SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om, hvordan der sikres kontinuerlig adgang til lyntest for ansatte på plejehjem, i skoler m.fl. efter opsigelsen af aftalen med SOS International, til sundhedsministeren

Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt

2021

Anbefalinger for brug af

antigentest

18. februar 2021

SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 795: Spm. om, hvordan der sikres kontinuerlig adgang til lyntest for ansatte på plejehjem, i skoler m.fl. efter opsigelsen af aftalen med SOS International, til sundhedsministeren

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 2/31

Anbefalinger for brug af antigentest

Publikationen kan frit refereres

med tydelig kildeangivelse.

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S

www.sst.dk

Elektronisk ISBN: 978-87-7014-299-1

Sprog: Dansk

Version:

2.0

Versionsdato:

18. februar 2021

Format:

pdf

Udgivet af Sundhedsstyrelsen,

Februar 2021

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 3/31

Indholdsfortegnelse

1. Baggrund ......................................................................................................................... 4

Det danske program for smitteopsporing ...................................................................... 5

Styring og koordination .................................................................................................. 5

Internationale anbefalinger/retningslinjer for brug af antigentest ................................. 5

2. Om antigentest ................................................................................................................ 6

Om antigentest ............................................................................................................... 6

Om antigentest til selvtestning....................................................................................... 8

Fokus på validering ........................................................................................................ 9

3. Anbefalinger for brug af antigentest .......................................................................... 10

Overvejelser ift. brug af antigentest............................................................................. 11

Anbefalinger for specifikke områder............................................................................ 12

Håndtering af positivt prøvesvar fra antigentest ......................................................... 17

Håndtering af negativt prøvesvar fra antigentest ........................................................ 18

Testning af børn ........................................................................................................... 18

4. Organisering og ansvarsfordeling ............................................................................. 20

Kompetencer, hygiejneforhold mv. .............................................................................. 20

5. Videnopsamling og monitorering ............................................................................... 22

6. Borgerrettet information .............................................................................................. 23

Bilag 1 Ordliste .................................................................................................................. 24

Bilag 2 Internationale anbefalinger................................................................................. 25

Bilag 3 Øvrige publikationer ............................................................................................ 27

Bilag 4 Flow charts for forløb .......................................................................................... 29

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 4/31

1. Baggrund

Den danske teststrategi er bygget op omkring let adgang til test for ny coronavirus for

hele befolkningen. Under epidemien har Danmark anvendt den såkaldte PCR-test, hvor

kapaciteten løbende er blevet udbygget. Fra december 2020 har antigentest været en del

af det offentligt finansierede testtilbud.

Antigentest og PCR-test har hver især fordele og ulemper og bør derfor i en teststrategi

bruges, så de bedst understøtter den samlede strategi. Det er derfor vigtigt, at antigen-

test og PCR-test bruges som gensidigt supplerende testtilbud. I nogle situationer er det

fagligt mest hensigtsmæssigt at anvende en antigentest, mens det i andre situationer er

mere hensigtsmæssigt med en PCR test. Uanset hvilken test, der bliver anvendt, er det

afgørende, at der er let og hurtig adgang til test når der er behov for det, og at svaret fra

testen foreligger hurtigst muligt.

Dette er anden udgave af anbefalinger for brug af antigentest. Centralt i denne udgave er

fokus på udvidet anvendelsesområde for antigentest, sikring af materiale til virusvariant-

analyse, sundhedsfaglige anbefalinger ift. rammer for prioritering af antigentest og slutte-

ligt sammenhæng mellem brug af antigentest, smitteudbredelsen og øvrige tiltag i epide-

mien, såsom generelle smitteforebyggende tiltag og PCR-test.

Anbefalingerne er blevet til på baggrund af internationale anbefalinger, inddragelse af vi-

denskabelig litteratur og erfaringer fra brug af antigentest i Danmark og andre lande samt

rådgivning fra en faglig ekspertgruppe. Sundhedsstyrelsen (SST) udgiver løbende bor-

gerrettet kommunikation i forhold til, hvornår man kan eller bør lade sig teste. Anbefalin-

gerne vil løbende blive justeret i forhold til den faglige udvikling.

Der bruges i offentligheden en række forskellige betegnelser for antigentest, herunder

’lyntest’, ’kviktest’, ’hurtigtest’

’antigentest’.

Sundhedsstyrelsen bruger i denne publika-

tion betegnelsen

’antigentest’.

Der er andre test under udvikling, der kan påvise ny coron-

avirus. Udviklingen følges i de faglige miljøer og i Statens Serum Institut (SSI). Sund-

hedsstyrelsen vurderer løbende anvendeligheden af nye test i den danske epidemihånd-

tering. Indikationerne for PCR-test er fx løbende blevet udvidet jf. Sundhedsstyrelsens

Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæsenet.

For uddybning af de anvendte begreber i nærværende dokument, henvises til bilag 1.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 5/31

Det danske program for smitteopsporing

Smitteopsporingsindsatsen bygger på tidlig identifikation af personer, der er smittet med

ny coronavirus samt kontaktopsporing, isolation og test af de nære kontakter for at fore-

bygge yderligere smittespredning. En supplerende del af kontaktopsporingen omhandler

en bredere tilgang til at opspore smitte blandt personer, der har været i nærheden af de

smittede, men som er i mindre risiko for at være blevet smittet end de nære kontakter.

Det kan fx være testning af personale og beboere i forbindelse med et smittetilfælde på

et plejecenter. I den situation vil ikke kun nære kontakter blive testet. Den brede testning

sker her dels ud fra et forsigtighedsprincip i situationer, hvor smittespredning kan have

alvorligere konsekvenser fx på sygehuse og plejehjem og dels steder, hvor flere samles,

og hvor det derfor kan være særlig vigtigt at afklare, om der foregår smittespredning på fx

skoler eller og kontorarbejdspladser.

Styring og koordination

Ved indførsel af antigentest i det offentlige testtilbud er flere aktører involveret, som hver

især har forskellige ansvarsområder. Samarbejdet omkring brugen af antigentest er be-

skrevet i aftale mellem Danske Regioner (DR), Kommunernes Landsforening (KL), Sund-

heds- ministeriet (SUM) og Justitsministeriet (JM) indgået d. 29. januar 2021. Ansvaret

for at sikre testkapacitet og organiseringen heraf, herunder udbud mv. er således foran-

kret mellem DR, JM og SUM. Styregruppen for Testcenter Danmark er ansvarlig for den

løbende operationelle udførelse af prioriteringen. Styregruppen ledes af Styrelsen for

Forsyningssikkerhed (SFOS) og består bl.a. af repræsentanter fra hver region, DR, KL,

SUM m.fl.

SFOS har en koordinerende rolle på tværs af landet og kan bl.a. koordinere om alloke-

ring af testkapacitet på tværs af regioner, ligesom SFOS har ansvar for at koordinere

mellem antigentestkapaciteten og PCR-testkapaciteten. I tillæg til dette har SSI ansvar

for håndtering af data fra antigentest, samt et ansvar for at rådgive og skabe overblik i

forbindelse med danske valideringsstudier. Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS) har an-

svar for kontaktopsporing og rådgivning i forbindelse med fund af smittetilfælde ved anti-

gentest, ligesom STPS også har ansvar for rådgivning ved smitteudbrud.

