Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Folketingets Sundhedsudvalg
Dato: 08-04-2021
Enhed: FOPS
Sagsbeh.: DEPSDE
Sagsnr.: 2103061
Dok. nr.: 1657896
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 10. februar 2021 stillet følgende
spørgsmål nr. 804 (Alm. del) til sundhedsministeren, som hermed besvares. Spørgs-
målet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 804:
”Vil
ministeren sikre, at kommunerne vejleder forældrene om deres mulighed for at
bede om en pædagogisk psykologisk vurdering, hvis de mener, der er behov for
specialpædagogisk bistand?”
Svar:
Eftersom pædagogisk psykologisk vurdering og tilbud om specialpædagogisk bistand
hører under Børne- og Undervisningsministeriets ressort, har jeg besvarelsen af
spørgsmålet indhentet bidrag fra børne- og undervisningsministeren, som jeg vil hen-
holde mig til:
”Det følger af eke dtgørelse o folkeskole s spe ialu dervis i g og a de spe ial-
pædagogiske bistand, at forældre kan anmode om en pædagogisk psykologisk vurde-
ring, hvis de mener, at deres barn har behov for specialundervisning. Specialundervis-
ning forstås i folkeskoleloven som mere end 9 timers støtte ugentligt.
Af vejledning om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bi-
stand fremgår, at forældrene og eleven kan henvende sig til skolelederen, den kom-
munale forvaltning eller til pædagogisk psykologisk rådgivning. Der skal foretages en
pædagogisk psykologisk vurdering, hvis forældrene beder om det i forbindelse med
ønske om, at deres barn får støtte i mere end 9 ugentlige timer eller henvises til en
specialklasse eller -skole. Vurderingens omfang og indhold kan tilpasses den konkrete
elev.
Kommunernes vejledning af forældre om deres rettigheder efter folkeskoleloven,
herunder om muligheden for at anmode om en pædagogisk psykologisk vurdering, er
ikke reguleret i folkeskoleloven.
Efter forvaltningsloven har forvaltningsmyndigheder dog vejledningspligt i forhold til
borgere, hvis de selv retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sags-
område, og det følger bl.a. også af god forvaltningsskik, at der er vejledningspligt, hvis
det er naturligt og relevant i forbindelse med en konkret sag.
På den baggrund, og da folkeskolen er et kommunalt ansvar, har jeg som minister
ikke mulighed for at sikre, at kommunerne vejleder forældrene om deres mulighed
for at bede om en pædagogisk psykologisk vurdering, hvis de mener, der er behov for
specialpædagogisk bistand.