Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 775
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 06-04-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJNY
Sagsnr.: 2104055
Dok. nr.: 1635510
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 5. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 775 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 775:
”Vil i istere i forlæ gelse af artikle ”KL o skrev pressemeddelelse
fra Sundheds-
styrelse
: Plejeperso ale ko bag i køe til ly test”
på dr.dk den 4. februar 2021 op-
lyse,
–
hvorfor man i kommunerne ikke i december 2020 straks iværksatte et forstærket
testregime ude på plejecentrene, når det angiveligt var rådet fra Sundhedsstyrelsen?
–
om det er almindeligt, at KL godkender udkast til pressemeddelelser fra Sundheds-
styrelsen i forhold til styrelsens kliniske- og sundhedspolitiske anbefalinger?”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse af dette spørgsmål indhentet bi-
drag fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:
”Om
etablering og løbende screening af plejepersonale på ældreområdet
Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at systematisk gentagen testning af personale på
plejecentre og i hjemmeplejen var en del af en national aftale mellem Sundheds-
og Ældreministeriet, KL og Danske Regioner af 30. juni 2020. Det er en
aftale, hvor Styrelsen for Patientsikkerhed rådgiver konkret om testomfanget.
Denne aftale omhandlede brugen af PCR-test.
Anbefalingen vedr. denne testning har været en del af Sundhedsstyrelsen retnings-
linje for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet siden d. 6. juli 2020. Prioriterin-
gen af anbefalingen i relation til andre anbefalede testindikationer har siden d. 21.
oktober 2020 været beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinje for håndtering af
COVID-19 i sundhedsvæsenet. Der har således siden sommeren 2020 været en syste-
matisk regelmæssig testning af personale på plejecentre for at forebygge smitte-
spredning med COVID-19.
Derudover skal det bemærkes, at der har været retningslinjer for håndtering af smit-
tetilfælde og udbrud på plejehjem, herunder brugen af isolation, hjemsendelse af
personale samt brug af test i den sammenhæng.
Om anbefalinger for brug af hurtigtest (antigentest)
Sundhedsstyrelsen udgav d. 18. december 2020 anbefalinger for brug af hurtigtest.
Anbefalingerne blev udarbejdet på baggrund af sundhedsfaglig rådgivning fra en ned-
sat ekspertgruppe.