Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 23-03-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPNEP
Sagsnr.: 2104276
Dok. nr.: 1646104
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 23. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 877 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 877:
”Hvor
langt er ministeren, og hvad har ministeren fundet frem til i forhold til afdæk-
ningen af problemer med forskelsbehandling af mennesker med psykiske lidelser,
som blev igangsat efter beslutningsforslaget B 28, 2018-19, 1. samling, om indførelse
af retten til at
blive erklæret ”rask” for sin psykiatriske diagnose? ”
Svar:
Som det fremgår af min besvarelse af SUU alm. del spm. 627, så har ministeriet som
opfølgning på beslutningsforslaget B 28 igangsat et større og omfattende afdæknings-
arbejde, som endnu ikke er afsluttet.
Sundhedsministeriet har anmodet alle ministerier om at bidrage til en afdækning, der
skal give et overblik over, hvilke regler og bestemmelser, der kan være med til, at
borgere med psykiske lidelser oplever forskelsbehandling. Det er tale om et omfat-
tende stykke arbejde, som desværre er blevet forsinket grundet Covid-19. Arbejdet
ligger for nuværende i Sundhedsministeriet, som fortsat er ved at udarbejde afdæk-
ningsrapporten på baggrund af de indkomne bidrag. Når afdækningen er færdig, vil
denne blive oversendt til ordførerne, hvorefter jeg vil tage initiativ til en drøftelse af
afdækningen, så vi kan få samlet ordentligt op.
./.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Nicola Elisabeth Petersen