Internationale anbefalinger/retningslinjer for brug af antigentest

En række internationale anbefalinger og andre landes erfaringer er inddraget i udarbej-

delsen af anbefalinger til brug af antigentest i Danmark. Anbefalinger og erfaringer fra ud-

landet er omsat til dansk kontekst, hvor særligt den frie adgang til den meget store PCR-

testkapacitet spiller en rolle ift. at begrænse brugbarheden hos personer med symptomer

og nærkontakter. (se bilag 2 for internationale anbefalinger)

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 6/31

2. Om antigentest

Der er flere typer af test for ny coronavirus, se boks 1 nedenfor.

Boks 1.

Typer af tests for ny coronavirus

PCR-test

Formål

En PCR-test påviser

COVID-19 virussens

RNA, og kan påvise

helt ned til én enkelt

viruspartikel i en slim-

prøve.

Testen har en høj føl-

somhed og regnes

som sikker.

Antigentest

En antigentest påviser vi-

rusproteiner i en prøve

ved hjælp af en immun-

kemisk test.

Antistoftest*

En antistoftest kan

påvise antistoffer

over for ny coronavi-

rus

Følsom-

hed

Testen er mindre følsom

end PCR, og kan ikke

med sikkerhed fastslå,

om man er smittet.

Testen foretages ved en

næsepodning.

Det vides endnu ikke,

hvor længe man kan

måle antistoffer efter

infektionen.

Testen foretages ved

en blodprøve.

Udførsel

Testen foretages ved

svælgpodning eller

næsepodning.

Denne test anvendes

i det offentlige testsy-

stem.

Anven-

delse

Denne test er implemen-

teret i det offentlige test-

system.

Denne test anvendes

ikke i det offentlige

testsystem fraset i

helt særlige kliniske

situationer.

*PCR-test og antistoftest er beskrevet i retningslinje for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæse-

net og vil ikke blive omtalt yderligere i dette dokument.

Om antigentest

Antigentest for ny coronavirus er baseret på immunkemisk påvisning af virusproteiner

(antigener) og er som sådan mindre følsom end PCR-test.

Antigentest er medicinsk udstyr og kræver ifølge EU-lovgivningen CE-mærkning, før det

kan markedsføres. CE-mærkningen er producentens egen varedeklaration ligesom angi-

velse af sensitivitet og specificitet er baseret på producentens egne data. Antigentest til

professionel brug ikke kræver godkendelse i et bemyndiget organ jf. gældende lovgiv-

ning. Sundhedsstyrelsen finder på linje med Europa kommissionen, at det er vigtigt, at

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 7/31

der foretages uafhængige og situationsafhængige valideringsstudier, det vil sige studier,

der vurderer testenes evne fx ift. PCR-test.

Der forelægger flere valideringsstudier af en række antigentest. Generelt kan det siges

at:



PCR-test har højere følsomhed end antigentest, og PCR-test er derfor bedre til

at finde de smittede

Antigentest har højere følsomhed hos personer med symptomer (bredt set om-

kring 75-85 %) end hos personer uden symptomer (bredt set omkring 45-55 %)

Antigentest har høj specificitet men den positive prædikative værdi kan være lav

ved screening, særligt når smittetrykket er lavt

Dette er underbygget i en række valideringsstudier

2,3,4,5,6

herunder i et dansk validerings-

studie, der er i preprint

. Der er dog tale om forskellige test, der er brugt, og nogle resulta-

ter er modstridende. Det er derfor fortsat vigtigt, at der foretages og følges op på valide-

ringsstudier for at få mere viden og for at, det er de bedste test, der bruges.

Væsentlige

fordele

ved brug af antigentest er, at man hurtigt kan udvide den samlede

testkapacitet og at testene giver svar med det samme. Det giver mulighed for at reducere

risiko for smittespredning fx når man tester sig umiddelbart inden man skal deltage i en

bestemt aktivitet. Endelig kan antigentest medvirke til at bryde smittekæder hurtigere. Det

findes i flere studier, at antigentest har højere følsomhed hos personer, der producerer

meget virus (højt virus load i prøven). Det er muligt, at personer, der producerer mere vi-

rus, også er mere tilbøjelige til at smitte andre, om end den nuværende videnskaben ikke

er entydig ift. dette.

Systematisk screening med antigentest giver mest epidemikontrol såfremt de bruges

bredt i en population med et højt smittetryk, og hvis man gentager test hyppigt. Ift. hyp-

pighed vil effektøgningen gradvist mindskes, jo hyppigere man tester. Konkret betyder

det, at der kun vindes lidt ved fx at teste dagligt frem for hver anden dag, mens effektøg-

ning ved at test to gange ugentligt frem for én gang ugentligt er større.

Følsomheden af antigentest er lavere end ved PCR-test. Der er derfor større risiko for

falsk negative svar

ved antigentest end ved PCR test. Det vil sige, at nogle smittede per-

soner vil få et negativt svar ved antigentest, men hvis man tester dem med PCR-test, vil

Tallene er sammenlignet med følsomheden ved PCR-test.

https://covid19.ssi.dk/-/media/cdn/files/addendum-notat-fra-ekspertgruppe-sars-cov-2-ag-test_151220.pdf?la=da,

https://www.helsedirektoratet.no/rapporter/evaluation-of-abbots-panbio-covid-19-rapid-antigen-test-in-norway/Evalua-

tion%20of%20Abbots%20Panbio%20COVID-19%20rapid%20antigen%20test%20in%20Norway.pdf/_/attachment/in-

line/b3306b98-c0e0-4e96-aa62-3ca5a99f5367:10fe6f072721ece7aeeb30fb46eb3259e5a8decc/Evaluation%20of%20Ab-

bots%20Panbio%20COVID-19%20rapid%20antigen%20test%20in%20Norway.pdf

https://www.cdc.gov/mmwr/volumes/69/wr/mm695152a3.htm?s_cid=mm695152a3_w

https://www.cdc.gov/mmwr/volumes/70/wr/mm7003e3.htm?s_cid=mm7003e3_w

https://www.ox.ac.uk/sites/files/oxford/media_wysiwyg/UK%20evaluation_PHE%20Porton%20Down%20%20Univer-

sity%20of%20Oxford_final.pdf

https://www.medrxiv.org/content/10.1101/2021.01.22.21250042v1

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 8/31

de få et positivt svar. Hos personer uden symptomer tyder valideringsstudier bredt set på,

at det sker hos én ud af to smittede ved brug af antigentest. Hos personer med sympto-

mer tyder valideringsstudier bredt set på, at det sker hos én ud af fem. Begge tal er af-

hængige af hvilken antigentest, der bruges.

Studier finder, at de falsk negative antigentest oftest vil findes hos personer med en la-

vere virus mængde i prøven, som udtryk for, at de producerer mindre virus. Der er dog

ikke fundet fagligt grundlag for, at personer med et lavt virus load (i prøven) ikke kan

smitte. Endvidere er prøven et øjebliksbillede, og personen kan fx være tidligt i sit syg-

domsforløb

–

dvs. 1-2 dag inden personen producerer større mængder virus.

