Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-05-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRHH
Sagsnr.: 2105028
Dok. nr.: 1690958
Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 920
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 920:
”Hvilket
indtryk gør det på ministeren, at personer med diabetes ofte bruger meget
tid på at indpasse deres indtag af medicin i dagligdagen, og det derfor vil være en me-
get stor indgriben i liv og vaner, hvis insulinbehandlingen skal omlægges, som en ny
tilskudsstatus kan resultere i?”
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Lægemiddel-
styrelsen, som oplyser følgende:
”Periodisk revurderi g af læge idlers
tilskudsstatus er en opgave, som blev indført
med ændring af lov om offentlig sygesikring (i dag sundhedsloven) i 2005, hvor Folke-
tinget besluttede, at alle lægemidlers tilskudsstatus skal revurderes regelmæssigt for
at sikre, at lægemidler, hvortil der ydes generelt (automatisk) tilskud fortsat opfylder
kriterierne herfor og dermed understøtter rationel lægemiddelanvendelse og navnlig
opfylder kriteriet om, at den behandlingsmæssige værdi af et lægemiddel skal stå i et
rimeligt forhold til prisen.
En konsekvens af de periodiske revurderinger er, at patienter i længerevarende eller
livsvarig behandling for en sygdom kan komme ud for at skulle skifte medicin og for
nogle typer af medicin fx også pen eller inhalationsdevice, fordi den medicin, som pa-
tienten er i behandling med ændrer tilskudsstatus.
Lægemiddelstyrelsen har siden revurdering af lægemidlers tilskudsstatus blev indført
i 2005 gennemført adskillige revurderinger herunder inden for en række store terapi-
områder for eksempel midler mod hjertekarlidelser, kolesterolsænkende lægemidler,
midler mod depression og angst, antidiabetika og midler mod astma og KOL. Det er
således anden gang, at der gennemføres en revurdering af tilskudsstatus for insuliner,
der tidligere har været en del af en større revurdering af tilskudsstatus for alle antidi-
abetika i 2013.
Det betyder, at såvel læger og apoteker er bekendt med, at lægemidler kan ændre til-
skudsstatus over tid og at det som følge af tilskudsændringer kan blive nødvendigt at
skifte medicin. Læger og apoteker har opøvet stor rutine i at håndtere tilskudsæn-
dringer, som involverer mange patienter og i at hjælpe de enkelte patienter med skif-
tet.