SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvilke fordele eller ulemper der vil være ved at gøre alle cpr nr. kønsneutrale, her tænkes på indkaldelse til screeninger, forskning m.m., til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

Holbergsgade 6

DK-1057 København K

T +45 7226 9000

F +45 7226 9001

M [email protected]

W sum.dk

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg

Dato: 01-12-2020

Enhed: JURPEM

Sagsbeh.: DEPAKAP

Sagsnr.: 2014491

Dok. nr.: 1473828

Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 7. oktober 2020 stillet følgende spørgs-

mål nr. 8 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares endeligt.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Liselott Blixt (DF).

Spørgsmål nr. 8:

”Vil

ministeren redegøre for, hvilke fordele eller ulemper der vil være ved at gøre alle

cprnr. kønsneutrale, her tænkes på indkaldelse til screeninger, forskning m.m.?”

Svar:

Sundheds- og Ældreministeriet har anmodet Sundhedsdatastyrelsen og Sundhedssty-

relsen om bidrag til besvarelse af spørgsmålet, hvilket jeg henholder mig til.

Sundhedsdatastyrelsen oplyser følgende:

”Sundhedsdatastyrelsen

vurderer umiddelbart ikke, at der vil være fordele ved indfø-

relse af kønsneutrale CPR-numre isoleret set i forhold til indkaldelser til screeninger i

sundhedsvæsenet, forskning mv.

Derimod vurderer Sundhedsdatastyrelsen, at der en række ulemper forbundet med

kønsneutrale CPR-numre, som bl.a. knytter sig til, at en række screeningsindkaldelser,

f.eks. til screening for brystkræft og livmoderhalskræft, kun sendes til individer som

biologisk set er kvinder. Det vil sige personer, som enten har et lige CPR-nummer eller

som, i forbindelse med udskiftning af et lige CPR-nummer til et ulige, har ønsket fortsat

at modtage screeningsindkaldelser. Det vil i forbindelse med disse indkaldelser være

en ulempe, hvis kønnet ikke kan ekstraheres direkte i CPR-nummeret. Den samme pro-

blematik gør sig gældende på forskningsområdet, hvor mange forskningsspørgsmål er

kønsspecifikke. Det vil sige, at de vedrører lidelser som kun, eller stort set kun, rammer

det ene køn, f.eks. sygdomme i kønsorganer eller reproduktionsforhold, eller hvor der

er betydelig variation i sygeligheden blandt kønnene (f.eks. kræftsygdomme, traumer

mm).

./.

Sundhedsdatastyrelsen henviser desuden til styrelsens egen vurdering i forbindelse

med besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (Ligestillingsudsvalgets spørgsmål 1 til

B117 til Økonomi- og Indenrigsministeren) om samme emne fra 2017:

”… en

fjernelse af kønsinformationen fra personnummeret vil indebære væsentlige om-

kostninger i forhold til ændringer af de nuværende systemer.

…

Det vil derfor være nødvendigt at tage højde for og sikre, at der i stedet/fortsat kan

arbejdes med den kønsmæssige variabel fra selve CPR, eller at der foretages en ekstra

registrering af køn i alle sundhedsvæsenets registreringer, hvis der fortsat skal foregå

en fyldestgørende sundhedsovervågning i Danmark. Dette vil være muligt, men vil ud-

gøre en større omlægning af indberetninger/registreringer, kvalitetssikring samt ana-

lyse- og overvågningsarbejdet på sundhedsområdet.””

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvilke fordele eller ulemper der vil være ved at gøre alle cpr nr. kønsneutrale, her tænkes på indkaldelse til screeninger, forskning m.m., til sundheds- og ældreministeren

Sundhedsstyrelsen oplyser vedrørende screening, vaccination m.v. følgende:

./.

”Der

er umiddelbart ingen direkte sundhedsfaglige fordele ved kønsneutrale person-

numre. Fordelene knytter sig således hovedsageligt til, at nogle personer, som følge af

deres kønsidentitet, ikke ønsker, at deres køn skal fremgå af identifikationspapirer, of-

ficielle dokumenter mv, eller at de skal tiltales som enten det ene eller det andet køn.

Derudover vil der være en mindre administrativ gevinst, idet personer, der under de

nuværende regler skifter personnummer som følge af kønsidentitetsforhold, ikke læn-

gere vil have behov for dette. Disse fordele kan argumenteres særligt at gælde perso-

ner, der under de nuværende regler ikke har mulighed for at ændre deres personnum-

mer, så det stemmer overens med deres kønsidentitet, herunder personer under 18

år, nonbinære transpersoner

samt personer med variationer i kønskarakteristika, der

identificerer sig som såkaldt interkønnede. Det skal dog understreges, at indførelsen

af et kønsneutralt personnummer og ændringer i diverse digitale systemer i samfundet

netto må forventes at ville være forbundet med store administrative såvel som økono-

miske omkostninger (jf. Sundhedsdatastyrelsens bidrag til besvarelse af LIU Alm. del -

spørgsmål 40 af 23. januar 2020.)

