Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2355523_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-03-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPJUSJ
Sagsnr.: 2104320
Dok. nr.: 1638484
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 886 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 886:
”Ministeren
bedes redegøre for omfanget af snyd med vacciner, herunder i de situati-
oner, hvor der på grund af snyd fra den vaccinerende læges side ikke har været nok
vacciner til at vaccinere alle de ældre på et plejehjem, som skulle have modtaget en
vaccine.
Der henvises til artiklen ”Flere læger har taget vacciner til sig selv og ansatte”
fra nyheder.tv2.dk den 21. februar 2021.”
Svar:
Sundhedsstyrelsen har i et brev af 25. januar 2021 og igen i brev af 7. marts 2021 ind-
skærpet over for regionerne, at det er afgørende for effekten af vaccinationsindsat-
sen, at vaccinerne anvendes til de angivne målgrupper. Effekten af vaccinationsind-
satsen har til formål til at forebygge alvorligt forløb eller død efter covid-19. Det er
derudover helt centralt for troværdigheden i befolkningen, at indsatsen forvaltes
henhold til de udmeldinger, som kommer fra Sundhedsstyrelsen.
Sundhedsministeriet er opmærksom på, at der har været flere historier i medierne,
hvor det fremgår, at personale, der ikke er frontpersonale i sundhedsvæsenet og til-
syneladende heller ikke har hørt til andre målgrupper i vaccinationsindsatsen, har
modtaget vaccination. Ministeriet har kun kendskab til de tilfælde, som er fremlagt i
medierne. Såfremt historierne i medierne er retvisende, understreger Sundhedssty-
relsen, at det ikke er i overensstemmelse med deres udmeldinger, hvoraf det frem-
går, hvilke målgrupper, der tilbydes vaccination i de pågældende uger.
I den forbindelse skal det bemærkes, at en vaccine undtagelsesvis, for at undgå spild
af vaccine, som allerede er trukket op og herefter har meget kort holdbarhed, kan an-
vendes til en anden person inden for samme målgruppe, end den i første omgang var
tiltænkt. Kun hvis der ikke er nogle i samme målgruppe i nærheden, hvor den op-
trukne vaccine er holdbar, kan den anvendes til en person i en anden målgruppe.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Helene Skude Jensen