Når antigentests anvendes i befolkningsgrupper med lav risiko for smitte, forekommer der

et betydeligt antal falsk positive tests. Hvis et positivt svar fra antigentest følges op med

PCR-test vil det sikre, at testsvaret er korrekt.

Der er et tiltagende fokus på såkaldte virusvarianter, da de kan have ændret smitsomhed

og dermed betydning for epidemikontrollen. Ved antigentest foretages der ikke analyse af

virus arvemateriale. Det er derfor i udgangspunktet ikke muligt at foretage analyse af vi-

rusvarianter. Der er derfor også af denne grund behov for at få foretaget samtidig eller

opfølgende PCR-test hos personer med positivt antigentestsvar, hvilket vil give mulighed

for variantanalyse.

Som ved andre test gælder også for antigentest, at testsvaret kun giver et øjebliksbillede.

I tilfælde af et negativt testsvar fra en antigentest, men efterfølgende udvikling af sympto-

mer på COVID-19, bør der derfor følges op med en PCR-test.

Det skal bemærkes, at antigentest for nuværende ikke er valideret på alle populationer,

herunder fx screening af asymptomatiske personer. Der bør derfor foretages lokal valide-

ring af antigentests, såfremt man vælger at anvende antigentesten uden for det af produ-

centen angivne formål, eller såfremt man i brugen af testen på anden måde afviger fra

brugsanvisningens instruktioner.

Om antigentest til selvtestning

De nuværende antigentest på markedet er til professionelt brug. Der udvikles antigentest

til selvtestning (antigen-selvtest), som vil kunne bruges hjemme. Modsat antigentest til

professionelt brug kræver antigen-selvtestning jf. lovgivningen, at et bemyndiget organ

har gennemgået den tekniske dokumentation for produktet og udstedt et CE-certifikat.

Sundhedsstyrelsen har indhentet rådgivning ift. antigen-selvtest. På nuværende tidspunkt

kender Lægemiddelstyrelsen og den faglige ekspertgruppe Sundhedsstyrelsen har råd-

ført sig med ikke til antigen-selvtest for SARS-CoV-2, som er retmæssigt CE-mærket.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 9/31

Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut vil løbende holde sig opdateret i internatio-

nale anbefalinger og litteratur vedr. antigen-selvtest ift. anbefalinger om inklusion i det

danske testprogram.

Fokus på validering

Der er fortsat behov for validering af antigentest, både i forhold til ydeevnen for de for-

skellige antigentest, der er på det danske marked, men også ift. validering i forskellige

sammenhænge.

Der er i Danmark taget initiativ til og igangsat yderligere valideringsstudier, herunder et

nationalt studie hvor man vil undersøge 20 forskellige antigentest. Studiet udføres i tre re-

gioner og styres fra Hvidovre Hospital. Endvidere er et videnskabeligt projekt under plan-

lægning i samarbejde mellem Divisionsforeningen, Dansk Live, Horesta og Dansk Er-

hverv, der har til formål at tilvejebringe viden om brugen af antigentest før arrangementer

og begivenheder.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 10/31

3. Anbefalinger for brug af anti-

gentest

På baggrund af internationale anbefalinger og erfaringer, rådgivning fra ekspertgruppen

vedr. test ved SARS-CoV-2 og anden faglig rådgivning vurderer Sundhedsstyrelsen, at

antigentest har en række positive egenskaber, der gør, at de i forskellige situationer, kan

bruges i epidemihåndteringen. Antigentest og PCR-test skal anses som supplement til

hinanden i den danske teststrategi. Der er ulemper og fordele ved begge testtyper, og de

bør bruges på en måde, hvor de hver bidrager på den bedst mulige måde til at sikre epi-

demikontrol.

Antigentest har den fordel, at de giver et hurtigt svar og ikke kræver bagvedliggende ana-

lysefaciliteter. Antigentest kan derfor bruges fleksibelt og hyppigt, hvilket giver mulighed

for at teste personer hyppigst i en række sammenhænge, herunder i situationer hvor

smittespredning kan have alvorlig konsekvenser for personer eller for epidemikontrollen.

Målet er at opdage smittetilfælde, som vi ellers ikke ville have opdaget og derved fore-

bygge smittespredning tidligt. Konkret er det smitteforebyggende formål med antigentest

at identificere smittetilfælde, understøtte selvisolation og kontaktopsporing, undgå smitte-

spredning både i samfundet og på institutioner/arbejdspladser. Begge dele giver mulig-

hed for at bryde smittekæder.

Ved screening med antigentest er det vigtigt at gøre testmodtageren opmærksom på, at

screeningen kun er et øjebliksbillede, og at en negativ test ikke betyder, at man kan være

sikker på, at man ikke er smittet, hvorfor man stadig skal følge de smitteforebyggende

anbefalinger.

På grund af PCR-testens højere følsomhed anbefales det, at personer med symptomer

på COVID-19 og nære kontakter fortsat bliver testet med PCR-test. Men hvis man samti-

digt får en antigentest, der giver svar på stedet, vil vi opdage nogle smittetilfælde tidli-

gere. På den måde kan smittekæder brydes hurtigere.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 11/31

Boks 2.

Situationer, hvor antigentest frarådes

Antigentest skal på grund af den lavere følsomhed ikke anvendes:

Som eneste test til personer med symptomer på COVID-19 (kan tages med

samtidig

PCR-test)

Som eneste test til nære kontakter (kan evt. tages med

samtidig

PCR-test på

både dage 4 og dag 6)

OBS. I konkrete situationer, hvor fx et hurtigt svar er vigtigt, fx for hurtigt at kunne

iværksætte smitteopsporing kan der tages antigentest med samtidig PCR-test.

Overvejelser ift. brug af antigentest

Screening kan foretages ved én enkelt test (punkttest) eller kan foretages ved gentagne

test, fx flere gange ugentligt.

Test af en befolkningsgruppe

Brug af én enkelt antigentest kan være relevant ift. at screene en stor gruppe personer,

hvor man ved, der er udbredt smittespredning fx unge i et område. På den måde vil man

finde en del af de smittede, der ikke vidste, at de var smittede. De kan derefter gå i selv-

isolation, og der kan foretages kontaktopsporing. PCR-test vil finde flere af de smittede,

men brugen af antigentest kan øge tilgængeligheden af tilbuddet.

Test af en større del af befolkningen med antigentest kan formentlig være gavnligt ift. epi-

demikontrollen. Det anbefales, at der sikres systematisk videnopsamling i forbindelse

med større enkeltstående screeningsindsatser, så senere indsatser kan optimeres for at

øge tilslutning og effekt. Afhængigt af smittetrykket kan der være en betydelig andel falsk

positive testsvar. Det er vigtigt, at dette håndteres i det konkrete organisering.

