Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJNY
Koordineret med:
Sagsnr.: 2101904
Dok. nr.: 1604412
Dato: 16-02-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
[Den 24. februar 2021 kl. 14-15.30, Folketinget, Sundheds- og Ældreudvalget]
Samrådstale spm. BF og BG om test på plejehjem
[Spørgsmål]
Samrådsspørgsmål BF (stillet 26. januar 2021)
Ministeren bedes redegøre for, hvor mange ubrugte test
Danmark har haft inden for den seneste uge, den seneste
måned og siden Covid-19 kom til Danmark. Ministeren
bedes herunder redegøre for ministeren forklaring på,
hvorfor Danmark har haft denne uudnyttede testkapacitet?
Ministeren bedes også forklare, hvordan det kan lade sig
gøre, at ca. 70 pct. af kviktestene fra de private leverandører
ikke er blevet benyttet, som det fremgår af Politikens artikel
22/1-21:
”Vrede borgmestre: ”Ministeren har smidt os under
bussen””?
Samrådsspørgsmål BG (stillet 26. januar 2021)
Følgende citat fremgår af Politikens artikel 21/1-21:
”Eksperter: Myndighedernes nøl og advarsler mod kviktests
har kostet liv”: ””Havde myndighederne handlet hurtigt og
udbredt lyntests i efteråret, kunne vi med al sandsynlighed
have mindsket den store plejehjemsdødelighed og de
indlæggelser, der belastede sundhedsvæsnet. Nogle siger, at
det ikke er muligt at holde smitten væk fra de ældre, men der
er jo ikke gjort et bare halvhjertet forsøg”, siger Christine
Stabell Benn, professor i global sundhed ved SDU.” Hvad er
ministerens forklaring på, at myndighederne har nølet med
kviktest i ældresektoren?
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/2-21 om uudnyttet testkapacitet i Danmark under coronapandemien, til sundhedsministeren
Spm. BH til Justitsministeren (stillet 26. januar 2021)
"Ministeren har forsøgt at tørre ansvaret om den manglende
brug af kviktest over på kommunerne, jf. Politikens artikel
22/1-21:
”Vrede borgmestre: ”Ministeren har smidt os under
bussen”. Til det har Jacob Bundsgaard, formand for KL,
udtalt til Politiken ”Justitsministeren kommer med en slet
skjult kritik af kommunerne, som ikke er rimelig. Der er
borgmestre, som kunne tænke sig at bruge endnu større ord,
end jeg gør her; kommuner, der har efterspurgt lyntests og
fået at vide, at det var der ikke kapacitet til” (Artikel i
Politiken 21/1-21:
”Eksperter: Myndighedernes nøl og
advarsler mod kviktests har kostet liv”). Kan ministeren
bekræfte, at der har været kommuner, som der har fået af
vide, at der ikke har været ledig kapacitet? Og kan
ministeren redegøre for, om det er fortsat er ministerens
synspunkt, at det er kommunerne, og ikke regeringen, som er
skyld i den manglende udnyttelse af testkapaciteten?
[Tale]
Tak for spørgsmålet. Lad os starte bare fra en ende af i de
spørgsmål, der er stillet her. Og det vil sige at gennem den
testindsats, der er blevet bygget op fra bunden siden
epidemiens begyndelse. Det har som bekendt været et
samarbejde mellem Sundhedsministeriet og
Justitsministeriet.
Som bekendt er testkapaciteten løbende blevet udvidet og
testsystemet er blevet tilpasset i samarbejde med de
involverede parter.
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/2-21 om uudnyttet testkapacitet i Danmark under coronapandemien, til sundhedsministeren
[PCR testkapacitet og testaktivitet]
Der er i dag en analysekapacitet på 120.000 daglige analyser
i regi af TestCenter Danmark (det udvalget kender som
samfundssporet). Dertil kommer en analysekapacitet på
30.000 daglige analyser i regi af regionernes laboratorier
(sundhedssporet). Det bliver en samlet analysekapacitet på
aktuelt på 150.000 daglige PCR-analyser i alt.
