisatorisk indsigt og ansvar – i forbindelse med

udarbejdelsen af anbefalinger for at sikre, at

Sundhedsstyrelsens anbefalinger kan og bliver

implementeret hurtigt og hensigtsmæssigt. Dette er også

gjort i forbindelse med udarbejdelse af anbefalinger til brug

af hurtigtest”.

Og de oplysninger kan jeg selvfølgelige henholde mig til.

Side 9