Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 16-03-2021
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPALOP
Sagsnr.: 2103939
Dok. nr.: 1634410
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 16. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 821 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Jane Heitmann (V).
Spørgsmål nr. 821:
”Vil
ministeren i fortsættelse af samråd 9/2-21 og med henvisning til, at beboerne på
plejehjemmene er blevet vaccineret, og at der er lav smitte på plejehjemmene, op-
lyse, om ministeren vil være indstillet på snarest muligt at anvende spildevandsop-
sporing på plejehjemmene?”
Svar:
Regeringen er klar til at tage alle midler i brug i kampen mod covid-19. Derfor holder
vi løbende øje med udviklingen inden for blandt andet test og undersøger nye meto-
der. Her er test for covid-19 på spildevand en oplagt metode at gå videre med.
Jeg forventer, at vi snart kan anvende test på spildevandet bredt i Danmark, men det
skal gøres klogt. Statens Serum Institut har udarbejdet et oplæg til, hvordan der kan
igangsættes en forsøgsordning med overvågning via spildevandet, så vi sikrer udvik-
ling og evaluering af metoden, inden den eventuelt implementeres bredt. Aktuelt ar-
bejder regeringen på at afklare, hvordan og hvornår det vil give mening at iværksætte
et sådan projekt. Således kan test på spildevand muligvis på sigt anvendes som red-
skab til at overvåge pandemien. Herudover er der igangsat SARS-CoV-2 overvågning
via spildevand på Bornholm i en kortvarig evalueringsperiode. Hvis metoden viser sig
tilstrækkelig effektiv i forhold til at kunne detektere forekomst af SARS-CoV-2 i be-
folkningen, skal der tages stilling til, hvordan metoden skal implementeres mere
bredt i Danmark. Dette vil ske ud fra en forventning om, at den nuværende meget in-
tensive teststrategi gradvist normaliseres. I dette tilfælde vil det være en fordel, at vi
allerede har etableret en velfungerende alternativ overvågningsmetode.
Vi er i Danmark blandt de bedste i verden, når det kommer til covid-19 test, og vi er
et af de lande, der tester mest. Testning er, og har længe været, en helt central del af
indsatsen mod covid-19 i Danmark. Der arbejdes løbende på at tilpasse teststrate-
gien, så vi kan sørge for, at den store testkapacitet anvendes klogt.
Regeringen har hele vejen igennem haft det klare mål at holde smitten mest muligt
ude af plejehjemmene og andre steder, hvor der bor personer i risiko for alvorlige co-
vid-19 forløb. Derfor er der løbende iværksat en lang række vigtigt tiltag på landets
plejehjem for at forebygge smittespredning. Regeringen har løbende fulgt de anbefa-
linger, som sundhedsmyndighederne har vurderet nødvendige i forhold til test.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ada Laura Odette Printzlau