Analysekapaciteten matches af podningskapacitet, som
regionerne varetager og kommunerne fsva. PCR-test af
plejepersonale.
På baggrund af de offentligt tilgængelige opgørelser over
PCR-testaktiviteten
på SSI’s
opgørelser kan følgende
nedslag nævnes, og man kan finde dem offentliggjort på
SSI’s hjemmeside:
- Den 1.-31. december: 99.500 dagligt i gennemsnit
- Der var et peak, som man måske husker, op til jul og
peaket var den 22. december, hvor vi rundede 166.500
test den dag.
- Den 1.-31. januar var der i gennemsnit 93.000 daglige
test
altså også et højt niveau.
- Den 1.-14. februar: 116.500 daglig test i gennemsnit.
Det er faktisk gået lidt op her i februar.
Og hvis man ser på den her PCR-testning, så ligger Danmark
i den absolutte top i forhold til andre lande, når man
sammenligner med antal indbyggere.
[Antigen-testkapacitet og testaktivitet]
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/2-21 om uudnyttet testkapacitet i Danmark under coronapandemien, til sundhedsministeren
Regeringen besluttede den 10. december 2020
i en
situation med kraftig stigning i smitten
at tage antigentest i
brug som et supplement til den offentlige PCR-testindsats.
Formålet var at indføre et yderligere redskab til at
identificere og bryde smittekæder.
Beslutningen blev bl.a. taget ud fra en forventning om
massiv efterspørgsel på test i forbindelse med jul og nytår.
Det kan man jo roligt sige, at det også var det, vi så. Ved at
stille antigentest gratis til rådighed fik borgerne mulighed for
at lade sig teste inden de skulle være sammen med familien i
julen. En øget testkapacitet blev indsat som en ekstra
sikkerhed, der skulle afbøde konsekvenserne af en højtid,
hvor mange samlede sig med venner og familie. Og vi har jo
set andre steder under den her pandemi, at netop
familiehøjtider har betydet store stigninger i smitten. Det var
det, vi på denne måde, ville forebygge.
Den 11. december 2020 indgik regionerne aftale med Falck
om at levere 50.000 antigentest dagligt. Den 16. december
blev der indgået aftaler med yderligere tre private
leverandører, således at der er en samlet offentligt betalt
kapacitet på 100.000 antigentest dagligt. Den kapacitet er vi
ved at udvide for at understøtte den næste genåbning af vores
samfund, hvor test jo som bekendt er et centralt element.
Af data fremsendt af de fire private testudbydere fremgår
følgende:
- Den 12. december foretages der 5.450 antigentest
- Aktiviteten stiger støt frem til den 18. december, hvor
der den dag foretages 40.700 test.
Side 4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/2-21 om uudnyttet testkapacitet i Danmark under coronapandemien, til sundhedsministeren
- Det peaker inden jul igen den 22. december
ligesom
med PCR
med 70.800 test og den 23. december med
80.000 test. Så det er der, vi har peaket.
- Derefter er der et fald mellem jul og nytår, hvor
niveauet er 20-45.000 test dagligt.
- Der er igen et peak den 30. december
helt tydeligt op
til nytår, hvor folk har brug for at lade sig teste
med
90.800 test.
- De første to uger af januar er niveauet 15-25.000 test
dagligt.
- Det vi kan se helt tydeligt er, at det er et frivilligt,
gratis tilbud, som borgerne i høj grad gør brug af, men
ikke på et niveau, der er fuldstændig ens fra dag til dag
og uge til uge. Det er meget afhængigt af hvad
planlægning, man har i sin familie. Nu har vi jul og
nytår, hvor man helt tydeligt kan se noget peak op til.
Det er helt forventeligt, men det er altså også det, vi
ser.
- De første to uger af februar er niveauet reduceret til
10-20.000 test dagligt.