Gentagne test som et smitteforebyggelsestiltag hos afgrænsede grupper

Ved gentagne antigentest øges følsomheden jo hyppigere, der testes. Man kan sige, at

jo hyppigere der testes, jo mere fintmasket et net lægges ud for at fange smittetilfælde og

smittespredning. Fra et sundhedsfagligt perspektiv bør hyppigheden justeres ud fra to

faktorer:

1. Den sundhedsmæssige konsekvens af smittespredning i den givne sammen-

hæng

–

forstået som risiko for alvorlig sygdom, død og tab af epidemikontrol

2. Mængden af smittespredning i samfundet

–

og dermed risikoen for, at personen,

der testes, er smittet

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 12/31

Smittespredning vurderes at have størst sundhedsmæssige konsekvenser på sygehuse,

plejecentre, botilbud og andre institutioner, hvor ældre eller personer i øget risiko ved

COVID-19 opholder sig. Smittespredning vurderes at have mindre sundhedsmæssige

konsekvenser i de grundskolen, dagtilbud og på de fleste arbejdspladser. Smittespred-

ningen kan dog have betydelige konsekvenser for arbejdsudbud, produktion, afbrydelse

af undervisningsforløb mv. i disse sammenhænge.

Konkret betyder det, at i sammenhænge, hvor smittespredningen har store konsekvenser

fx steder med personer i øget risiko og i perioder med megen smittespredning i samfun-

det eller ved hyppige udbrud vil hyppig testning give mest mening.

Omvendt vil testning i sammenhænge, hvor smittespredningen har mindre konsekvenser

fx i dagtilbud og i perioder med mindre smittespredning i det omkringliggende samfund

give mindre mening at gøre hyppigt ud fra et sundhedsfagligt perspektiv.

Organiseringen af den gentagne screeningsindsats bør tilrettelægges, så testningen lig-

ger spredt med rimeligt interval (fx hver 3. / hver 4. dag ved to ugentlige test), så testnin-

gen ligger inden deltagelse i aktivitet eller før, at man møder på arbejde og så vidt muligt

også, så det er meningsfyldt i forhold til arbejdsplaner for personer med forskudte og skif-

tende arbejdstider. For at øge tilslutning bør testningen være tilgængelig for den ønskede

gruppe uden lang transporttid eller andre logiske uhensigtsmæssigheder.

Derfor anbefales det, at brug af antigentest løbende vurderes og prioriteres på baggrund

af viden om smittespredningen i samfundet og i de specifikke sammenhænge hvor anti-

gentest-screeningen overvejes. Konkret anbefales det i forbindelse med mangel på anti-

gentest at prioritere gentagne test af personale på plejecentre, botilbud mv. over andre

screeningstiltag.

Foreløbige erfaringer i Danmark antyder, at meget hyppige antigentest med næses-

vælgspodning for nogle personer kan give ophav til gener, såsom næseblod, smerter,

ørepine mv, hvilket kan mindske opbakning til hyppige test. Dette bør tages i betragtning

særligt ift. at sikre kompetencer hos poderne herunder kendskab til næsens anatomi.

Anbefalinger for specifikke områder

I det følgende opsummeres de konkrete anbefalinger for brug af antigentest i tabel 1. I

næste underafsnit beskrives de enkelte indikationer. Anbefalingerne er sundhedsfaglige

anbefalinger. Anbefalingerne vil centralt og lokalt blive omsat i konkrete antigentesttilbud

til danskerne, hvor der også tages hensyn til den konkrete testkapacitet og den epidemio-

logiske situation.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 13/31

Tabel 1

–

anbefalinger vedr. antigentest

Personale på plejecentre mv.

Antigentest eller alternativt PCR-test kan bruges ved gentagen (fx 2 gange ugentligt)

screening af personale, der arbejder steder, hvor der er personer i øget risiko ved CO-

VID-19 fx plejecentre og botilbud.

Skoler og andre uddannelsesinstitutioner

Antigentest kan bruges ved gentagen screening af personale på skoler og andre ud-

dannelsesinstitutioner ifbm. genåbning.

Antigentest (eller PCR-test) kan bruges som punkttest af personale og større elever

inden fremmøde ved genåbning af skoler mv.

Arbejdspladser

Antigentest kan bruges ved gentagen screening (fx 2 gange ugentligt) af personer, der

arbejder i særlige erhverv.

Smitte|stop

Ved advisering om, at man har været kontakt via appen smitte|stop kan anvendes én

antigentest - eller én PCR-test.

Andre kontakter

Ved ét tilfælde af smitte anbefales ’andre kontakt’

- dvs. personer, der ikke har været

’nær kontakt’, men dog tæt på den smittede

- testet med antigentest én gang (alterna-

tivt kan anvendes PCR-test).

Ved smitteudbrud på en arbejdsplads, skoler, institution e.l. anbefales, at ’andre kon-

takter’ testes gentagne gange

med antigentest. Den konkrete udmøntning vil ske på

baggrund af udbrudsrådgivning fra STPS.

Udvalgte grupper

Antigentest kan bruges ved screening af udvalgte befolkningsgrupper eller i geografi-

ske områder, hvor det antages, at prævalensen er særligt høj fx udvalgte aldersgrup-

per eller områder, hvor der er udbredt smittespredning. Den konkrete udmøntning vil

ske som en anbefaling fra Indsatsgruppen. Afhængigt af den konkrete situation kan

PCR-test være et alternativt.

Større begivenheder

Antigentest kan bruges som et screeningstiltag forud for afholdelse af større begiven-

heder.

Ved genåbning af områder, hvor fysisk fremmøde kan have betydelige psykolo-

giske, sociale og erhvervsmæssige fordele

Antigentest kan bruges i forbindelse med genåbning af en lang række områder på

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 14/31

sundheds- og kommunalområdet, hvor vigtige aktiviteter kan opretholdelse eller igang-

sættes samtidig med, at smitterisikoen kan minimeres fx gruppeforløb inden for rehabi-

litering, genoptræning, jobtræningsaktiviteter, terapi mv.

Antigentest ved indlæggelse, udskrivelse eller overflytning

Antigentest kan bruges samtidigt med PCR-test, såfremt der er brug for hurtigt svar

ved indlæggelse eller ved udskrivelse fra sygehuse i nogle situationer eller overflytning

mellem kommunale institutioner, men hvor man samtidig også ønsker størst mulig

grad af sikkerhed fx ved (se retningslinje for håndtering af COVID-19 i sundhedsvæse-

net)



Indlæggelse hvor der er brug for et hurtigt svar (se retningslinje for håndtering

af retningslinje i sundhedsvæsenet). Det kan fx være relevant, når der ikke er

hurtig-PCR-test til rådighed.

Ved overflytning af personer hvor der er et særligt hensyn i forebygge smitte-

spredning til at forebygge smitte. Det kan være personer, der flytter ind på fx

hospice, plejehjem eller andre institutioner med sårbare grupper fx herberger

og bosteder, samt patienter der udskrives fra hospital til plejecenter



Hos personer med symptomer og nære kontakter kan man kombinere brugen af PCR-

test og antigentest og derved mindske tiden fra man konstateres smittet til kontaktopspo-

ringen starter. Statens Serum Institut/Testcenter Danmark vil samme med regionerne un-

dersøge hvordan, og hvornår det kan iværksættes.

Efter udrulning af vaccination vil der ske en løbende vurdering af behovet for fortsat sy-

stematisk test. Sundhedsstyrelsens anbefalinger vil blive opdateret i overensstemmelse

hermed.

Regeringen har d. 13. januar 2021 udmeldt, at personer, der møder fysisk ind på arbejde,

bør følge anbefalingen om at lade sig teste én gang ugentligt.

