Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-05-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRHH
Sagsnr.: 2105028
Dok. nr.: 1691065
Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 923
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 923:
”Har
ministeren overvejet konsekvenserne for den sociale og geografiske ulighed
samt for de sårbare grupper af diabetespatienter, hvis Medicintilskudsnævnets ind-
stilling følges af Lægemiddelstyrelsen?”
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Lægemiddel-
styrelsen, som oplyser følgende:
”Sundhedsdatastyrelsen
udarbejdede i 2016 i samarbejde med Lægemiddelstyrelsen
en analyse af området med data fra 2015.
Analysen viste, at
der er geografiske forskelle på kommunalt og regionalt plan med
hensyn til, hvor meget tilskud patienter i gennemsnit får. Det gælder uanset, om til-
skuddet udløses automatisk (generelt tilskud) eller ved enkelttilskud.
Der er imidlertid ikke et mønster i de geografiske forskelle, ej heller i forhold til, om
udbetaling af tilskud typisk sker i ressourcesvage eller ressourcestærke områder.
Lægemiddelstyrelsen har hverken med udgangspunkt i denne analyse eller af andre
årsager grundlag for at antage at eventuelle tilskudsændringer for insulinerne vil
medføre øget social ulighed.
Medicintilskudsnævnet skriver i sin indstilling, at behandling med insulin er grundste-
nen i behandlingen af alle patienter med type 1-diabetes og at mange patienter med
type 2-diabetes på et tidspunkt i sygdomsforløbet vil få behov for insulinbehandling.
Nævnet skriver videre, at insulinbehandling tager udgangspunkt i forskellige regimer,
som alle har hver sin plads i behandlingen og at nævnet vurderer, at det er vigtigt, at
der er generelt tilskud til lægemidler inden for hvert regime, så lægen i samråd med
patienten kan vælge det regime, de vurderer er bedst for patienten. For de patienter,
der efter en eventuel tilskudsændring ikke kan anvende de insuliner, der har generelt
tilskud, skriver Medicinnævnet i sin indstilling, at de har tillid til, at lægerne søger en-
kelttilskud, når det er relevant.”