SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 833: Spm. om, hvilken nyere forskning der er omkring konsekvenserne for børns fremtidige sundhed og trivsel, hvis en for dårlig indsats før, under og umiddelbart efter en fødsel fører til tilknytningsproblemer, fødselsdepression, trauma i familien eller (gen)indlæggelse af somatiske årsager, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundhedsudvalg

Dato: 03-05-2021

Enhed: SPOLD

Sagsbeh.: DEPSIST

Sagsnr.: 2103890

Dok. nr.: 1702462

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. februar 2021 stillet følgende

spørgsmål nr. 833 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-

målet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).

Spørgsmål nr. 833:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilken nyere forskning der er omkring konsekvenserne

for børns fremtidige sundhed og trivsel, hvis en for dårlig indsats før, under og umid-

delbart efter en fødsel fører til tilknytningsproblemer, fødselsdepression, trauma i fa-

milien eller (gen)indlæggelse af somatiske årsager?”

Svar:

Sundhedsministeriet har til brug for min besvarelse af spørgsmålet indhentet føl-

gende bidrag fra Sundhedsstyrelsen, som jeg kan henholde mig til:

”Dette

er et omfattende og ikke mindst komplekst forskningsområde, og det er van-

skeligt at komme med et præcist svar. Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt med speci-

fik forsk i g, so beskriver e kausal sa

e hæ g o kri g ”ko sekve ser e for

børns fremtidige sundhed og trivsel, hvis en for dårlig indsats før, under og umiddel-

bart efter en fødsel fører til tilknytningsproblemer, fødselsdepression, trauma i fami-

lie eller ge i dlæggelse af so atiske årsager”. Dette især pga. at ”e dårlig i d-

sats” ikke er ær ere defi eret.

Sundhedsstyrelsen besvarer spørgsmålet ved at beskrive hvad der kan være udtryk

for dårlig indsats og hvad vi ved om status i Danmark samt hvordan en styrket indsats

før, under og efter fødsel kan forebygge dårlig trivsel hos barnet.

Forskning i utilstrækkelig indsats før, under og efter fødsel og afledte effekter heraf

En for dårlig indsats før, under og umiddelbart efter en fødsel kan blandt andet måles

ved de globale verdensmål. Mødredødeligheden i Danmark er historisk lav, og de sid-

ste 10 år er der årligt registreret under 5 mødredødsfald per 100.000 levendefødte.

Det samme gælder den neonatale dødelighed, hvor tallet er faldet gennem de sene-

ste 10 år fra 3,1 per 1000 levendefødte i 2008 til 2,8 i 2018. Det er vanskeligt at pege

på, hvilke enkeltfaktorer der betinger disse resultater. Den samlede indsats inden for

svangreomsorg og fødselshjælp har gjort, at Danmark internationalt set ligger rigtigt

flot på disse helt afgørende parametre.

Danske tilfredshedsundersøgelser (LUP) viser, at størstedelen generelt er tilfredse

med graviditets- og fødselsforløbet, dog med et lille fald de senere år. Der er lavere

tilfredshed med delelementer som fx fødsels og forældreforberedelse og amme-

hjælp, hvor der også ses store regionale forskelle. En anden måde at måle en for dår-

lig indsats på er utilsigtede hændelser. Regionerne har et særligt system til håndte-

ring af disse.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 833: Spm. om, hvilken nyere forskning der er omkring konsekvenserne for børns fremtidige sundhed og trivsel, hvis en for dårlig indsats før, under og umiddelbart efter en fødsel fører til tilknytningsproblemer, fødselsdepression, trauma i familien eller (gen)indlæggelse af somatiske årsager, til sundhedsministeren

En for dårlig indsats før, under og umiddelbart efter en fødsel kan også defineres som

en subjektivt oplevet negativ fødselsoplevelse. Forskning viser, at der er en direkte

sammenhæng mellem en respektfuld svangreomsorg/fødselshjælp og positiv fødsels-

oplevelse. Nordiske studier viser, at frygt for at føde, komplikationer og manglende

støtte bidrager til en negativ fødselsoplevelse, hvorimod at lytte til kvindens egne øn-

sker og behov samt tilbyde støtte under fødslen bidrager til en positiv fødselsople-

velse. International forskning viser, at 3 % af kvinder rapporterer PTSD efter fødslen,

bl.a. begrundet med en negativ subjektiv fødselsoplevelse. Efter enhver traumatisk

fødselsoplevelse er behandling og rådgivning ved f.eks. støtte til sårbare gravide og

deres partner efter fødslen eller i en ny graviditet, central.