Indførelse af kønsneutrale personnumre vil have store konsekvenser for sundhedsom-

rådet hvad angår den konkrete patientbehandling, screeningsprogrammer for visse

sygdomme, fortolkning af laboratoriesvar, sundhedsfagligt kvalitetsarbejde samt

forskning mm. Konsekvenserne vil dog afhænge af modellen, og de negative konse-

kvenser vil i vidt omfang kunne undgås såfremt modellen tillader sundhedsvæsnets

digitale systemer at kende forskel på, om en given person eller grupper af personer har

kvindeligt eller mandeligt biologisk køn. Sikring af dette samt ændringer af journal- og

registreringssystemer mv. vil dog forventeligt fortsat være forbundet med meget store

administrative og økonomiske omkostninger.

Screeningsprogrammer

Indkaldelse til screeningsundersøgeler sker på baggrund af CPR-nummer, og de køns-

specifikke screeningsundersøgelser vil derfor blive problematiske at indkalde til, hvis

man kun har et kønsneutralt CPR-nummer. Det vil derfor påhvile borgerne selv at sørge

for at gå regelmæssigt til de relevante, kønsspecifikke screeningsundersøgelser. Alter-

nativt at alle indkaldes, selvom undersøgelsen kun er relevant for det ene køn og såle-

des kan virke forstyrrende for dem, der ikke er målgruppen. De kønsspecifikke under-

søgelser er aktuelt undersøgelser for livmoderhalskræft og brystkræft. Manglende del-

tagelse i screeningsprogrammer kan eksempelvis medføre, at livmoderhalskræft eller

brystkræft diagnosticeres på et senere stadie, og dermed en forværret prognose.

Vaccinationer

Som beskrevet i høringsnotat fra 2014 vedr. lovforslag om ændring af lov om Det Cen-

trale Personregister (tildeling af nyt personnummer til personer, der oplever sig som

tilhørende det andet køn), er det for HPV-vaccination

hvor ændring til kønsneutrale

CPR-numre vil problematisere indkaldelser af borgere. Som nævnt ovenfor i forhold til

Personer med kønsidentitet, der ikke er udelukkende mandlig og kvindelig. En nonbinær

transperson kan således identificere sig som begge køn, hverken mand eller kvinde eller noget

mellem de to køn.

HPV-vaccination er tilbydes, som noget relativt nyt, til både piger og drenge via det danske

børnevaccinationsprogram. Dog fortsat afhængigt af, hvilket år drengen er født.

Side 2

screeningsprogrammer, vil kønsneutralt CPR-nummer også kræve, at borgeren i højere

grad selv sørger for at være opsøgende i forhold til at få vaccinationen, eller at alle

indkaldes, uanset det kun er relevant for det ene køn (som også beskrevet ovenfor

u der ’s ree i gsu dersøgelser’). Ma gle de

HPVvaccination medfører øget risiko for

visse kræfttyper.

Patientbehandling og fortolkning af prøvesvar

For den enkelte læge formodes det, ud fra det samlede antal patienter, at være ganske

få patienter, hvor der ikke vil være overensstemmelse mellem antaget køn og det fak-

tiske køn. Det vil medføre, at den enkelte læge ikke nødvendigvis oparbejder rutine

med at vurdere eller spørge til det biologiske køn, hvilket kan føre til en kompromitte-

ret patientsikkerhed.

Det vil kunne have betydning ift. lægens vurdering af risikoprofil ift. visse kræft- og

folkesygdomme, og dermed have en betydning for diagnosticering, men også forebyg-

gelse og sundhedsfremme i forbindelse med generelle helbredsundersøgelser. Ligele-

des vil der være en risiko for fejlfortolkning af undersøgelsesresultater med deraf føl-

gende fejlbehandlinger.

Ved fortolkning af prøvesvar, herunder både laboratoriesvar på blodprøver, standard-

vækstkurver for børn samt andre parakliniske undersøgelser (såsom fx lungefunktions-

undersøgelser), vil fortolkningen af resultatet være forskellig, afhængig af om resulta-

terne sammenholdes med normalområdet for en biologisk mand eller -kvinde. Kend-

skab til patientens køn er derfor et væsentligt støtteredskab for at sikre den rette for-

tolkning af undersøgelser. Samtidig vil kendskab til køn i nogle sammenhænge være

afgørende for at iværksætte den rette behandling (eksempelvis hormonbehandling),

hvor behandlingsdoser

v. er k yttet til det iologiske kø .”

Med venlig hilsen

Magnus Heunicke

Astrid Kløve Albæk

Side 3