[Udnyttet testkapacitet]
Side 5
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/2-21 om uudnyttet testkapacitet i Danmark under coronapandemien, til sundhedsministeren
Når vi ser tilbage på tallene for testaktiviteten, ser vi generelt
som sagt, at der er meget store udsving i efterspørgslen på
test. Udover dem jeg nævnte med højtider, så kan vi også se,
at der er en klar weekendeffekt. Det er Sundhedsstyrelsens
oplysninger. Der er også ændringer i smitteudbredelse. Det
har også en effekt, hvor meget smitte der er, på hvor meget
man lader sig teste. Også befolkningens opmærksomhed på
COVID-19
hvis der er stor opmærksomhed, er der flere,
der lader sig teste. Derudover kan vi også se en meget
tydelig sammenhæng, når der er opfordringer til at lade sig
teste fra myndigheder eller politisk hold. Det er også noget,
man kan se på testaktiviteten. Større nye testinitiativer har
også en effekt.
Koordination af anvendelsen af PCR-testkapaciteten foregår
i TestCenter Danmark styregruppen. Den ledes af Styrelsen
for Forsyningssikkerhed og mødes hver uge med deltagelse
af Sundhedsministeriet, Statens Serum Institut,
Sundhedsstyrelsen, Justitsministeriet, Danske Regioner, KL
og repræsentanter fra alle regioner. Udnyttelsen af
kapaciteten følges løbende og tiltag for at øge testaktiviteten
har været sat i værk i takt med epidemiens udvikling.
Med beslutning om at ibrugtage antigentest i den nationale
teststrategi. Men den iværksatte regeringen et helt nyt
offentligt test-spor
antigentest, altså kvik-test, test i næsen.
For at understøtte en bedre implementering har
koordinationen af antigentest-udrulningen været varetaget af
TestCenter Danmark styregruppen siden midten af januar.
Side 6
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/2-21 om uudnyttet testkapacitet i Danmark under coronapandemien, til sundhedsministeren
På trods af et stigende fokus i januar på at få kørt antigentest
ud til udvalgte personalegrupper, har det vist sig vanskeligt i
praksis. Vi modtager efterretninger fra kommuner og
regioner, at logistikken omkring udkørende antigentest har
været udfordrende og planlægningen ressourcetung. Dertil
kommer, at de private leverandører melder, at nogen takker
nej til tilbuddet om antigentest, når den private udbyder er
kommet ind på arbejdspladsen.
Derfor er det en del af regeringens strategi at sikre en bedre
udnyttelse af den samlede testkapacitet bl.a. ved at etablere
et finmasket net af hurtigtestkapacitet, som skal erstatte en
betydelig del af behovet for mobil kapacitet.
[Smitteforebyggelse og test på plejehjem]
Nu vil jeg gerne sige lidt om spørgsmålet om test på
plejehjem.
Regeringen har hele vejen igennem haft det klare mål at
holde smitten mest muligt ude af plejehjem og andre steder,
hvor der bor personer i risiko for alvorlige covid-19 forløb.
Det er jo i særdeleshed med tanke på de sårbare, har det
været nødvendigt at lukke dele af samfundet ned i perioder.
Vi er i gang med at åbne igen, men det er selvfølgelig med
tanke på dem, der er i risiko for alvorlige covid-19
sygdomsforløb.
Derudover har der været en lang række konkrete tiltag på
landets plejehjem for at forebygge smittespredning. Bl.a.
systematisk test af personalet, som har været et vigtig
redskab i den forbindelse, men det står ikke alene.
Side 7
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/2-21 om uudnyttet testkapacitet i Danmark under coronapandemien, til sundhedsministeren
Styrelsen for Patientsikkerhed følger udviklingen af
smittespredning med COVID-19 i landets kommuner tæt.
Konstateres der smittede personer blandt ansatte og beboere
på et plejecenter, tager styrelsen kontakt til ledelsen af den
kommunale sundhedstjeneste eller den pågældende
institution.
Styrelsen for Patientsikkerhed bistår med rådgivning om
kontaktopsporing, herunder test og isolation, samt vejledning
om smittereducerende tiltag, såsom korrekt brug af
værnemidler, rengøring og håndhygiejne.
I forbindelse med udbrud på plejehjem foretages håndtering
og udredning heraf i et tæt samarbejde mellem Styrelsen for
Patientsikkerhed, den pågældende kommune samt de lokale
hygiejneorganisationer. Statens Serum Institut har også
mulighed for at bidrage med viden, der kan understøtte
arbejdet med at afdække, hvordan smitten opstår.
