Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2363861_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 29-03-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPKNI
Sagsnr.: 2104769
Dok. nr.: 1634230
Folketingets Sundhedsudvalg har den 1. marts 2021 stillet følgende spørgsmål nr. 911
(Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Martin Geertsen (V).
Spørgsmål nr. 911:
”Vil
ministeren kommentere Kræftens Bekæmpelses opfordring til en mere systema-
tisk indsats for opsporing af kræft, herunder hvilke initiativer regeringen påtænker at
iværksætte på området, jf.
”Kræfte s Bekæ pelse: Såda får vi tidligere og bedre di-
ag oser af kræft” af de 5. februar
?”
Svar:
Til brug for min besvarelse har Sundhedsministeriet anmodet Sundhedsstyrelsen om
et bidrag. Sundhedsstyrelsen oplyser:
”Et
kræftpakkeforløb er beskrivelsen af et samlet tilrettelagt standardforløb for ud-
redning, initial behandling og opfølgning (rehabilitering/palliation) af patienter med
kræft eller begrundet mistanke om kræft. Pakkeforløb angiver hvem, der har det kon-
krete ansvar i forløbet. Der er udarbejdet pakkeforløb for en række organspecifikke
kræftformer, fx brystkræft og lungekræft. Pakkeforløbene angiver blandt andet ind-
gangskriterier (symptomer og kliniske fund) til de konkrete pakkeforløb.
Undersøgelser peger på, at halvdelen af danske kræftpatienter starter deres forløb i
et organspecifikt kræftpakkeforløb. Det er altså ikke alle patienter, der henvises di-
rekte til et organspecifikt kræftpakkeforløb. Nogle patienter kan have alvorlige, men
uspecifikke symptomer, som kan være kræft, men hvor der ikke er alarmsymptomer
på en specifik kræftform. Denne gruppe af patienter henvises derimod til diagnostisk
pakkeforløb. Endelig kan patienter indledende følges i almen praksis. Kræftpatienter,
der starter deres forløb op i enten diagnostisk pakkeforløb, eller i regi af almen prak-
sis kan også få god og hurtig behandling, selvom de ikke er henvist direkte til et or-
ganspecifikt pakkeforløb, men evt. først henvises efterfølgende.
Sundhedsstyrelsen har som led i revisionen af diagnostisk pakkeforløb fokus på at un-
derstøtte en tidligere diagnostik bl.a. ved tydeliggørelse af kriterierne for henvisning
til pakkeforløbet samt fordelingen af ansvaret for udredningen mellem aktørerne.
Det bliver således tydeliggjort, hvilke undersøgelser, der bør varetages af henvisende
læge, typisk almen praksis, og hvilke der bør varetages på sygehuset, når patienten er
henvist til diagnostisk pakkeforløb.
Desuden beskrives det, hvordan udredningen kan foregå uden unødig ventetid. Når
patienterne henvises til udredning på sygehuset er de endvidere omfattet af rettighe-
derne vedr. maksimale ventetider, som forpligter regionerne til at handle inden for
lovbestemte tidsfrister. Dette bidrager til tidlig opsporing af kræftsygdom og rettidig
henvisning til organspecifikke pakkeforløb. Det forventes, at diagnostisk pakkeforløb
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 911: Spm. om kommentar til Kræftens Bekæmpelses opfordring til en mere systematisk indsats for opsporing af kræft, herunder hvilke initiativer regeringen påtænker at iværksætte på området, til sundhedsministeren
vil blive forelagt Task Force for Patientforløb på Kræft- og Hjerteområdet d. 23. juni
2021, hvorefter pakkeforløbet kan offentliggøres med implementeringsfrist den 1.
oktober 2021. Revision af kræftpakkeforløb for børn forventes også igangsat i 2021.”
Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen.
Desuden kan jeg oplyse, at der arbejdes for en systematisk indsamling af data fra
praktiserende læger og speciallæger med henblik på mere viden om indsatser og kva-
litet, og i den forbindelse ses der også på initiativer for at øge datakvaliteten gennem
ensartede registreringer. I aftalen om regionernes økonomi for 2020 er regeringen og
Danske Regioner bl.a. enige om, at styrke datagrundlag og anvendelsen af data bl.a.
ved at tilvejebringe grundlag for national indberetning fra praksissektoren. Endvidere
vil parterne styrke dataanvendelse ved at udnytte de nye muligheder i Landspatient-
registeret til bl.a. monitorering af prioriterede indsatser.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Kasper Østergaard Nielsen
Side 2