Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.sm.dk
Sagsnr.
Doknr.
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har d. 10. februar stillet følgende spørgsmål
nr. 798 (alm. del) til social- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet
er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 798:
I svar på SUU, alm. del - spm. 582, oplyses det, at der vil blive fulgt op på påbuddet
til Huset Nyvang inden for 3 måneder fra påbuddets udstedelse. Vil ministeren rede-
gøre for, hvorfor der i første omgang så fastsættes en frist for, hvornår plejehjemmet
skal have rettet op på forholdene, når der kan gå flere måneder før Styrelsen for Pati-
entsikkerhed tjekker op på, om der faktisk er sket de nødvendige ændringer?
Svar:
Jeg har anmodet Styrelsen for Patientsikkerhed om bidrag til besvarelsen. Styrelsen
har oplyst følgende:
”Et
påbud er en juridisk sanktion, der pålægger en plejeenhed at opfylde visse social-
og plejefaglige krav, og et påbud skal indeholde en frist for efterlevelse. Fristen fast-
sættes ud fra bl.a. en vurdering af problemernes omfang og alvorlighed, ligesom fri-
sten fastsættes således, at plejeenheden, når påbud udstedes, kan påbegynde arbej-
det med at udbedre angivne problemområder. Plejeenheden er således forpligtet til at
sikre, at påbuddet efterleves inden for denne frist.
Styrelsen følger op på samtlige påbud, og styrelsens kontrol af, om påbuddet er efter-
levet, kan principielt både ske i form af et tilsynsbesøg eller som en administrativ kon-
trol. Det er ikke usædvanligt, at en tilsynsmyndigheds eventuelle opfølgende kontrol-
besøg foretages en vis tid efter fristen for efterlevelse af påbuddet.
Et påbud på baggrund af et ældretilsyn vil i almindelighed i praksis først blive ophæ-
vet, når styrelsen ved et nyt tilsynsbesøg kan konstatere, at de krav, der er stillet i for-
hold til at sikre den fornødne kvalitet i den hjælp, pleje og omsorg som ydes, er op-
fyldt.
Et opfølgende tilsyn vil som
hovedregel
blive gennemført inden for 3 måneder fra da-
toen for påbuddets udstedelse. Fastsættelse af tidspunkter for opfølgende tilsyn sker
ud fra en vurdering af en række forhold, herunder vurdering af plejeenhedernes evne
til at efterkomme påbuddet, varsling af plejeenheden samt hensyn til styrelsens plan-
lægning, herunder tilpasning af styrelsens ressourcer med sigte på til enhver tid at
sætte ind, hvor problemerne er størst.
Dato
25-02-2021