Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
2377239_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 21-04-2021
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPLMML
Sagsnr.: 2103841
Dok. nr.: 1677477
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 18. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 829 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 829:
”Ministeren
bedes svare på, hvordan man kan udelukke, at smitten til den 91-årige er
givet via almindelig pleje, men alene gennem den særlige sundhedsfaglige behand-
ling. Der henvises til artiklen på Jyllandsposten.dk 16/1-21:
”Patienterstatningen
har anerkendt det første erstatningskrav fra beboer, som
døde af covid-19 på plejehjem”.
https://jyllands-posten.dk/indland/ECE12763208/patienterstatningen-haranerkendt-
det-foerste-erstatningskrav-fra-beboer-som-doede-af-covid19-paaplejehjem/””
Svar:
Til brug for min besvarelse har jeg anmodet om bidrag fra Patienterstatningen, som
jeg kan henholde mig til:
”Patienterstatningsordningen
blev indført i 1992, og 1. juli 2018 kom plejehjem, bo-
steder mv. ind under ordningens dækningsområde. Patienterstatningen afgør erstat-
ningssagerne efter lov om klage-og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.
Det skal efter de e lov og de praksis, der har udviklet sig, ale e være ”overveje de
sa dsy ligt” over 50 % , at s itte er
sket i forbindelse med sundhedsfaglig behand-
ling. Det er en vanskelig vurdering, men i den konkrete sag har vi vurderet, at dette
var overvejende sandsynligt
og vi har i øvrigt ladet tvivlen komme beboeren/de på-
rørende til gode. Det tilføjes i den forbindelse, at meningen med patienterstatnings-
ordningen i 1992 blandt andet var, at erstatningssøgende ikke skulle pålægges at
løfte en tung bevisbyrde, som i praksis kunne vise sig umulig at løfte.
Når vi i denne sag har vurderet, at det er overvejende sandsynligt, at patienten blev
smittet af personalet, skyldes det, at der tale om en patient, som ikke fik besøg ude-
fra og ikke var ude af plejehjemmet. Plejehjemmet var omfattet af besøgsforbud i
den periode, hvor patienten blev smittet. I samme periode registrerede plejehjem-
met et smitteudbrud på plejehjemmet, hvor personalet også var smittet. Patienten
havde ikke tæt kontakt med andre beboere på plejehjemmet.
På spørgsmålet om, hvorvidt patienten blev smittet i forbindelse med pleje eller
sundhedsfaglig behandling, har Patienterstatningen taget udgangspunkt i patientens
tilstand. Patienten var generelt i en vis grad selvhjulpen, hvilket indikerer et relativt
lille niveau af daglig pleje. Patienten led dog til gengæld af forskellige sygdomme,
som hun modtog relativ hyppig behandling for. Det var ikke alvorlige sygdomme.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 829: Spm. om, hvordan man kan udelukke, at smitten til den 91-årige er givet via almindelig pleje, men alene gennem den særlige sundhedsfaglige behandling, jf.artiklen på Jyllandsposten.dk 16/1-21: Patienterstatningen har anerkendt det første erstatningskrav fra beboer, som døde af covid-19 på plejehjem, til sundhedsministeren
Da patienten således har modtaget en del sundhedsfaglig behandling og relativt be-
grænset pleje, vurderede vi, at det er overvejende sandsynligt, at patienten er blevet
smittet i forbindelse med sundhedsfaglig behandling.
Endvidere bemærkes, at sagen er anerkendt efter den såkaldte tåleregel, lovens § 20,
stk. 1, nr. 4. Det betyder, at der ifølge Patienterstatningens vurdering ikke er tale om,
at personalet har handlet forkert eller begået fejl. Ikke desto mindre er patienten alli-
gevel blevet smittet med en infektion i form af COVID-19 med døden til følge. Det er
mere,
e d a ka forve te at skulle ”tåle” so patie t i e pågælde de situatio .”
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Lisa Maria Margrethe Larsen
Side 2