SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/3-21 om konsekvenser af manglende udredning og behandling af bl.a. kræftpatienter under coronapandemien, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Sundhedsministeriet

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPKNI

Koordineret med:

Sagsnr.: 2102697

Dok. nr.: 1590630

Dato: 26-02-2021

TALEPAPIR

Det talte ord gælder

Tirsdag den 2. marts 2021, Folketinget

Samrådsspørgsmål BC

Ministeren bedes redegøre for, hvilke konsekvenser nedlukningen generelt har

haft for de danske kræftpatienter?

Samrådsspørgsmål BD

Ministeren bedes redegøre for, hvad ministeren vil gøre for de kræftpatienter, som

af den ene eller den anden årsag under coronakrisen ikke har modtaget den

kræftbehandling, de er berettiget til, samt hvad ministeren vil gøre for, at danske

kræftpatienter fremover får den påkrævede behandling, herunder også under den

resterende del af coronakrisen?

Samrådsspørgsmål BE

Vil ministeren sikre, at de kræftpatienter, som ikke har fået den korrekte udredning

og behandling under Coronakrisen, sikres en hurtig behandling fsva. klager og

erstatning?

(Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF), Per Larsen (KF), Martin

Geertsen (V), Lars Boje Mathiesen (NB).)

Samrådsspørgsmål AV

I forlængelse af en række triste sager, hvor en række kræftsyge, men også syge med andre

alvorlige diagnoser som f.eks. hjernehindebetændelse, er blevet nægtet undersøgelse med

henvisning til faren for corona-smitte, bedes ministeren oplyse:

a. Hvad kan ministeren oplyse om patienter, som ikke har fået behandling i tide?

b. Vil ministeren tage initiativ til, at regionerne selv skal være opsøgende og tilbyde

erstatning til de patienter, som har oplevet konsekvenser af manglende udredning og

behandling i tide?

(Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).)

Tak til samrådsspørgerne for at kalde mig i samråd om det

her meget alvorlige og vigtige emne.

Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

***

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 917: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 2/3-21 om konsekvenser af manglende udredning og behandling af bl.a. kræftpatienter under coronapandemien, til sundhedsministeren

Vi har at gøre med kræftområdet, som de forskellige

samrådsspørgsmål omhandler, men kræftområdet er jo en del

af akutte og livstruende sygdomme, som sammen med også

hjerteområdet har været højt prioriteret igennem hele

epidemien i Danmark.

Vi har regler om de maksimale ventetider på kræft- og

hjerteområdet. De regler har været gældende hele tiden. De

nationale screeningsprogrammer for kræft har ikke på noget

tidspunkt været underlagt begrænsninger.

COVID-19 har betydet, at vores sygehuse og vores

sygehuspersonale i perioder har været under et stort pres. I

de perioder har der været behov for at frigøre kapacitet og

personale på landets sygehuse til behandling af patienter med

COVID-19.

Af samme årsag har vores regioner haft mulighed for

midlertidigt at se bort fra tidsfrister i reglerne om ret til

hurtig udredning og behandling.

Det er en periode, der

spænder fra den 18. marts 2020 til 1. marts

i år.

Der har været en rådgivning fra Sundhedsstyrelsen til vores

regioner omkring udskydelse af aktivitet, når der har været

behov for det.

Og hvis man læser styrelsens notat om reduktion af

hospitalsaktivitet helt tilbage fra den 13. marts 2020 fremgår

det, og jeg citerer:

Side 2

”Samlet

set vil det være fornuftigt at prioritere således, at

patienter med sygdomme, hvor der ikke er behov for

behandling af akutte og livstruende tilstande - eller tilstande

hvor forsinket behandling medfører risiko for tab af

førlighed - og hvor det er fagligt forsvarligt at udskyde

behandlingen, ikke behandles under COVID-19 epidemien.

Citat slut.

Så opgaven har altså været for vores myndigheder, for vores

regioner og selvfølgelig også for regeringen netop at holde

smitten på et så lavt niveau som muligt for at prioritere

ressourcerne, så kapaciteten i sygehusvæsenet ikke bliver

løbet over ende.

Jeg tror, at der mange der kan huske den røde og grønne

kurve

–

og det er præcist opgaven, som den stadig er for os i

det her genåbningsforår og vaccineforår, at holde smitten

under kapacitetsgrænsen. Fordi hvis man overskrider

kapacitetsgrænsen, som jo flere lande har oplevet

–

det har vi

ikke oplevet i Danmark - så er sundhedsvæsenet der ikke for

nogle. Hverken for COVID-19-patienter eller for andre

patienter med akutte og livstruende sygdomme, herunder

kræftpatienter.