Hvordan en styrket forebyggende indsats før, under og efter fødsel kan påvirke bar-

nets sundhed og trivsel

En styrket indsats før under og efter fødsel kan forebygge tilknytningsproblemer

Grundlaget for børns fysiske og mentale udvikling etableres inden fødslen og bliver

påvirket af eventuelle risikofaktorer. Forældrenes mentale sundhed og sociale om-

stændigheder under graviditeten og i den tidlige barndom påvirker barnets udvikling,

sundhed og trivsel. Gode forældreevner er en stærk beskyttende faktor, som kan

fremme barnets trivsel og udvikling.

Fødsels- og forældreforberedelse samt ekstra støtte til sårbare familier i svangreom-

sorgen og sundhedsplejen er en meget vigtig komponent i dette omsorgsarbejde,

hvor forældre kan støttes i udvikling af forældreevner. Et støttende og følsomt foræl-

dreskab er en stærk prædiktor for barnets positive følelsesmæssige, sociale og ad-

færdsmæssige udvikling. Projekter i Sundhedsstyrelsen har vist, at det er muligt at

påvirke udviklingen af forældreevner og reparere på forældrenes tidligere traumer

gennem en tidlig indsats i graviditeten.

Utryg tilknytning er ikke defineret som en egentlig tilknytningsforstyrrelse, men en

tilstand som kræver særlig opmærksomhed, især hvis der identificeres særlige risiko-

faktorer for utryg tilknytning hos forældrene. Disse risikofaktorer omfatter bl.a. men-

tale helbredsproblemer, stress, fattigdom og lavt uddannelsesniveau, som alle kan

have indvirkning på barnets udvikling og trivsel.

En styrket indsats før, under og efter fødsel kan forebygge fødselsdepression og kon-

sekvenser heraf samt af trauma i familien

Mange forskellige stressorer og risikofaktorer kan påvirke en eventuel udvikling af

fødselsdepression, ikke kun begivenheder omkring fødslen. Forekomsten hos mødre

er over 10% og det samme hos fædre. Mellem 1/3 til 1/2 af alle fødselsdepressioner

debuterer allerede under graviditeten og forekomsten af depression under en gravi-

ditet er ca. 12%. Depression under graviditet er associeret med øget risiko for spon-

tane aborter, blødning, indgreb under fødslen, præterm fødsel og manglende etable-

ring af amning. Tilstanden kan behandles effektivt i de fleste tilfælde.

Den største risikofaktor for at udvikle fødselsdepression er en tidligere sygehistorie

med svær depression, psykoselidelse samt tidligere fødselsdepression. En ikke opda-

get og ubehandlet fødselsdepression kan have en negativ påvirkning på barnets ud-

vikling samt påvirke tilknytningen mellem barnet og den ramte forælder. Herudover

er fødselsdepression forbundet med høj selvmordsrisiko, ammeophør og fødsels-

angst, hvorfor fødselsdepression kan have omfattende effekt på mors medtale sund-

hed og barnets fremtidige sundhed og trivsel.

Side 2

Screening for fødselsdepression af både mor og partner/far kan bidrage til at fore-

bygge, opspore og behandle fødselsdepression i et tidligt stadie og derved undgå

konsekvenser for barnets fremtidige sundhed og trivsel. Til sårbare gravide og foræl-

dre med øgede behov i svangreomsorgen skal der være specialiserede tilbud. Det er

vigtigt, at læger og andet sundhedspersonale er opmærksomme på symptomer på

depression og har tilstrækkelig viden om, hvordan sygdommen opspores og håndte-

res. Forskning viser, at det er væsentligt at opspore evt. tidligere traumer i forældre-

nes opvækst og liv og behandle disse med henblik på at forebygge, at disse traumer

sætter varige spor i barnets sundhed og trivsel. En adækvat familieorienteret behand-

ling er afgørende for hele familiens trivsel. Ved tidlig opsporing og indsats/behandling

kan negative konsekvenser for barnets sundhed og trivsel forebygges.

En styrket indsats før under og efter fødsel kan forebygge genindlæggelser

Forekomsten af genindlæggelser med somatiske diagnoser som fejlernæring og die-/

amme problemer, dehydrering, gulsot, dårlig trivsel samt medfødt sepsis er ikke ste-

get gennem de sidste 10 år og ligger på et lavt niveau. Det skal bemærkes, at ikke alle

genindlæggelser kan forebygges, men tidlig opsporing i svangreomsorgen og sund-

hedsplejen, tidlig indsats til sårbare gravide og deres familier samt tilbud om relevant

behandlingstilbud er afgørende for at forebygge genindlæggelser.

Som beskrevet tidligere er hjælp til amning et kritikpunkt i LUP 2020. Amning har be-

tydning for barnets sundhed og for forældrenes oplevelse af at kunne mestre foræl-

dreskabet. Tidligt besøg af sundhedsplejersken, opfølgende besøg og nem tilgænge-

lighed til ammerådgivning, også uden for normal arbejdstid, er en vigtig støtte til am-

ning, der især i starten har stor betydning for starten på et tilfredsstillende forældre-

skab.”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Signe Struberga

Side 3