SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 848: Spm., om redegørelse for antallet af nye diagnoser af hjertekarsygdomme i 2020, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 21-06-2021

Enhed: SOA

Sagsbeh.: DEPNKTH

Sagsnr.: 2104172

Dok. nr.: 1733661

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 22. februar 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 848 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Martin Geertsen (V).

Spørgsmål nr. 848:

”Ministeren

bedes redegøre for antallet af nye diagnoser af hjertekarsygdomme i

2020 sammenlignet med hhv. 2019, 2018 og 2017.”

Svar:

Til besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Sundhedsdatastyrelsen og

Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har været forelagt Sundhedsdatastyrelsens bi-

drag til bemærkninger.

Sundhedsdatastyrelsen oplyser følgende:

”Sundhedsdatastyrelsen

har som bidrag til besvarelsen og på baggrund af Landspati-

entregisteret opgjort antal nye tilfælde af hjerte-kar-sygdomme for perioden 2017-

2020, jf. tabel 1.

Det bemærkes, at opgørelsen kun indeholder tilfælde, hvor borgeren i forbindelse

med en kontakt med sygehusvæsenet har fået registreret en diagnose for hjerte-kar-

sygdom.

Det bemærkes endvidere, at det kunne være relevant at inkludere dødsfald som følge

af hjertekar-sygdom (fra Dødsårsagsregisteret) for at inkludere nye tilfælde, hvor der

ikke har været kontakt til sygehusvæsenet. Da Dødsårsagsregisteret imidlertid aktuelt

kun er opdateret til og med 2019, vil der ikke kunne laves en sammenlignelige tidsse-

rie i kl.

.”

Tabel 1

Antal af nye tilfælde af hjerte-kar-sygdom

2017

74.903

2018

74.118

2019

74.714

2020

70.939

Hele landet

Anm.:

Antallet af nye tilfælde er opgjort ved at udtrække alle patienter med en aktionsdiagnose i intervallet DI00-

DI99, som ikke har haft en aktionsdiagnose i intervallet DI00-DI99 de seneste 10 år.

Der er databrud i 2019 grundet overgang til ny version af Landspatientregisteret (LPR3) primo 2019. Det er

dog Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at databruddet kun i mindre grad kan påvirke sammenligneligheden

af nye tilfælde af hjerte-karsygdom på tværs af perioden.

Kilde:

Landspatientregistret, Sundhedsdatastyrelsen.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 848: Spm., om redegørelse for antallet af nye diagnoser af hjertekarsygdomme i 2020, til sundhedsministeren

Sundhedsstyrelsen oplyser følgende:

”Su dhedsstyrelse har, sa

ed regio er e, side ju i

udarbejdet e

å-

nedlig monitoreringsrapport over aktiviteten i sundhedsvæsenet under COVID-19 epi-

demien. I rapporten monitoreres aktiviteten på udvalgte indikatorer, herunder kon-

takter til almen praksis, henvisninger til udredning, indlæggelser samt udvalgte hjer-

teprocedurer.

Monitoreringen dækker perioden fra uge 44 2019 til seneste opgørelsesuge (i 8. rap-

port hhv. uge 3 og uge 7 2021 for praksis- og sygehussektoren).

Rapporten dækker således hele 2020 men udviklingen i aktivitet sammenlignes kun

på enkelte områder med tidligere år.

Det er vigtigt at understrege, at selvom Sundhedsstyrelsen har monitoreret aktivite-

ten i sundhedsvæsenet, så er årsagerne til nedgangen i aktivitet ikke undersøgt. Lige-

ledes er der på baggrund af monitoreringen ikke grundlag for at vurdere de afledte

konsekvenser af aktivitetsfaldet. Når data foreligger vil det være relevant med en vur-

dering med udgangspunkt i de kliniske kvalitetsdatabaser, fx i forhold til overlevelse

og sygelighed ved hjerte-kar sygdomme.

Monitoreringen viser, at aktivitetsfaldet var større under 1. bølge end under 2. bølge

af epidemien på trods af, at 2. bølge var større og mere længerevarende. Under 2.

bølge blev aktiviteten i alle dele af sundhedsvæsenet således i stor udstrækning op-

retholdt, mens en del planlagt aktivitet dog blev udskudt. Dele af nedgangen i aktivi-

tet ved epidemiens 1. og 2. bølge var tilsigtet og baseret på Sundhedsstyrelsen ram-

er herfor, hhv. ”Notat o reduktio af hospitalsaktivitet if . COVID- 9” og ”Ra -

er for udskydelse af aktivitet”.

I praksissektoren var der ved epidemiens start i uge 11 2020 et stort fald i antallet af

kontakter over nogle uger, men dette rettede sig frem mod sommerferien, og i resten

af 2020 var aktiviteten overordnet set på vanligt niveau.