Så når vi har stået med kurven og vist kapacitetsgrænsen, og

arbejdet for at forøge kapaciteten, og også har måtte udskyde

nogle af de planlagte ikke-akutte og ikke-livstruende

behandlinger, så er det netop for at holde sundhedsvæsenet

åbent. Selvfølgelig for COVID-19, men også for andre

akutte og livstruende sygdomme, herunder kræftpakkerne,

screeningsprogrammerne, alt dét som har kørt stadigvæk.

Side 3

Sundhedsstyrelsen følger de maksimale ventetider tæt, og de

har oplyst til Sundhedsministeriet, at de ikke i 2020 har

modtaget indberetninger om overskridelser af de maksimale

ventetider på kræft og hjerteområdet på grund af

udfordringer relateret til COVID-19.

De har dog oplyst fra styrelsens side , at der i Region

Hovedstaden i januar 2021 har været to overskridelser af de

maksimale ventetider, som er relateret til manglende

operationskapacitet som følge af de høje smittetal med

COVID-19 over jul og nytår

Sundhedsstyrelsen har også oplyst, at styrelsen i hele 2020

ikke

har modtaget flere indberetninger om overskridelse af

de maksimale ventetider fra regionerne end vanligt. Således

modtog Sundhedsstyrelsen 152 indberetninger i 2019 og 141

indberetninger i 2020. Altså på samme niveau.

Vi kan dog se, at der i foråret 2020 var en

utilsigtet

nedgang

i antallet af henvisninger til kræftpakkeforløb. Og det har

også været velbeskrevet af Kræftens Bekæmpelse blandt

andet. Kræftpakkerne fungerede, men man skal jo henvises

dertil, og der var altså i 2020 en utilsigtet nedgang i antallet

af henvisninger.

Side 4

Tilsvarende kan der konstateres en

utilsigtet

nedgang i

aktiviteten for screening af brystkræft og screening af

livmoderhalskræft. På trods af at de screeningsprogrammer

altså har kørt, så har der været en utilsigtet nedgang i

aktiviteten for screening af brystkræft og screening af

livmoderhalskræft. Altså der er simpelthen nogen, der har

må meldt afbud til disse screeninger.

Dette fremgår af Sundhedsstyrelsens monitoreringsrapporter

om aktivitet i sundhedsvæsenet under COVID-19. De er

løbende blevet offentliggjort og i øvrigt selvfølgelig også

delt med det, som indtil for nylig hed Følgegruppen for

COVID-19, men altså Folketingets partier.

Af den seneste monitoreringsrapport offentliggjort den 18.

februar 2021 fremgår det, at henvisninger til

kræftpakkeforløb nu ligger på et stabilt niveau, der stort set

er sammenligneligt med aktiviteten før COVID-19. Denne

tendens har været uændret siden sommer.

Screening for livmoderhalskræft er øget til et niveau, der er

sammenligneligt med niveauet før COVID-19. For

brystkræftscreening ses fortsat nedsat aktivitet sammenlignet

med før epidemien.

Sundhedsstyrelsen har oplyst til ministeriet, at

aktivitetsfaldet formentlig skyldes en kombination af de

generelle anbefalinger om adfærdsregulering - og en

bekymring i befolkningen for at blive smittet enten hos egen

læge eller på sygehuset. Det er Sundhedsstyrelsen, der har

vurderet det.

Side 5

Denne aktivitetsnedgang er naturligvis bekymrende. Fordi vi

ved, at tid er en vigtig faktor, når det handler om udredning

og behandling af kræft. Og derfor er det vigtigt, at vi tager

det her alvorligt. Og det gør vores sundhedsmyndigheder

også.

Vi følger derfor også udviklingen tæt og forventer at få tal

for monitorering af pakkeforløb for kræft i 2020 her senere i

marts måned.

Derudover er det en særskilt indsats, at vi kommunikerer til

danskerne, at sundhedsvæsenet er åbent - at man skal

kontakte sin læge, hvis man har symptomer på sygdom

–

selvfølgelig i særdeleshed alvorlig sygdom.

Sundhedsstyrelsen har kørt en kampagne med budskab om:



at sundhedsvæsenet er åbent og klar til at hjælpe



at man skal kontakte sin læge, hvis man føler sig

nedtrykt eller oplever symptomer på sygdom.



at man skal holde fast i sine planlagte behandlinger og



at man stadig kan blive henvist til sygehusbehandling,

hvis lægen vurderer det.

