Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Liselott Blixt
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
www.bm.dk
CVR 10172748
J.nr. 2020
–
8742
20. november 2020
Sundheds- og Ældreudvalget har i brev af 23. oktober 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 81 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 81:
”Hvad
har man fra ministerens side gjort i forhold til de mange smittede polske el-
ler andre østeuropæiske arbejdere, som har fået smittetallet til at stige i visse kom-
muner, som så må indføre strenge restriktioner?”
Svar:
Regeringen har sat ind med en række tiltag til at begrænse smitte med COVID-19
generelt og særligt blandt tilrejsende arbejdskraft/vandrende arbejdskraft.
Der vurderes at være et særligt behov for at sætte målrettet ind med initiativer i for-
hold til tilrejsende arbejdskraft/vandrende arbejdskraft, idet gruppen antages ofte at
have tæt kontakt. Det gælder særligt dem, der opholder sig i Danmark i længere pe-
rioder og dermed har boligbehov.
Som det fremgik af SUU 80 har det siden den 26. oktober 2020 været et krav, at
personer fra højrisikolande, der rejser ind i Danmark med et anerkendelsesværdigt
formål, herunder arbejdstagere, skal fremvise en negativ COVID-19-test foretaget
senest 72 timer før indrejsetidspunktet, når de passerer grænsen.
Regeringen har desuden den 12. november 2020 fremsat et lovforslag, der skal
etablere hjemmel til, at arbejdsgivere kan pålægge ansatte at blive testet for CO-
VID-19 og at blive oplyst om testens resultat. Det gælder naturligvis for alle og
ikke kun vandrende arbejdskraft.
Derudover lægges der i lovforslaget op til, at det gøres til et krav, at den kontakt-
person, som allerede i dag skal angives ved registrering af udstationerede i RUT,
skal være i besiddelse af kontaktinformation på alle virksomhedens udstationerede,
så der via kontaktpersonen kan opfordres til eller stilles krav om test og isolation.