3.2.1. Brug af antigentest på plejecentre og bosteder/sociale institutioner

Det er afgørende at hindre introduktion af ny coronavirus og smittespredning på institutio-

nerne, hvor personer i øget risiko for alvorligt forløb er. Det anbefales der:



At der foretages gentagne antigentest eller PCR-test af personale på plejecentre,

bosteder og andre institutioner, hvor ældre og personer i øget risiko for alvorligt

forløb ved COVID-19 er.

At der tilbydes antigentest af besøgende* på plejecentre.



Anbefalinger for brug af antigentest

Side 15/31



Ved udbrudshåndtering skal der bruges PCR-test evt. med samtidig brug af anti-

gentest for at sikre hurtig kontrol med udbrud.

Det er væsentlig, at der sker regelmæssig og systematisk test af personale. PCR-testen

har den fordel, at de giver mere præcise svar og hurtigtest har den fordel at de giver svar

med det samme, hvor PCR-test typiske vil give svar efter ca. 24 timer. Det er væsentligt

at der implementeres en løsning, som personalet har let ved at deltage i, som er syste-

matisk og regelmæssig og som kan opnå høj grad af tilslutning fra de ansatte, herunder

ift. tilgængelighed og relevans ift. personale med skiftende arbejdstider og mødeplaner

(se afsnit 3.1 for yderligere). Sundhedsstyrelsen har ikke på baggrund af ovenævnte

overvejelser belæg for at afgøre, hvilken løsning der vil give størst effekt. Hvis der anven-

des PCR-test bør der tilstræbes svar indenfor 24 timer.

Hvad angår hyppigheden af test er det vurderingen, at der som udgangspunkt bør være

to ugentlige test med et rimeligt interval imellem givet det nuværende smittetryk. Man kan

dog overveje lokalt at øge antallet af test, såfremt der er øget smitte i et område. Udrul-

ningen af vaccinationsindsatsen på plejecentre mv. giver forventeligt en væsentlig be-

skyttelse beboerne.

Der henvises til retningslinje

Vejledning om forebyggelse af smitte med ny coronavirus på

plejehjem, botilbud og andre institutioner

for yderligere

*Ved antigentest af besøgende på plejecentre er det centralt informere om, at testen ikke

udelukker, at personen kan være smittet, hvorfor de generelle anbefalinger for smittefore-

byggelses stadig skal overholdes.

3.2.2. Brug af antigentest på skoler og andre dele af uddannelsesområdet

I forbindelse med genåbning af skoler og andre uddannelsesinstitutioner kan det anbefa-

les:



At personale og større elever (over 12 år) får foretaget én antigentest inden de

møder ind den første dag**

At der foretages gentagne antigentest af personale på skoler og andre uddannel-

sesinstitutioner som led i en smitteforebyggende indsats

Der henvises til retningslinje for

håndtering af smitte med COVID-19 i grundskoler

for

yderligere.

**Kan også være én PCR-test

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 16/31

3.2.3. Test på arbejdspladser

Der er i Danmark og andre lande set en tendens til smitteudbrud i særlige erhverv. Syste-

matisk screening i disse erhverv vil forventeligt kunne opdage smitteudbrud tidligt og der-

ved dæmme op for disse. Derfor anbefales:



At der foretages gentagne antigentest af personer, der arbejder i særlige er-

hverv, hvor fysisk fremmøde er nødvendigt og epidemividen tilsiger mange ud-

brud, fx slagterier, byggepladser, fængsler (personale). STPS og SSI vil løbende

kvalificere og opdatere listen.

At der overvejes at foretages screening af arbejdstagere i forbindelse med gen-

åbning af arbejdspladser. Testinterval kan afpasse i forhold til niveau af smitte-

spredning.



3.2.4. Test på baggrund af advisering om, at man har været kontakt via appen

smitte|stop

Test af personer, der har fået en advisering fra smitte|stop kan gøres ved antigentest el-

ler PCR-test.

Risikoen for at være smittet ved advisering gennem smitte|stop er markant lavere end

ved identifikation af nære kontakter gennem den manuelle kontaktopsporing. Derfor an-

befales folk, der adviseres gennem smitte|stop, ikke at gå i selvisolation inden test.

3.2.5.

Test af ’andre kontakter’

Der er situationer, hvor kriterierne for at være nær kontakt ikke er opfyldt, men hvor andre

risikofaktorer, fx langvarigt ophold i lukkede rum eller usikkerhed om afstand, tilsiger, at

der bør foretages test for at forebygge smittespredning. ’Andre kontakter’ skal ikke gå i

selvisolation.

Derfor anbefales:



At ’andre kontakter’

får foretaget én antigentest

At ’andre kontakter’ får foretaget

gentagne antigentest på baggrund af rådgivning

fra STPS ved smitteudbrud

Andre kontakter kan også testes med PCR-test.

3.2.6. Screening målrettet udvalgte grupper, hvor prævalensen er særligt høj

Der kan ved udbredt smittespredning blandt bestemte befolkningsgrupper (alder, geo-

grafi, boligområder) foretages screening af disse. Formålet er at skabe epidemikontrol

For eksempler på ’andre kontakter’ henvises til publikationen COVID-19:

Opsporing og håndtering af nære kontakter.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 17/31

ved at opdage smittetilfælde samt at lette adgangen til test for grupper, hvor der ved test

er relativ høj risiko for smitte.

Den målrettede screening vil blive anbefalet af Indsatsgruppen. Såfremt der er tale om en

mere lokal anbefaling kan den udgå fra kommunerne i samarbejde med Styrelsen for Pa-

tientsikkerhed.

Denne screening kan afhængigt af størrelsen på gruppen, der ønskes screenet, behovet

for tilgængelighed samt testkapaciteten også foretages med PCR-test.

3.2.7. Større kultur- og idrætsbegivenheder

Der kan foretages screening af besøgende, tilskuere mv. ved større kultur- og idrætsbe-

givenheder: Formålet er at identificere asymptomatiske smittebærere og derved mindske

risikoen for smittespredning til begivenheden. Da der vil være tale om deltagelse i arran-

gementer med mange mennesker, er det særligt vigtigt at understrege over for delta-

gerne, at testen ikke udelukker, at man er smittet med ny coronavirus.Ved genåbning af

områder, hvor fysisk fremmøde kan have betydelige psykologiske, sociale og erhvervs-

mæssige fordele

Antigentest kan bruges i forbindelse med genåbning af en lang række områder på sund-

heds- og kommunalområdet, hvor smitterisikoen kan minimeres fx gruppeforløb inden for

rehabilitering, genoptræning, terapi mv.

Håndtering af positivt prøvesvar fra antigentest

Ved positivt svar fra antigentest bør der igangsættes selvisolation jf. Sundhedsstyrelsens

retningslinjer. Derudover bør der reageres på positive testresultater i relation til kontakt-

opsporing.

Personer med positive antigentest bør rådgives om at få foretaget en opfølgende PCR-

test hurtigst muligt af firmaet/myndigheden, der har udført antigentesten. Det anbefales,

at antigentestningen organiseres så firmaet/myndigheden selv kan foretage den opføl-

gende PCR-podning, umiddelbart efter svaret på antigentesten. Dette kan også ske efter

opkald fra firmaet/myndigheden til den testede, når det positive svar foreligger, såfremt

denne måtte have forladt teststedet.

