Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 03-05-2021
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPSIST
Sagsnr.: 2103890
Dok. nr.: 1702963
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 838 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 838:
”Vil i istere redegøre for de geografiske spred i g af fødselsafs it og barsels-
ga ge i Da ark, sa t udvikli ge heraf fra
fre til i dag?”
Svar:
Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet føl-
gende bidrag fra Sundhedsstyrelsen. Sundhedsstyrelsen har besvaret spørgsmålet ud
fra steder, hvor man kan føde, og bemærker, at der på offentlige sygehus med føde-
afdelinger også vil være tilknyttet et barselsafsnit:
”De
seneste 20 år er der sket en samling og specialisering af både obstetriske og pæ-
diatriske funktioner på de danske sygehuse, og samlet set er antallet af fødesteder
således blevet reduceret i perioden i alle fem regioner.
Det skal ses i sammenhæng med den generelle udvikling på sygehusområdet, hvor
blandt andet Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 2007 for befolkningsunderlag og
lægefaglige specialer på akutsygehuse, i forlængelse af strukturreformen og med ud-
møntning af kvalitetsfondsbyggerierne, var med til at tegne udviklingen, herunder
centralisering af sygehusstrukturen.
Med Sundhedsstyrelsens specialevejledning for gynækologi og obstetrik fra 2010
fremgår det desuden, at der på sygehuse, som varetager fødsler på hovedfunktions-
niveau, bør være samarbejde med pædiatri med kompetence i neonatologi. Dette
er derfor også en af grundene til, at flere regioner har samlet fødsler på færre syge-
huse, hvor der også er en børneafdeling og kompetencer i neonatalogi. Der er enkelte
områder i landet med særlig geografi, hvor der er fødesteder uden en børneafdeling.
Her vil andre løsninger være nødvendige, og den sundhedsfaglige kvalitet sikres gen-
nem et tæt, formaliseret samarbejde med alle relevante parter. Reduktionen i antal-
let af offentlige fødesteder i regionerne har betydet, at gravide og fødende kvinder
kan opleve at have fået længere afstand til et fødested.
Foruden de offentlige fødeafdelinger findes også hjemmefødselsordninger i alle regi-
oner. Enkelte steder er der desuden offentlige fødeklinikker, som ledes af jorde-
mødre. Det gælder på Samsø og Ærø. I Region Sjælland var der i perioden fra 2013 til
2020 mulighed for, at kvinder kunne vælge at føde på flere private fødeklinikker. Tre
af dem lukkede sit fødetilbud i hhv. 2018 og 2020, mens en fjerde jordemoderledet
fødeklinik i Roskilde fortsat eksisterer. Den åbnede i juli 2018 som et tilbud under Re-
gion Sjælland. Det betyder, at alle raske gravide gratis kan vælge at have deres forløb