Den kampagnen har blandt andet kørt på tv, sociale medier, i

alle lokalaviser og de fleste store dagblade.

Og jeg vil også gerne her på samrådet sige tak til Kræftens

Bekæmpelse, Danske Patienter, PLO og Danske Regioner,

som har aftalt et samarbejde med Sundhedsministeriet og

Sundhedsstyrelsen om at intensivere kommunikationen og

sprede det her budskab.

Side 6

Vi er også fuldt ud bevidst om, at der er patienter

–

med

ikke-akutte og ikke-livstruende sygdomme - som under

epidemien har måtte vente længere tid end normalt på

behandling. Det er jo en logisk konsekvens desværre. Og det

er naturligvis frustrerende for den enkelte patient at skulle

vente.

Danske Regioner har i februar 2021 oplyst til

Sundhedsministeriet, at langt de fleste patienter, der fik

udskudt deres behandling i foråret, er blevet behandlet nu.

Men der har altså været en udskydelse.

Vi har fra regeringens side tilkendegivet over for vores

regioner, at vi vil sikre de nødvendige ressourcer til afvikling

af den udskudte aktivitet i 2021. Det er også tidligere blevet

aftalt med Danske Regioner, at regionerne inddrager de

private sygehuse i videst mulige omfang til afvikling af

udskudt aktivitet.

Og før jul blev der indgået en fælles forståelse med Dansk

Erhverv, Sundhed Danmark og Danske Regioner om, at de

private sygehuse og klinikker stiller deres kapacitet til

rådighed for det offentlige syghusvæsen og bidrager til, at

patienter kan blive udredt og behandlet så hurtigt som

muligt.

Det er oplyst fra Danske Regioners side i februar 2021til

Sundhedsministeriet, at regionerne i 2020 samlet set har

henvist 127.068 patienter til private sygehuse. Det svarer til

niveauet i 2019 - konkret 97 pct. af antallet af patienter, som

regionernes henviste i 2019. Meget ens med niveauet i 2019.

Side 7

Senest er patientrettighederne til hurtig udredning og

behandling som bekendt blevet genindført per 1. marts.

Genindførelsen sender for mig at se også et vigtigt signal til

danskerne om, at sundhedsvæsenet er åbent, og andre

sygdomme end COVID-19 naturligvis er højt prioriteret.

Ikke kun de akutte og livstruende sygdomme, men alle andre

sygdomme man normalt bliver behandlet for.

Under hele epidemien har der været en tæt dialog mellem

Sundhedsstyrelsen og de fem regioner, herunder om

sygehuskapacitet.

Der har løbende været afholdt møder i Sundhedsstyrelsens

såkaldte Task Force for Sygehuskapacitet

–

blandt andet med

det formål at koordinere kapaciteten på tværs af landet for at

sikre, at alle patienter med kræft og andre livstruende

sygdomme kan få den nødvendige behandling.

Danske Regioner har oplyst til Sundhedsministeriet, at

regionerne under epidemien har samarbejdet på tværs af

landet for at aflaste de regioner, som har været hårdest ramt

af COVID-19. Den overordnede tilgang har været, at Region

Syddanmark aflaster Region Sjælland og Hovedstaden, mens

Region Nordjylland kan aflaste Region Midtjylland, hvis det

bliver nødvendigt.

Danske Regioner har oplyst, at der er blevet flyttet ganske få

kræftpatienter fra Region Sjælland og Region Hovedstaden

til Region Syddanmark. De øvrige regioner har ikke flyttet

behandlinger af kræftpatienter ud af regionen.

Side 8

I forhold til kræftscreeninger har Sundhedsstyrelsen

kontaktet alle regioner for at sikre, at de samme

screeningstilbud har været gældende under epidemien som

normalt

–

og at regionernes procedurer for genindkaldelse af

udeblevne borgere fra screeninger fortsat er gældende.

Sundhedsstyrelsen oplyser, at regionerne har stor

opmærksomhed på området, og at procedurer for

genindkaldelse har været anvendt som vanligt under hele

epidemien. Sundhedsstyrelsen følger udviklingen tæt og er i

løbende dialog med regionerne.

***

[Klage og erstatning]

Der er også stillet spørgsmål til klage- og erstatningsadgang

for patienter under COVID-19.

