SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om, hvad der findes på markedet af elektroniske systemer til medicinhåndtering, til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 01-02-2021

Enhed: MEDINT

Sagsbeh.: DEPANKH

Sagsnr.: 2015953

Dok. nr.: 1569893

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 26. oktober 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 92 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares

af sundhedsministeren.

Spørgsmål nr. 92:

”Hvad

findes på markedet af elektroniske systemer til medicinhåndtering, jf. materi-

ale fra Newlcon Group Denmarks foretræde for udvalget 20/10-20 om digital over-

vågning af medicin på hospitaler og plejehjem (SUU alm. del

–

bilag 20)?”

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Lægemiddelstyrelsen og Styrel-

sen for Patientsikkerhed. Lægemiddelstyrelsen oplyser, at de ikke har kenskab til,

hvilke elektroniske systemer, der findes til medicinhåndtering, eller hvilke systemer,

der i dag anvendes på sygehusafdelinger eller behandlende institutioner. Styrelsen

for Patientsikkerhed oplyser også, at de ikke har et overblik over, hvilke elektroniske

systemer til medicinhåndtering, der findes på markedet.

Lægemiddelstyrelsen oplyser følgende:

”Sygehusafdelinger

og behandlende institutioner skal opbevare lægemidler i overens-

stemmelse med bekendtgørelse nr. 1222 af 7/12/2005 om håndtering af lægemidler

på sygehusafdelinger og andre behandlende institutioner (Medicinskabsbekendtgø-

relsen). Medicinopbevaring skal ske i formålstjenlige og aflåste medicinskabe, med

enkelte undtagelser for præparater der ikke behøver at blive opbevaret aflåst. Læge-

midler skal herudover opbevares i de pakninger de er modtaget i, og omhældning må

ikke finde sted.

Det er frit for den enkelte sygehusafdeling eller behandlende institution at indrette

deres medicinskabe indenfor bekendtgørelsens rammer, herunder også anvendelsen

af elektroniske systemer til brug for deres medicinhåndtering. Lægemiddelstyrelsen

har ikke kendskab til, hvilke elektroniske systemer der findes til formålet, eller hvilke

systemer der i dag anvendes på sygehusafdelinger eller behandlende institutioner.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der er ressortmyndighed for tilsynet med over-

holdelse af kravene i medicinskabsbekendtgørelsen.”

Styrelsen for Patientsikkerhed oplyser blandt andet følgende:

”Ved tilsy vedrøre de edi i hå dteri g u dersøger Styrelse for Patie tsikkerhed

primært om den rette medicin gives, på rette tidspunkt og til rette person. Ved tilsyn

registreres som udgangspunkt ikke, hvilke elektroniske systemer der anvendes ved

dispensering og administration af medicin, men vi vurderer i det konkrete tilfælde om

metoden ved håndtering af medicin er patientsikker og lever op til gældende lovgiv-

ning.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 92: Spm. om, hvad der findes på markedet af elektroniske systemer til medicinhåndtering, til sundheds- og ældreministeren

Styrelsen har således ikke et overblik over, hvilke elektroniske systemer til medicin-

håndtering, der findes på markedet. Styrelsen er dog gennem tilsyn, men også gen-

nem kommunale forespørgsler samt kendskab til forsknings- og innovationsprojekter,

som f.eks. Patient@home, bekendt med forskellige elektroniske løsninger, så som

elektroniske medicinskabe, elektroniske medicinvogne og elektronisk dispensering.

F.eks. anvendes på visse apoteker maskinel dosisdispensering, hvor medicin maski-

nelt pakkes til borgere, der har tilmeldt sig denne metode. Og i nogle kommuner ar-

bejdes med en medicinteknologi, der skal gøre borgerne mere selvhjulpne i forhold til

medicinhåndtering bl.a. ved, at teknologi påminder borgeren om indtagelse af medi-

cin, hvorefter borgeren ved et tryk kvitterer for at få udleveret sin medicin. Styrelsen

kan generelt rådgive i forhold til problematikker ved forespørgsler omkring forskellige

teknologiske løsninger, men styrelsen godkender ikke de specifikke løsninger.

Det følger af sundhedsloven § 3a, at driftsherren er ansvarlig for at organisere be-

handlingsstedet på en sådan måde, at der bl.a. er de nødvendige sikre strukturelle

rammer for, at de autoriserede sundhedspersoner kan varetage deres opgaver i hen-

hold til lovgivningens krav. Bestemmelsen stiller ikke krav til driftsherren om brug af

særligt IT-udstyr, men forpligter driftsherren til at sikre, at de elektroniske systemer,

som benyttes på behandlingsstedet, er indrettet på en sådan måde, at de autorise-

rede sundhedspersoner kan varetage deres opgaver forsvarligt og i henhold til lovgiv-

ningens krav. Driftsherren er desuden forpligtet til at sikre, at personalet på behand-

lingsstedet er tilstrækkeligt instrueret i brug af systemerne. Særligt ved anvendelse af

ny teknologi bør driftsherren løbende følge tæt op på, om der er brug for at tilpasse

teknologien og rammerne omkring brugen af den og kontrollere, at der tages højde

for eve tuelle risi i ved de ye ar ejdsga ge v.”

Jeg kan henholde mig svarene fra hhv. Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patient-

sikkerhed.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Anna Katrine Hemmingsen

Side 2