SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 894: MFU spm. om redegørelse for de frister, der gælder for erstatningssager mod læger, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 21-04-2021

Enhed: SUNDJUR

Sagsbeh.: DEPLMML

Sagsnr.: 2104111

Dok. nr.: 1678676

Folketingets Sundheds-og Ældreudvalg har den 24. februar 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 894 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Preben Bang Henriksen

(V).

Spørgsmål nr. 894:

”Ministeren

bedes redegøre nærmere for de frister, der gælder for erstatningssager

mod læger, herunder begyndelsestidspunktet for fristernes beregning. Finder Mini-

steren det rimeligt, at visse frister øjensynligt løber fra det tidspunkt, fejlen blev be-

gået og ikke fra tidspunktet for fejlens konstatering

–

evt. suppleret med ultimativt

udløbstidspunkt?”

Svar:

Indledningsvis kan jeg oplyse, at det ikke er muligt administrativt, at føre erstatnings-

sager direkte mod en konkret autoriseret sundhedsperson, herunder læger. Man kan

imidlertid indgive af en klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, der behandler

klager over autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed.

Om klagefrister i sager mod autoriserede sundhedspersoner

For så vidt angår de frister, der gælder i sager mod den enkelte autoriserede sund-

hedsperson, herunder læger, har jeg indhentet bidrag fra Styrelsen fra Patientklager,

der sekretariatsbetjener Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn. Styrelsen behandler

også klager i forhold til sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed, fx en klage

over et behandlingssted. Jeg kan henholde mig til styrelsens bidrag:

”Frister

for indgivelse af klager over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed

og autoriserede sundhedspersoners sundhedsfaglige virksomhed

Styrelsen for Patientklager behandler klager over

sundhedsvæsenets

sundhedsfaglige

virksomhed. Det fremgår af § 1, stk. 1, i lov om klage- og erstatningsadgang inden for

sundhedsvæsenet (herefter klage- og erstatningsloven).

Styrelsen sekretariatsbetjener også Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, som be-

handler klager over

autoriserede sundhedspersoners

sundhedsfaglige virksomhed.

Det fremgår af § 2, stk. 1, i klage- og erstatningsloven.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 894: MFU spm. om redegørelse for de frister, der gælder for erstatningssager mod læger, til sundhedsministeren

De gældende klagefrister

De gældende klagefrister for klager over autoriserede sundhedspersoner og klager

over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed efter klage- og erstatningsloven

fremgår af lovens § 3 a, stk. 1.

Der gælder efter bestemmelsen to klagefrister på henholdsvis 2 år og 5 år:

§ 3 a, stk. 1.

Klager efter §§ 1 og 2 skal være indgivet inden 2 år efter

det tidspunkt, hvor klageren var eller burde være bekendt med det

forhold, der klages over. Klager skal dog senest indgives 5 år efter

den dag, hvor klageforholdet har fundet sted. Der kan ikke dispense-

res fra de nævnte klagefrister.

Hvornår løber fristerne fra?

Den 2-årige klagefrist løber fra det tidspunkt, hvor klageren

fik eller burde have fået

kendskab

til det forhold der klages over.

Den 5-årige klagefrist løber fra det tidspunkt, hvor

klageforholdet fandt sted

(behand-

lingstidspunktet).

Forrang

Den 2-årige klagefrist har forrang frem for den 5-årige forældelsesfrist.

Det betyder, at en klage er forældet, hvis den bliver indgivet til Styrelsen for Patient-

klager senere end 2 år fra det tidspunkt, hvor klageren fik eller burde have fået kend-

skab til skaden. Dette gælder, selvom der ikke er gået mere end 5 år fra det tids-

punkt, hvor skaden blev forårsaget.

Den 5-årige frist er en absolut frist. Selvom en patient først fik kendskab til det for-

hold der klages over senere end 5 år efter behandlingen, kan der ikke behandles en

klagesag over forholdet.”

Det er naturligvis beklageligt, når borgere oplever, at de ikke har haft mulighed for at

klage, fordi en lægefejl først er konstateret efter udløbet af den absolutte klagefrist

på 5 år.

Samtidig vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt, hvis der ikke eksisterede en kla-

gefrist inden for patientklagesystemet. Der tænkes i den forbindelse særligt på det

vanskelige i at oplyse sager, der ligger mange år tilbage. Jeg vil dog være indstillet på

at undersøge behovet for, om fristen på 5 år i særlige tilfælde bør være længere.

Side 2

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 894: MFU spm. om redegørelse for de frister, der gælder for erstatningssager mod læger, til sundhedsministeren

Om klagerfrister i erstatningssager

Erstatningssager som følge af en sundhedsfaglig behandling hos en læge afgøres i

Patienterstatningen. Jeg har til brug for besvarelsen om frister for erstatningssager

indhentet bidrag fra Patienterstatningen, som jeg kan henholde mig til:

”Indledningsvis kan det oplyses, at erstatningskrav

for skader i sundhedsvæsenet rej-

ses ved at indgive en ansøgning til Patienterstatningen, der behandler sagen efter

reglerne i lov om klage-og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet(KEL). Hvis

sagen anerkendes, ydes erstatningen af den pågældende region, et forsikringssel-

skab, kommunen osv, jf. KEL § 29. Det er ikke muligt at rejse sag mod den enkelte

læge, jf. KEL § 26.

Fristerne for at søge om erstatning for skader i sundhedsvæsenet fremgår af KEL § 59,

der har følgende ordlyd:

§ 59. Erstatningskrav efter kapitel 3 skal være anmeldt til Patienterstatningen

senest 3 år efter, at den erstatningsberettigede har fået eller burde have fået

kendskab til skaden.

Stk. 2. Forældelse af erstatningskrav indtræder dog senest 10 år efter den dag,

hvor skaden er forårsaget.

Begyndelsestidspunktet for den 3-årige frist er ifølge retspraksis det tidspunkt, hvor

patienten har fået eller burde have fået kendskab til, at der er sket en skade, og at

skaden kan være en følge af behandlingen. Reglen svarer til dansk rets almindelige

3-årige forældelsesregel og er udtryk for, at fristen til at søge om erstatning hos Pati-

enterstatningen er suspenderet, så længe patienten er i undskyldelig uvidenhed om

behandlingsskaden.

Fristen begynder således ikke automatisk at løbe fra det tidspunkt, hvor fejlen er be-

gået.

Der skal være symptomer på skaden, og det skal stå klart for patienten eller fremstå

som nærliggende, at symptomerne er en følge af behandlingen. Kun hvis begge betin-

gelser er opfyldt, starter den 3-årige frist.

Den 3-årige frist suppleres af den absolutte 10-årige frist i KEL§ 59, stk. 2. Fristen reg-

nes fra skadens forårsagelse, hvilket er det tidspunkt, hvor den skadevoldende hand-

ling er blevet udført, fx operationstidspunktet. Der er ikke mulighed for suspension af

den 10-årige

forældelsesfrist.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Lisa Maria Margrethe Larsen

Side 3