Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-05-2021
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPRHH
Sagsnr.: 2105028
Dok. nr.: 1690930
Folketingets Sundhedsudvalg har den 3. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 919
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 919:
”Covid-19-pandemien
har medført, at patienter med kroniske lidelser som f.eks. gigt
og diabetes er udeblevet fra lægekonsultationer, fordi de har været bange for at blive
smittet med covid-19 eller har troet, at konsultationerne var aflyst. Dermed er der ri-
siko for, at patienterne er i dårlig sygdomskontrol, og har fået forværret deres syg-
dom. Mener ministeren på den baggrund, at det er fornuftigt at ændre i tilskuddene
til insuliner på et tidspunkt, hvor coronapandemien fortsat har tag i Danmark?”
Svar:
Jeg har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet bidrag fra Lægemiddel-
styrelsen, som oplyser følgende:
”Lægemiddelstyrelsen
er opmærksom på, at patienter med dårligt reguleret diabetes
er på Sundhedsstyrelsens liste
1
over patienter med øget risiko for et alvorligt syg-
domsforløb ved COVID-19.
Viden om udbredelsen af vaccination mod COVID-19, viden om diabetespatienters ri-
siko for et alvorligt forløb af COVID-19, og anden relevant ny viden vil indgå i Læge-
middelstyrelsens overvejelser i forbindelse med afgørelsen, herunder planlægning af
afgørelsestidspunkt og længden af en overgangsperiode.”
./.
Jeg kan henholde mig til Lægemiddelstyrelsens oplysninger samt henvise til besvarel-
sen af SUU alm. del svar på spm. 918.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Rasmus Syberg Hazelton
Personer med øget risiko ved COVID-19
–
Fagligt grundlag. Sundhedsstyrelsen 12. marts 2021.
https://www.sst.dk/-/media/Udgivelser/2020/Corona/Oeget-risiko/Pjece-Personer-i-oeget-
risiko---Fagligt-grundlag.ashx?la=da&hash=E7CCE677FACE1651369B2B98074721FE11B35CF9
1