SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvilke fordele eller ulemper der vil være ved at gøre alle cpr nr. kønsneutrale, her tænkes på indkaldelse til screeninger, forskning m.m., til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Ligestillingsudvalget 2019-20

LIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 40

Offentligt

Ligestillingsudvalget 2016-17

B 117 endeligt svar på spørgsmål 1

Offentligt

Folketingets Ligestillingsudvalg

Slotsholmsgade 10

1216 København K

Telefon 72 28 24 00

[email protected]

Sagsnr.

2017-2683

Doknr.

470116

Dato

14-06-2017

Folketingets Ligestillingsudvalg har d. 18. maj 2017 stillet følgende spørgsmål nr. 1 til

B117 til økonomi- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er

stillet efter ønske fra Carolina Magdalene Maier (ALT).

Spørgsmål nr. 1:

”Ministeren bedes redegøre for –

evt. med bidrag fra andre ministerier

–

de betydelige

økonomiske omkostninger, som ministeren under 1. behandlingen af forslaget nævnte

ville være forbundet med en gennemførelse af forslaget samt for de eventuelle prakti-

ske udfordringer, som ministeren mener ville opstå, såfremt forslaget skulle gennem-

føres.”

Svar:

Personnummeret har eksisteret siden 1968 og anvendes i et stort antal offentlige og

private it-systemer, hvori der findes programmer, som udleder oplysning om køn direk-

te fra personnummeret. Personnummeret indgår endvidere i en række administrative

processer, hvor den omstændighed, at køn kan udledes af personnummeret, har vær-

di.

Indførelsen af kønsneutrale personnumre som foreslået i B117 vil indebære, at disse

programmer og administrative processer skal identificeres og om nødvendigt tilpas-

ses.

Grundet personnummerets store udbredelse kan det være vanskeligt at opgøre de

samlede økonomiske og administrative konsekvenser forbundet med at indføre køns-

neutrale personnumre som foreslået.

For så vidt angår Det Centrale Personregister (CPR) vil der skulle foretages en gen-

nemgang og tilpasning af en række af systemets programmer. Programmer vedrøren-

de tildeling af personnummer og øvrige programmer i systemet, som udleder køn af

personnummeret, vil eksempelvis skulle ændres. Økonomi- og Indenrigsministeriet

estimerer, at omkostningerne hertil vil beløbe sig til 5-10 mio. kr.

Som eksempler på andre områder, hvor der vil skulle gennemføres systemtilpasninger

mv., har Økonomi- og Indenrigsministeriet indhentet udtalelser fra Danmarks Statistik,

Finans Danmark og Sundheds- og Ældreministeriet.

Danmarks Statistik har bl.a. oplyst, at indførelsen af kønsneutrale personnumre som

foreslået vil medføre ændringer i mange af institutionens it-systemer og databaser,

hvori der behandles og opbevares personrelaterede data. Dette indbefatter statistik-

produktionen, området med serviceopgaver, særlige datavarehuse/analysemiljøer til

ministerier mv. Danmarks Statistik estimerer foreløbig, at indførelse af kønsneutrale

personnumre som foreslået vil indebære omkostninger på 18,5 mio. kr.

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvilke fordele eller ulemper der vil være ved at gøre alle cpr nr. kønsneutrale, her tænkes på indkaldelse til screeninger, forskning m.m., til sundheds- og ældreministeren

Finans Danmark har oplyst, at indførelsen af kønsneutrale personnumre som foreslået

umiddelbart anslås at indebære omkostninger for finanssektoren på 20-40 mio. kr. i

forbindelse med systemtilpasninger.

Finans Danmark har endvidere oplyst, at samtlige CPR-oplysninger i dag anvendes i

forbindelse med identifikation af nye og eksisterende kunder som følge af Anti Money

Laundering krav fra Finanstilsynet. Hvis kønsoplysningerne fremadrettet ikke er til-

gængelige via CPR, må det forventes, at bankerne selv vil registrere disse oplysnin-

ger, når det er relevant i forbindelse med forskellige lovgivningskrav. Finans Danmark

har oplyst, at man ikke har fundet det muligt på nuværende tidspunkt at estimere om-

kostningerne til sådanne ændringer, men at fjernelsen af adgangen til kønsoplysnin-

gerne dog alt andet lige vil være kontraproduktiv i forhold til denne og tidligere rege-

ringers ambition om at lette administrative byrder og afbureaukratisering, når oplys-

ninger i dag er tilgængelige via CPR.

