Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2359848_0001.png
Sundheds- og Ældreudvalget 2020-21
SUU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 627
Offentligt
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 16-02-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPCKAU
Sagsnr.: 2101136
Dok. nr.: 1563408
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. januar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 627 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares
af sundhedsministeren. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 627:
”Den
tidligere VLAK-regering igangsatte et tværministerielt arbejde for at få afsøgt og
klarlagt barriere og muligheder for at mennesker med visse psykiatriske diagnoser ef-
terhelbredelse f.eks. kan få flycertifikat, blive ansat i visse stillinger osv.
i forlæn-
gelse heraf bedes ministeren oplyse status for arbejdet i samtlige involverede mini-
sterier?”
Svar:
På et ordførermøde den 29. januar 2020 orienterede jeg om, at ministeriet som op-
følgning på beslutningsforslaget B 28 har igangsat et større og omfattende afdæk-
ningsarbejde.
Sundhedsministeriet har anmodet alle ministerier om at bidrage til en afdækning, der
skal give et overblik over, hvilke regler og bestemmelser, der kan være med til, at
borgere med psykiske lidelser oplever forskelsbehandling. Det er tale om et omfat-
tende stykke arbejde, som desværre endnu ikke er afsluttet, og som er blevet forsin-
ket grundet Covid-19. Arbejdet ligger for nuværende i Sundhedsministeriet, som fort-
sat er ved at udarbejde afdækningsrapporten på baggrund af de indkomne bidrag.
Når afdækningen er færdig, vil denne blive oversendt sammen med Sundhedsstyrel-
sens undersøgelse af raskmelding for psykiske lidelser i sundhedsvæsnet i andre
lande. Dernæst vil jeg tage initiativ til en drøftelse med ordførerne, så vi kan få samlet
ordentligt op på afdækningsrapporten.
Stigmatisering udgør en væsentlig barriere for, at mennesker med psykiske lidelser
kan bevare eller genvinde deres plads i samfundet og få adgang til den nødvendige
indsats. Derfor er jeg glad for, at der med Aftale om udmøntning af reserven til foran-
staltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 er blevet af-
sat midler til en national afstigmatiseringsindsats med et særligt fokus på psykiske li-
delser. Jf. aftalen er der i alt afsat 7,8 mio. kr. i perioden 2021-2024 til indsatsen, som
forankres hos Sundhedsstyrelsen og som skal følge op på EN AF OS-kampagnen.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Nicola Elisabeth Petersen