Statens Serum Institut og Styrelsen for Patientsikkerhed
arbejder desuden på at etablere en udbrudsdatabase, der kan
styrke overvågningen af udbrud, herunder også udbrud på
plejehjem.
Side 8
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/2-21 om uudnyttet testkapacitet i Danmark under coronapandemien, til sundhedsministeren
Styrelsen for Patientsikkerhed tager desuden på baggrund af
udviklingen i smittespredningen og lokale udbrud stilling til,
om der er grundlag for at udstede besøgsrestriktioner eller
besøgsforbud enten på kommuneniveau eller til enkelte
plejehjem. I vurderingen vil indgå om beboerne på et
plejecenter mv. er færdigvaccinerede, da risikoen for at
beboerne får et alvorligt Covid-forløb reduceres ved
vaccination.
Med aftalen mellem kommuner, regioner og regeringen af
den 30. juni 2020 har der frem til primo januar 2021 på
plejehjem været systematisk test af plejepersonale med PCR-
test hver 2. uge i kommuner med høj smitte og hver 6. uge i
kommuner med lav smitte.
Styrelsen for Patientsikkerhed har anvist kommunerne,
hvilken frekvens de skulle teste efter. Sundhedsministeriet er
blevet orienteret om, at kommunerne har testet efter
styrelsens anbefalinger.
Der har således længe været et set-up på plejehjemmene,
hvor personalet systematisk er blevet PCR-testet
både
forebyggende og i forbindelse med udbrud. I praksis har det
betydet, at mange kommuner allerede før jul testede
personalet ugentligt.
Side 9
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/2-21 om uudnyttet testkapacitet i Danmark under coronapandemien, til sundhedsministeren
Jeg mener også, at det er på sin plads at sige tak til
medarbejderne i ældresektoren fortjener stor ros for deres
store indsats med at holde smitten ude at plejehjemmet langt
ind i efteråret. Det har krævet mange omstillinger og mange
forebyggende nye tiltag. Man kan konstatere, at først da
smitten bredte sig i samfundet, fandt den for alvor vej ind på
plejehjemmene og alle andre steder i vores samfund. Det
skal man lige have med.
[Udrulning af antigentest]
Nu til antigentestene, som der også spørges til. Da
regeringen kort før jul traf beslutning om antigentest, var
vores fokus at tilvejebringe mere kapacitet i en situation,
hvor smitten bredte sig meget hurtigt. På dette tidspunkt var
antigentestene overvejende placeret i faste teststationer.
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for brug af hurtigtest, som
udkom den 18. december 2021, angav for første gang
målgrupper for antigentest, herunder personale på plejehjem.
I en situation med begrænset mobil kapacitet var det på den
helt korte bane muligt at få antigentest ud til enkelte
plejehjem og kommuner, hvor smittetrykket var højt.
Der var i den forbindelse bl.a. dialog med Region
Hovedstaden, som iværksatte pilotforsøg med antigentest på
i alt 10 plejecentre i Københavns, Frederiksberg, Hillerød og
Helsingør kommuner.
Side 10
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 888: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet 24/2-21 om uudnyttet testkapacitet i Danmark under coronapandemien, til sundhedsministeren
I begyndelsen af januar blev det aftalt med KL og Danske
Regioner, at PCR-testfrekvensen blandt plejepersonalet blev
sat op til én gang om ugen på alle plejehjem. Dette blev
justeret til to gange om ugen cirka 10 dage senere for alle
kommuner.
Sideløbende blev der arbejdet på at udbrede brugen af
antigentest. Medio januar gik kommuner og private
leverandører i gang med at udrulle tilbud om daglige
antigentest til de største plejehjem startende i de kommuner,
hvor der var meget smitte.
Regeringen har haft et vedvarende og konstant fokus på at
holde smitten ude af plejehjem og vi har fulgt de
anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, vi har fået til
løbende at tilpasse indsatsen.
Det var min besvarelse.
Side 11