Når noget går galt i sundhedsvæsenet, har man jo som

bekendt som borger mulighed for at klage

–

og man har også

mulighed for at søge erstatning. Og det har COVID-19 ikke

ændret på muligheden for.

Behandlingen af klager foregår i Styrelsen for Patientklager

og i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, for så vidt angår

klager over en sundhedsfaglig udredning eller behandling.

Styrelsen for Patientklager har oplyst til

Sundhedsministeriet, at der i perioden fra marts til november

2020 er modtaget i alt 6.003 nye klagesager. Det

sammenligner man med i samme periode i 2019, altså fra

marts til november, så er det en stigning på 2 procent. Så det

må også siges at være på et rimeligt ensartet niveau.

Side 9

Det er vigtigt, at patienter, der klager, så hurtigt som muligt

kan få behandlet deres sag.

Styrelsen for Patientklager har i samarbejde med

Sundhedsministeriet udarbejdet en handleplan, der

overordnet skitserer målsætningerne i styrelsens arbejde i

perioden 2019-2021.

Den handleplan indebærer blandt andet, at den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid for patientklagesager

forventes nedbragt til 9 måneder fra og med 2022. Den

gennemsnitlige sagsbehandlingstid i 2020 var 14 måneder

for klagesager og 6,7 måneder for erstatningsankesager.

Alle patienter, som mener, at de har fået en skade af

behandling, manglende behandling eller som følge af et

lægemiddel, kan søge erstatning hos Patienterstatningen.

De oplyser til Sundhedsministeriet, at opgørelsen over

erstatningsansøgninger viser, at der

ikke

er kommet flere

ansøgninger om erstatning i perioden fra 1. marts til 30.

november 2020, når der sammenlignes med antallet af

ansøgninger fra samme periode de seneste fem år.

Patienterstatningen oplyser desuden, at fra midten af marts

2020 og indtil 22. februar 2021 har Patienterstatningen

modtaget 299 erstatningsansøgninger, hvor det af

ansøgningen fremgår, at den mulige skade kan relateres til

COVID-19.

Side 10

Af de erstatningsansøgninger er Patienterstatningen per 22.

februar i gang med at sagsbehandle i alt 172

erstatningssager, hvor patienter mener, at de har fået en

patientskade specifikt på grund af restriktioner i

sundhedsvæsnet.

Indtil videre er 28 sager afgjort, 7 er anerkendt, og 21

erstatningsansøgninger er afvist.

***

[Afslutning]

Her afslutningsvis vil jeg gerne komme lidt ind på de triste

sager, som har været omtalt i pressen, og som også blev

omtalt her i begrundelsen for samrådet, hvor patienter

har oplevet store svigt i sundhedsvæsenet.

Alle os, der læser de historier, bliver berørt dybt, og det gør

jeg selvfølgelig også. Det er trist at læse om patienter, som

ikke hurtigt nok har fået den behandling, de har haft brug

for. Og det er uanset, hvornår det er, men selvfølgelig også

under en epidemi. Patienter, som oplever at blive afvist, når

de henvender sig, er selvfølgelig ikke acceptabelt.

Vores dygtige sundhedspersonale yder hver dag en kæmpe

indsats. Det er ikke for at kritisere dem. Men den høje

kvalitet i behandling skal være der overalt, hver dag og for

alle borgere. Ikke mindst når vi taler om kræftbehandling.

Side 11

Men vi må også sige helt ærligt, at der er ting i

sundhedsvæsenet, der ikke altid fungerer godt nok. Det var

der jo også før epidemien

–

og det er også tilfældet her

under epidemien. Epidemien har sat sundhedsvæsenet under

et særligt pres.

Det er min og regeringens ambition, at vores sundhedsvæsen

hele tiden skal blive bedre. Så alle borgere og patienter får

den bedst mulige behandling så hurtigt som muligt.

Vi kan jo ikke helt undgå fejl i sundhedsvæsenet. Men vi må

have en fælles ambition at sikre et sundhedsvæsen, hvor der

er mere tid til den enkelte patient. Hvor personalet oplever,

at de bedre kan følge med.

Og hvor vi følger med, når der er ekstraordinært pres år efter

år, får ansat flere medarbejdere og får lavet markante og

varige løft i de dele af sundhedsvæsenet, som i den grad har

behov for det. Det gælder både i somatikken og i psykiatrien.

Det arbejde er slet ikke færdigt

–

vi kommer til at prioritere

sundhedsvæsenet højt også fremadrettet

–

blandt andet i en

kommende sundhedsaftale.

Tak for ordet.

Side 12