STPS har aftaler med alle private udbydere af antigentest, om umiddelbar indringning af

kontaktinformation mv. på personer med positive antigentest. STPS ringer på den bag-

grund disse personer op samme dag (oftest inden for timer). Derved kan kontaktopspo-

ring accelereres. STPS skal ud over rådgivning om selvisolation og kontaktopsporing råd-

give personen om vigtigheden af at få foretaget en PCR-test samme dag eller senest da-

gen efter, såfremt personen ikke har fået dette gjort. STPS kan ved behov oprette testre-

kvisition til borgeren.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 18/31

Borgeren skal af firmaet eller myndigheden, der tilbyder antigentest og af STPS informe-

res om, at det primære formål med den opfølgende PCR-test er at sikre materiale til vari-

ant-analyse. Endvidere skal der informeres om, at PCR-testen kan bekræfte svaret af an-

tigentesten, men at såfremt PCR-testen mod forventning er negativ, skal borgeren selv

ringe til STPS ift. rådgivning om ophævelse af selvisolation, kontaktopsporing og ophæ-

velse af kontakters selvisolation.

3.3.1. Håndtering af opfølgende PCR-test

Der skal jf. retningslinjer om kontaktopsporing reageres adækvat på resultater fra delta-

PCR og helgenomsekventering ift. de ekstra tiltag, der vedrører personer med særlige

varianter herunder særlig opmærksom på de smitteforebyggende anbefalinger.

Såfremt PCR-testen er negativ, og personen ikke har symptomer, skal STPS rådgive pa-

tienten om, at selvisolation og kontaktopsporing skal afsluttes. STPS kan hjælpe med at

kontakte nærekontakter, arbejdsplads, skole mv. ift. at afslutte kontaktopsporing og selv-

isolation.

Såfremt der er tale om et smittetilfælde på en arbejdsplads/institution har ledelsen et an-

svar for at afslutte selvisolation for den pågældende person samt de identificerede nære

kontakter på arbejdspladsen/institutioner, der er gået i selvisolation.

I kommunalt regi herunder skoler andreinstitutioner og på private og offentlige arbejds-

pladser mv. har ledelserne et ansvar for at sikre, at der bliver foretaget opfølgende PCR-

test på baggrund af positive antigentest foretaget på foranledning af kommunen, skolen,

arbejdspladsen mv.

Sundhedsstyrelsen vil udgive borgerrettet materiale, der skal understøtte og handlingsan-

vise ift. positive antigentest og opfølgende PCR-test

Håndtering af negativt prøvesvar fra antigentest

Såfremt det erkendes under testningen, at den testede person har symptomer eller er

nærkontakt og antigentesten er negativ, skal personen rådes til at fortsætte med at opret-

holde selvisolation samt få foretaget en PCR-test.

Testning af børn

Både PCR-test og antigentest kan bruges til podning af børn. Det vil dog i henhold til de

sundhedsfaglige anbefalinger være sjældent, at antigentest af børn vil være relevant.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 19/31

Det er Sundhedsstyrelsens anbefaling, at børn til og med 12 år med symptomer på CO-

VID-19 testes for ny coronavirus, således at der kan foretages smitteopsporing mv. hvor

det er relevant.

Ved test af børn uden symptomer (asymptomatiske) anbefales det, at man i beslutningen

om, hvorvidt der skal foretages test, tager hensyn til formålet med og konsekvensen af

testen, herunder om testresultatet har betydning for barnet.

Test af asymptomatiske børn til og med 12 år anbefales kun, hvis resultatet kan have be-

tydning for det videre behandlingsforløb eller hvis andre særlige forhold taler herfor. Ved

’særlige forhold’ skal forstås børn som er

nære kontakter, eller børn som podes som led i

håndtering af udbrud på fx skoler eller i daginstitutioner.

I situationer hvor det vurderes relevant at kende smittestatus hos asymptomatiske børn til

og med 12 år, fx forud for indlæggelse eller forud for særlige procedurer, kan man for

praktiske formål, i stedet teste barnets forældre for ny coronavirus.

For børn over 12 år følges som udgangspunkt retningslinjer for voksne, men aldersskellet

er vejledende og beslutning om test bør bero på en konkret faglig vurdering.

Derudover skal det understreges, at der forud for test skal indhentes et informeret sam-

tykke. For at man kan tale om et gyldigt samtykke, kræver det, at patienten er fyldt 15 år,

er habil og er i stand til at overskue konsekvenserne på baggrund af den givne informa-

tion. Test af børn under 15 år kræver således samtykke fra forældre.

Podning af børn, fra 2 til og med 12 år, bør ikke nødvendigvis udføres af særligt perso-

nale med sundhedsfaglig baggrund. Det er dog vigtigt, at personalet, via oplæring, tileg-

ner sig de tilstrækkelige børnefaglige kompetencer, således at de kan udføre en podning

af en tilstrækkelig kvalitet på en hensynsfuld måde, der sikrer at podningen ikke opleves

som et overgreb af barnet, men også for at sikre, at testen opnår den tilstrækkelige kvali-

tet. Forældrene kan ofte inddrages i at skabe en tryg atmosfære og for at hjælpe barnet

igennem podningen. Personale bør yderligere være oplært i at børn, hvor podning ikke

kan gennemføres på hensigtsmæssig vis, herunder podninger der af barn eller familie

kan opleves som et overgreb, undlades. I disse tilfælde skal barn/familie fortsat holde sig

til gældende retningslinjer for så vidt angår personer med milde symptomer, nære kon-

takter, udbrudshåndtering mv. Dette gælder både ved PCR test og antigentest.

Man skal være opmærksom på at podning i næsesvælget er ubehageligt og mange børn

vil ikke kunne samarbejde til det. Man vil derfor være nød til at fastholde barnets hoved i

længere tid, da podepinden skal ind gennem næsen og nå næsesvælget. Dette kan dels

opleves som et overgreb for barnet og samtidig er der en risiko for, at testen ikke tages

korrekt, hvilket bevirker at resultatet af testen har større sandsynlighed for ikke at være

retvisende.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 20/31

4. Organisering og ansvarsforde-

ling

Det er helt centralt, at organiseringen og planlægningen af antigentest-indsatsen sker

med et skærpet fokus på at overholde de generelle anbefalinger i forhold til at forebygge

smittespredning blandt både det tilknyttede personale samt brugere af antigentest. Det

samme gælder for korrekt brug af værnemidler, hyppig rengøring mv. For mere informa-

tion om Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for forebyggelse af smittespredning

med ny coronavirus henvises til:

COVID-19: Forebyggelse af smittespredning.

Kompetencer, hygiejneforhold mv.

Det er som udgangspunkt ikke nødvendigt at have personale med sundhedsfaglig bag-

grund til at udføre antigentest. Da nuværende antigentest er godkendt til professionel

brug vil der være tale om lægeforbeholdt virksomhed. Det skal derfor sikres, at delega-

tion til medhjælpere foregår i overensstemmelse med bekendtgørelse herom

. Endvidere

er det ved bekendtgørelse BEK nr. 184 af 05/02/2021

givet midlertidig tilladelse til syge-

plejersker og sundhedsplejersker ansat i kommuner til at varetage lægevirksomhed i

form af udførelse af antigentest for COVID-19. Personalet bør desuden oplæres i, at per-

soner, der er syge skal henvises til vurderingskliniskkerne, således at personer med be-

hov for en sundhedsfaglig vurdering modtager denne.