En del af nedgangen i aktivitet, særligt i praksissektoren, skyldes formentlig, at be-

folkningen har ændret deres henvendelsesmønster til sundhedsvæsenet ud fra et for-

sigtighedsprincip og derved søgt læge i mindre grad end tidligere. Dette særligt ved

epidemiens start, hvor restriktioner blev indført og befolkningens adfærd og aktivitet

ændrede sig. Efter 1. bølge genoptog befolkningen dog deres sædvanlige henvendel-

sesmønster til almen praksis.

Sundhedsstyrelsen kan oplyse, at antallet af nye tilfælde af hjerte-kar-sygdom dæk-

ker både akutte indlæggelser og planlagt ambulant udredning.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at det ændrede henvendelsesmønster i befolk-

ningen kan have betydet, at færre borgere har opsøgt læge med symptomer på hjer-

tesygdom, hvilket kan have medført færre henvisninger til udredning og deraf lavere

antal diagnoser med hjerte-kar-sygdom i 2020 i forhold til de forudgående år.

Det er også muligt, at der har været et ændret henvisningsmønster fra almen

Side 2

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 848: Spm., om redegørelse for antallet af nye diagnoser af hjertekarsygdomme i 2020, til sundhedsministeren

praksis, således at de alment praktiserende læger har været lidt tilbageholdende med

at henvise til udredning på sygehus, i tilfælde hvor de har vurderet, at det var muligt

for patienten at afvente.

Da det samlede antal nye tilfælde af hjerte-kar-sygdom er mindre i 2020 end i de fo-

regående år er det muligt, at der fortsat er en mindre pukkel af patienter, som endnu

ikke har søgt læge med deres symptomer, eller som endnu ikke er udredt.

I monitoreringsrapporten overvåges aktiviteten for planlagte og akutte ballonudvidel-

ser af hjertets kranspulsårer (PCI procedurer) og røntgenundersøgelser af hjertets

kranspulsårer (KAG procedurer).

Der var et fald i antallet af planlagte PCI og KAG procedurer som udtryk for omstilling

af aktivitet i sygehusvæsenet i forbindelse med epidemiens start. Efterfølgende har

aktivitete for pla lagte PCI’er været

normaliseret med vanlige svingninger, mens

pla lagte KAG’er steg til højere iveau e d før epide ie i ju i

, hvilket for e t-

lig er udtryk for pukkelafvikling.

Sundhedsstyrelsens monitorering af aktivitet i sundhedsvæsenet under COVID-19

epidemien er baseret på PCI og KAG procedurer, som typisk foretages ved alvorlig is-

kæmisk hjertesygdom. Det er styrelsens vurdering, at disse indikatorer afspejler akti-

viteten i forhold til alvorlig behandlingskrævende hjertesygdom, mens antallet af nye

tilfælde af hjerte-karsygdom giver et mere blandet billede af både alvorlige og mindre

alvorlige sygdomme.

Sundhedsstyrelsen har i en årrække overvåget udredning og udvalgte behandlingsfor-

løb på hjerteområdet. Grundet udfordringer med data ved overgangen til LPR3 har

overvågningen i en periode fra oktober 2019 til udgangen af 2020 været baseret på

skriftlige redegørelser fra regionerne, med information om ventetiden på behandling,

herunder elektive bypass- og hjerteklapoperationer, samt en beskrivelse af tiltag i

forhold til eventuelle udfordringer med kapacitet og/eller ventetid. Sundhedsstyrel-

sen forventer, at den faste databaserede overvågning snart kan genoptages med data

for 1. kvartal 2021.

Overvågningen på hjerteområdet er et fast punkt på de 4 årlige møder i Task Force

for patientforløb på kræft- og hjerteområdet, og blev senest drøftet på det 57. møde

i Task Force den 14. april. Overordnet set redegjorde regionerne for, at der havde væ-

ret kapacitetsudfordringer under epidemien, men at udviklingen var positiv og vente-

listerne blev nedbragt. Næste møde i Task Force er den 23. juni, hvor overvågningen

af hjerteområdet igen er på dagsordenen.

Data for antallet af PCI og KAG procedurer ser nu ud til at normaliseres efter en puk-

kelafvikling, og på den baggrund, samt regionernes tilbagemeldinger på Task Force,

vurderer Sundhedsstyrelsen ikke, at der for nuværende er grund til at indhente yder-

ligere redegørelser.

Samlet set følger Sundhedsstyrelsen løbende udviklingen på hjerteområdet, både i

monitoreringen af aktivitet under COVID-19 og i den faste overvågning af hjerteområ-

det, der løbende drøftes i regi af Task Force. Styrelsen vil i den kommende tid have

særligt fokus på, om aktiviteten normaliseres efter COVID-19 epidemien.”

Side 3

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 848: Spm., om redegørelse for antallet af nye diagnoser af hjertekarsygdomme i 2020, til sundhedsministeren

Jeg kan henholde mig til bidragene fra Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedsstyrelsen.

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Niels Thorning

Side 4