Endelig har Finans Danmark oplyst, at man må forvente, at identitetstyve alt andet lige

vil få lettere ved at snyde ved fysisk fremmøde/telefon i de tilfælde, hvor navnet ikke

tydeligt indikerer kønnet.

Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst, at Sundhedsdatastyrelsen har foretaget en

faglig vurdering af konsekvenserne af B117, men understreger, at en overgang til

kønsneutrale personnumre vil forudsætte en mere tilbundsgående analyse af konse-

kvenserne for hvert enkelt sundhedsregister og it-system, idet afhængigheder i forhold

til CPR, mellem sundhedsregistrene og it-systemerne kan variere.

Sundhedsdatastyrelsen har bl.a. oplyst, at det generelt for indberetning til sundheds-

registrene gælder, at det er vurderingen, at en fjernelse af kønsinformationen fra per-

sonnummeret vil indebære væsentlige omkostninger i forhold til ændringer af de nu-

værende systemer. Aktuelt indgår køn som parameter i forbindelse med den løbende

kvalitetssikring af data i de centrale sundhedsregistre, og det er nødvendigt at kunne

validere på køn for at fastholde datakvaliteten i disse registre. Kønsneutrale person-

numre vil endvidere komplicere udarbejdelsen af de analyser, monitoreringer og øvri-

ge opgørelser på sundhedsområdet, hvor der efterspørges en kønsopdeling. Dette

gør sig i vidt omfang gældende, bl.a. fordi køn i mange sammenhænge er en væsent-

lig oplysning i diagnose- og/eller behandlingssammenhæng og derfor har en betyd-

ning på sundhedsområdet.

Det vil derfor være nødvendigt at tage højde for og sikre, at der i stedet/fortsat kan

arbejdes med den kønsmæssige variabel fra selve CPR, eller at der foretages en eks-

tra registrering af køn i alle sundhedsvæsenets registreringer, hvis der fortsat skal

foregå en fyldestgørende sundhedsovervågning i Danmark. Dette vil være muligt, men

vil udgøre en større omlægning af indberetninger/registreringer, kvalitetssikring samt

analyse- og overvågningsarbejdet på sundhedsområdet.

For så vidt angår den primære anvendelse af personnummeret i sundhedsvæsenet i

den direkte patientbehandling bruges personnummerets kønsangivelse i vidt omfang i

de it-systemer, der anvendes i sundhedsvæsenet. Det sker i forbindelse med den type

tjek og valideringer, hvor der er behov for at tage højde for køn eller alder, f.eks. i for-

bindelse med specifikke undersøgelser, vævsanalyser og/eller medicinering. Også her

vil det blive nødvendigt at gennemgå alle systemer og indbyrdes afhængigheder for at

kunne etablere de nødvendige tilpasninger og ændringer af systemerne.

Uanset, om det er af hensyn til patientidentifikation/patientsikkerhed, kontroller i sy-

stemerne eller behovet for at foretage kønsbestemte analyser, vil det kræve ændrin-

ger i alle de systemer, der benytter oplysningen om køn. Ud over at registrere og præ-

sentere personnummer vil de skulle tilrettes, så de fremover såvel registrerer (og præ-

senterer) personnummer og køn. Hvis oplysninger om personnummer overføres mel-

lem systemer, vil man fremover enten skulle overføre personnummer og oplysning om

køn

–

eller systemerne vil skulle hente oplysningen om køn (f.eks. fra CPR eller natio-

nal service) på de modtagne personnumre. Man kommer således til at gennemføre en

analyse af alle systemer og skabe ændringer til disse.

Det er Sundhedsdatastyrelsens vurdering, at en omlægning til kønsneutrale person-

numre er mulig, men kan skabe en situation, der til en vis grad kan sammenlignes

med år 2000-problemstillingen, hvor det var nødvendigt at gennemgå alle systemer og

skabe de nødvendige ændringer. Dette tog 2-3 år og kostede et ikke ubetydeligt be-

løb. Brugen af it-systemer i sundhedsvæsenet er steget voldsomt siden dengang. Der

var f.eks. ikke elektroniske patientjournaler, digitale røntgensystemer, elektroniske

recepter mv. Sundhedsdatastyrelsens foreløbige skøn er, at der vil være tale om inve-

steringer, der beløber sig til mellem 0,5–1,5 mia. kr. i det samlede sundhedsvæsen,

men der vil som nævnt være behov for en grundig analyse, der afsøger de bedste og

mest effektive løsningsmuligheder.

Med venlig hilsen

Simon Emil Ammitzbøll