Test bør afvikles og organiseres, således det sikres, at der bliver holdt den nødvendige

fysiske afstand mellem alle personer, der skal podes, i hele forløbet gennem teststedet.

Herudover bør det sikres, at der iagttages tilstrækkelige øvrige smitteforebyggende tiltag

såsom brug af mundbind mv.

Da det må forventes, at der ved opstart af det nationale antigentestprogram er behov for

at rekruttere mange arbejdstagere, også personer uden sundhedsfaglig baggrund, til at

arbejde som fx podere, påhviler der arbejdsgiveren et særligt ansvar i forhold til at sørge

for, at disse er oplært i korrekt brug af værnemidler og smitteforebyggende adfærd samt

korrekt podeteknik. Dette gælder også i forhold til logistik, datahåndtering og sikkerhed

herunder håndtering af kødannelse, indgang og udgang til området mv.

Det påhviler regionerne og kommuner at understøtte de private leverandører, som de har

indgået kontrakt med, ift. at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger herunder, hvilke

Bekendtgørelse nr. 1219 om autoriserede sundhedspersoners benyttelse af medhjælp (delegation af forbeholdt sundhedsfaglig

virksomhed) af 11. december 2009: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2009/1219

Bekendtgørelse nr. 184 om midlertidig tilladelse til sygeplejersker og sundhedsplejersker ansat i kommuner til at udøve ud-

valgte former for lægevirksomhed i forbindelse med håndtering af Coronavirussygdom 2019 (COVID-19) af 5. februar 2021:

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/184.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 21/31

grupper, der anbefales testet med antigentest og hvilke grupper, der frarådes at modtage

antigentest.

Fejl, svigt og mangler, der konstateres ifbm brug af antigentest skal indrapporteres til Læ-

gemiddelstyrelsen

Bemærk forhold vedr. kompetencer ifbm test af børn beskrevet i afsnit 3.5.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 22/31

5. Videnopsamling og monitore-

ring

For løbende at kunne følge anvendelsen af antigentest som et supplement til de nuvæ-

rende indsatser til epidemikontrol og -kontrol, er det afgørende, at der tilsvarende monito-

reres på området. Som minimum ud fra en række indikatorer nævnt nedenfor.

Indsamling af data skal være med til at kvalitetssikre anvendelsen af antigentest og un-

derstøtte eventuelle justeringer.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en liste over aktuelle og relevante behov for data:

Personoplysninger (herunder bopælskommune)

Årsag til test fra udtømmende liste

Testresultat ved antigentest

Lokalisation og tidspunkt for test

Jf. BEK nr. 1919 11/12/2020 er de private testudbydere forpligtiget til at anmelde positive

resultater af test for COVID-19 med henblik på smitteopsporing og kompensation. Jf.

BEK nr. 99 27/01/2021 skal offentlige og private behandlingssteder sikre, at resultatet af

prøven og relevante oplysninger fra prøvesvaret anmeldes til Statens Serum Institut.

Styrelsen for Patientsikkerhed skal indsamle data i forbindelse med kontaktopsporingen

af personer med positiv antigentest, herunder indikation, symptomer samt andel af test,

hvor der viser sig at komme negativ opfølgende PCR-test.

På nuværende tidspunkt indberettes data dagligt til Statens Serum Institut, der dagligt of-

fentliggør en rapport over data. Der arbejdes på en løsning, hvor data kan indberettes di-

rekte fra de private aktører, der udbyder antigentest, til Statens Serum Institut og MIBA.

Det er centralt, at understøttelsen af dette er på plads ift. epidemiologisk overvågning.

Statens Serum Institut er ansvarlig for systematisk at følge op på data, der indsamles af

de private aktører, samt dataanalyse og offentliggørelse af data herunder data vedr.

uoverensstemmelse mellem antigentestsvar og PCR-testsvar.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 23/31

6. Borgerrettet information

Sundhedsstyrelsen vil udarbejde borgerrettet kommunikation, som beskriver brug af anti-

gentest, herunder forskellen mellem typer af test, indikation for at få foretage en test samt

vigtigheden af smitteforebyggende anbefalinger. ´0

Derudover skal det sikres, at personer, der testes med antigentest, modtager tilstrækkelig

information, herunder at testen ikke udelukker, at vedkommende er smittet samt hvordan

man skal forholde sig ved et positivt testsvar, særligt i henhold til en opfølgende PCR-

test. Sundhedsstyrelsen udarbejder derfor et kortfattet, borgerrettet informationsmateri-

ale, som kan tilgås på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og som efterfølgende kan over-

sættes til relevante sprog.

De private aktører er ansvarlige for, at der skiltes med relevante materialer om generel

forebyggelse af smittespredning på alle faciliteter.

Sundhedsstyrelsens materiale om generel forebyggelse af smittespredning kan tilgås

her:

https://www.sst.dk/da/corona/Forebyg-smitte/Plakater-og-andet-materiale.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 24/31

Bilag 1 Ordliste

Sensitivitet (følsomhed):

Et udtryk for, hvor stor en andel af syge, der diagnosticeres

korrekt med en givet test, dvs. diagnosticeres som værende syge. Det er således et mål

for testens styrke mht. at undgå falsk negative udfald

Specificitet:

Et udtryk for, hvor stor en andel af raske, der klassificeres korrekt med en

givet test, dvs. der klassificeres som raske. Det er således et mål for testens styrke mht.

at undgå falsk positive udfald

Nær kontakt:

Man er nær kontakt, hvis man opfylder ét af kriterierne for nære kontakter,

fx bor sammen med en smittet person, eller i mere end 15 minutter har været inden for 2

meter til en smittet person. Dette beskrives nærmere i

Sundhedsstyrelsens COVID-19:

Opsporing og håndtering af nære kontakter.

Anden kontakt/andre kontakter:

Personer, hvor kriterierne for at være

nær kontakt

ikke

er opfyldt, men hvor andre risikofaktorer tilsiger, at det anbefales at foretage en scree-

ningstest. For yderligere læs

Sundhedsstyrelsens COVID-19: Opsporing og håndtering af

nære kontakter.

Validering:

En studie eller projekt, der i denne sammenhæng bedømmer, om en be-

stemt antigentest kan bruges på en bestemt målgruppe. Ved antigentest vil sammenlig-

ningen være med PCR-test

Opfølgende PCR-test:

En PCR-test, der tages som opfølgning på en antigentest, for at

udtage materiale til variant analyse og/eller at bekræfte resultatet fra antigentesten.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 25/31

Bilag 2 Internationale anbefalinger

I dette bilag beskrives kort internationale anbefalinger ift. antigentest ved ny coronavirus.

For yderligere information og detaljer henvises til de relevante publikationer.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO), det europæiske smitteagentur (ECDC) og det

amerikanske Center for Disease Control and Prevention (CDC) peger alle på, at anven-

delsen af antigentest kan bidrage til den samlede teststrategi på grund af en række for-

delagtige karakteristika såsom hurtigere svartid, billigere test og hurtig øgning af testka-

pacitet

11, 12,13

Alle påpeger dog, at ydeevnen for antigentest i vidt omfang er afhængigt af den situation,

de bliver brugt i, og at testenes ydeevne er bedst hos personer med en høj virusmængde

/personer med symptomer.

