Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 796
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 10-03-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2103141
Dok. nr.: 1624939
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 796 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 796:
”Vil i istere ko
e tere artikle ”La g ve tetid på at få e y yre på Rigshospi-
talet”,
bragt i Politiken den 6. februar 2021? Herunder at ventetiden på en ny nyre er
markant længere på Rigshospitalet end i Odense og Skejby, og at der sidste år blev
udført tilsammen 180 nyretransplantationer i Skejby og Odense mod blot 98 på Rigs-
hospitalet. Ministeren bedes også kommentere Nyreforeningens forslag om, at det
nuværende system med tre ventelister erstattes med én samlet liste?”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet føl-
gende bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:
”Status
for nyretransplantation
124 afdøde danskere donerede deres organer i 2020. Antal organdonationer fra af-
døde er steget over de sidste 10 år. Til sammenligning var der 102 afdøde donorer i
2019, og 2020 er dermed året med markant flest organdonationer. Nyren er det or-
gan, der bliver doneret flest af, og i 2020 fik 191 patienter transplanteret nyrer fra af-
døde donorer. Hertil kommer 78 patienter, som fik nyrer fra levende donorer, så det
samlede antal patienter, som har modtaget en ny nyre i 2020, er 269. Antal trans-
plantationer med nyrer fra levende donorer er dog faldet de seneste år. Samtidig
døde 11 patienter, mens de stod på venteliste til en ny nyre, hvilket er det laveste an-
tal i 10 år.
Trods fremgang på organdonationsområdet de seneste år, har Danmark generelt en
lav donorrate, sammenlignet med andre lande, som vi plejer at sammenligne os med.
Donorraten er et udtryk for antal afdøde donorer pr. million indbyggere. Der er bety-
delige forskelle på donorraten blandt regionerne i Danmark, hvor Region Syddanmark
i de seneste år har ligget højest, herefter Region Nordjylland, Region Midtjylland og
Region Hovedstaden lavest. Region Sjælland har en markant lavere donorrate end de
øvrige, hvilket først og fremmest skyldes, at der ikke er en neurointensivafdeling i Re-
gion Sjælland og dermed adskiller regionen sig i forhold til udbuddet af potentielle af-
døde donorer.
368 patienter stod i alt på venteliste til en nyre ved udgangen af 2020. Antal patienter
på venteliste til nyrer har været konstant i de seneste år. Hovedparten (204) står på
en venteliste til Rigshospitalet. Ventelisten til henholdsvis Aarhus og Odense er 87 og
77 personer pr. 1 januar 2021. Den højere venteliste til Rigshospitalet har gennem
årene ligeledes været konstant med ca. dobbelt så mange som Aarhus. Dette betyder
således også, at en nyrepatient gennemsnitligt venter dobbelt så lang tid på en ny
nyre i Østdanmark sammenlignet med en patient i Vestdanmark.