WHO og ECDC påpeger behovet for validering af antigentest i forskellige

”real world set-

ting”

for at sikre ydeevne, men også for at implementeringsproblematikker kan identifice-

res. I forlængelse heraf anbefaler ECDC medlemslandene at lave uafhængige og målret-

tede valideringer inden implementering.

Anbefalinger ift. brug hos personer med symptomer

WHO og ECDC anbefaler, at antigentest, der har >80 % sensitivitet (>90 % for ECDC) og

>97% specificitet kan bruges til diagnostisk brug i en række situationer, når PCR-test ikke

er tilgængelig eller der er lange svartider. Testen bør bruges inden for de første 5-7 dage

efter symptomdebut.

ECDC anbefaler, at PCR-test bør være den foretrukne testmetode ved personer med

symptomer. ECDC anbefaler brug af konfirmatorisk PCR-test ved negativ testsvar fra an-

tigentest hos personer med symptomer. Det samme gør CDC.

ECDC, 2020, Options for the use of rapid antigen tests for COVID-19 in the EU/EEA and the UK, https://www.ecdc.eu-

ropa.eu/sites/default/files/documents/Options-use-of-rapid-antigen-tests-for-COVID-19_0.pdf

CDC, 2020, Interim Guidance for Antigen Testing for SARS-CoV-2, https://www.cdc.gov/coronavirus/2019-ncov/lab/re-

sources/antigen-tests-guidelines.html

WHO, 2020, Antigen-detection in the diagnosis of SARS- CoV-2 infection using rapid immunoassays, https://www.who.int/pub-

lications/i/item/antigen-detection-in-the-diagnosis-of-sars-cov-2infection-using-rapid-immunoassays

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 26/31

Anbefalinger ift. test af personer uden symptomer

Test af asymptomatiske personer med høj risiko for smitte (nære kontakter mv.)

ECDC angiver, at antigentest kan bruges som en del af kontaktopsporingen, men at ne-

gative testresultater bør følges op af en konfirmatorisk PCR-test. Dette bekræftes af

WHO, som også påpeger, at et negativt svar ikke bør ophæve selvisolation.

CDC anbefaler, at i tilfælde af høj risiko for, at personen er smittet (fx ved udbredt smitte-

spredning i lokalområdet eller ved test af nære kontakter), bør der på baggrund af en

konkret klinisk vurdering tages stilling til, hvorvidt en positiv antigentest skal følges op af

konfirmatorisk PCR-test.

Test af asymptomatiske personer med lavere risiko for smitte

CDC anbefaler, at i tilfælde af lav risiko for, at personen er smittet, (fx i screeningssituati-

oner), bør der foretages konfirmatorisk PCR-test af positive svar fra antigentest for at

identificere falsk positive testsvar. CDC anbefaler desuden brug af seriel antigentest som

screening på udvalgte områder, fx på plejecentre og i fængsler, hvor denne strategi hur-

tigt vil kunne identificere smittetilfælde og forebygge yderligere smittespredning.

WHO vurderer, at antigentest kan bruges til udbrudsidentifikation i institutioner mv., når

PCR-test ikke umiddelbart er tilgængelig, og at antigentest kan bruges ved udbrudshånd-

tering i skoler, fængsler, plejecentre mv. for hurtigt at kunne identificere smittede. WHO

anbefaler i den forbindelse, at antigentest kan bruges til tidlig påvisning og isolation af

smittetilfælde i fængsler, skoler, sundhedsfaciliteter og plejecentre mv. Dog gøres der op-

mærksom på, at negative testsvar i de situationer skal håndteres afhængigt af testens

ydeevne samt smittespredningen i den konkrete kontekst/lokalsamfundet.

ECDC angiver, at antigentest kan bruges i screeningssammenhænge med gentagne

testninger efterfulgt af konfirmatorisk PCR-test ved positive testsvar. ECDC angiver desu-

den, at antigentest kan bruges i situationer, hvor der er udbredt samfundssmitte, for at fo-

rebygge yderligere smittespredning samtidigt med, at det aflaster PCR-testkapaciteten. I

en sådan situation kan testen bruges som en målrettet screening af en befolkningsdel (fx

et lokalområde).

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 27/31

Bilag 3 Øvrige publikationer

Nedenfor fremgår en oversigt over udvalgte materialer fra Sundhedsstyrelsen, herunder

retningslinjer for håndtering af udbrud, smitteopsporing samt relevant borgerettet kommu-

nikation.

Boks 3.

Oversigt over relevante materialer

Retningslinjer

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/COVID-19-

Forebyggelse-af-smittespredning

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/COVID-19-

Opsporing-og-haandtering-af-naere-kontakter

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Retnings-

linje-om-selvisolation

Forebyggelse af smittespredning

Opsporing og håndtering af nære kontakter

Isolation ved påvist COVID-19

Retningslinjer for håndtering af COVID-19 i

sundhedsvæsenet

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Retningslin-

jer-for-haandtering-af-COVID-19

Retningslinje for håndtering af vaccination mod

COVID-19

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Retningslin-

jer-for-haandtering-af-vaccination-mod-COVID-19

Forholdsregler ved tilfælde af COVID-19 i dagtil-

bud, skoler, ungdoms- og voksenuddannelser

Håndtering af smitte med COVID-19 i grundsko-

ler

Vejledning om forebyggelse af smitte med CO-

VID 19 på plejecentre, bosteder og andre institu-

tioner

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Info-om-for-

holdsregler-ved-tilfaelde-af-COVID-19-i-skoler-dag-

tilbud-og-andre-tilbud-til-boern-og-unge

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Retnings-

linje---Smitte-i-grundskoler

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Vejledning-

om-forebyggelse-af-spredning-af-COVID-19-paa-

plejecentre-bosteder

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Vejledning-

om-forebyggelse-af-smitte-med-COVID-19-i-hjem-

meplejen

Vejledning om forebyggelse af smitte med CO-

VID 19 i hjemmeplejen

Borgerrettet kommunikation

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Til-dig-der-

har-symptomer-paa-COVID-19

Til dig, der har symptomer på COVID-19

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 28/31

Har dit barn symptomer på COVID-19?

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/One-page---

Har-dit-barn-symptomer-paa-COVID-19

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Til-dig-der-

er-testet-positiv-for-ny-coronavirus

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2020/Til-dig-der-

er-naer-kontakt-til-person-med-ny-coronavirus

Til dig, der er testet positiv for ny coronavirus

Til dig, der er nær kontakt til en person, der er

smittet med ny coronavirus

Vaccination med COVID-19

https://www.sst.dk/da/Udgivelser/2021/Vaccina-

tion-mod-COVID-19

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 29/31

Bilag 4 Flow charts for forløb

Flow chart 1.

Test af nære kontakter og personer med symptomer på COVID-19.

Anbefalinger for brug af antigentest

Side 30/31

Flow chart 2.

Anbefalinger for antigentest

Sundhedsstyrelsen

Islands Brygge 67

2300 København S