Sundhedsudvalget 2020-21
SUU Alm.del
Offentligt
Sundheds- og Ældreministeriet
Enhed: BESS
Sagsbeh.: DEPALOP
Koordineret med:
Sagsnr.: 2103009
Dok. nr.: 1597863
Dato: 02-02-2021
TALEPAPIR
Det talte ord gælder
Tirsdag den 9. februar 2021 kl. 14:00 – 15:00, Sundheds- og Ældreudvalget
Samråd AÅ, BA & BB om test for covid-19 på spildevand
Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V) og Martin
Geertsen (V).
Samrådsspørgsmål AÅ:
”Vil ministeren redegøre for sin holdning til anvendelse af
smitteopsporing via spildevand i forlængelse af omtalen i Berlingske
den 12/1-21 (Politikere om ubrugt våben mod corona: ”Vi skal tage
alle midler i brug”) og artiklen i Nordjyske 13/1-21 (Enestående
testresultater i Hjørring: Antallet af coronasmittede er målt i
spildevandet – før de blev syge)?”
Samrådsspørgsmål BA:
”Vil ministeren redegøre for, hvornår ministeren blev bekendt med
metoden for smitteopsporing via spildevand, og hvad der er årsagen
til, at regeringen ikke lig andre lande - herunder i Storbritannien -
vælger at smitteopspore via spildevandsprøver? Der henvises til
artikel i Berlingske 10/1-21: ”I udlandet har man længe coronatestet
spildevandet – Danmark afviser metoden”.”
Samrådsspørgsmål BB:
”Mener ministeren ikke, at det er afgørende, at Danmark tager
spildevandsopsporing i brug hurtigst muligt som et værktøj til at sikre,
at færrest danskere bliver smittet med den nye variant - B117?”
Tak for spørgsmålene.
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 786: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 9/2-21 om anvendelse af smitteopsporing via spildevand til bekæmpelse af covid-19, til sundhedsministeren
Jeg starter med at svare på spørgsmålet, der handler om,
hvornår jeg blev kendt med metoden. Herefter vil jeg oplyse
om regeringens holdning til test for covid-19 på spildevand,
og om jeg mener, at spildevandsopsporing skal tages i brug
som et nyt muligt værktøj i vores pandemihåndtering.
***
[Hvornår ministeren blev kendt med metoden?]
Lad mig indlede med, hvornår jeg blev bekendt med
metoden.
Her må jeg minde om, at mange af de metoder for
systematisk test og smitteopsporing, som vi har i dag, er
løbende blevet identificeret og udbygget i løbet af det sidste
år. Det gælder for eksempel den store kapacitet af PCR-test,
der har gjort Danmark til et af de førende lande i verden ift.
test. Og det gælder ift brugen af antigentest og
smitteopsporing.
Når det kommer til spildevandstest fik jeg den 21. august
2020 en henvendelse vedrørende et virksomhedsbesøg hos
Eurofins Miljø, der arbejder med testmetoden, der kan spore
covid-19 smittens udbredelse via spildevand – også før de
smittede eventuelt udviser symptomer.
På den baggrund indhentede jeg en faglig vurdering af
spildevandsmetoden fra Statens Serum Institut, som
Sundhedsministeriet modtog den 9. september 2020.
Side 2
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 786: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 9/2-21 om anvendelse af smitteopsporing via spildevand til bekæmpelse af covid-19, til sundhedsministeren
Af vurderingen fremgik, at spildevandstest kan påvise
tilstedeværelse af covid-19 i samfundet, men kvaliteten af
analyserne afhænger meget af den valgte metode.
Statens Serum Institut oplyste yderligere, at de ikke anså
spildevandstest for værende et væsentligt supplement i den
daværende situation, hvor der var høj og spredt incidens af
smitte i samfundet. Men at metoden kunne blive relevant,
når incidensen faldt.
Samlet set kunne det konkluderes på baggrund af Statens
Serum Instituts faglige vurdering i september, at der på
daværende tidspunkt ikke var grundlag for at ibrugtage
spildevandstestmetoden i den danske overvågning af covid-
19.
Statens Serum Institut oplyste yderligere, at DTU har stor
ekspertise inden for spildevandstest for covid-19 og
foretager spildevandstest i projektøjemed.
***
[SSIs revurdering i oktober 2020]
Den 5. oktober 2020 bragte Politiken en artikel om, at man i
Stockholm anvendte analyser af spildevand til at anslå
udbredelse af covid-19.
I den forbindelse bad jeg Statens Serum Institut genoverveje
deres vurdering af ikke at anvende spildevandstest som en
del af overvågningen i Danmark.
Side 3
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 786: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 9/2-21 om anvendelse af smitteopsporing via spildevand til bekæmpelse af covid-19, til sundhedsministeren
Statens Serum Institut oplyste, at de ikke havde noget nyt at
tilføje til deres tidligere faglige vurdering af
spildevandstestens potentiale. De fastholdt, at i lyset af det
antal daglige test, der blev foretaget i Danmark, var det ikke
aktuelt at anvende spildevandstest i overvågningen. Aktuelt
har vi sammenlignet med mange andre lande en veludbygget
testkapacitet, hvorfor spildevandsovervågning hidtil ikke har
været et lige så oplagt redskab.
Statens Serum Institut oplyste den 22. oktober 2020 i en
uddybning af deres tidligere vurdering af
spildvandsmetoden, at de løbende overvåger markedet for
covid-19 diagnostiske løsninger, herunder spildevandstest,
med henblik på at vurdere, om nye løsninger kan supplere
den eksisterende diagnostik i TestCenter Danmark.
Statens Serum Institut oplyser yderligere, at de gerne
varetager samfundsopgaven med at overvåge forekomsten af
covid-19 på spildevand, når vi igen får lav forekomst af
covid-19 i samfundet, for eksempel efter indførelse af
vaccinen, og ikke længere tester bredt blandt ikke-indlagte
personer.
***
[Kontakt til DTU i oktober 2020]
Den 28. oktober 2020 henvendte ministeriet sig til DTU, for
at høre nærmere om deres forskningsprojekt vedrørende test
for covid-19 på spildevand.
Side 4
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 786: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 9/2-21 om anvendelse af smitteopsporing via spildevand til bekæmpelse af covid-19, til sundhedsministeren
DTU oplyste den 29. oktober 2020 i et notat, at der blev
arbejdet intensivt på at optimere metoderne, primært med at
forbedre følsomheden. De oplyste yderligere, at et antal
lande havde valgt at tilføje spildevandsundersøgelser som et
supplement til den kliniske overvågning af mennesker.
DTU konkluderede, at spildevandsovervågning ikke ville
påvise mere end det, som man allerede vidste i forhold til
covid-19 med den daværende testintensitet i Danmark, men
at det kunne være et supplement og en ekstra sikkerhed.
De oplyste yderligere, at hvis den humane test-intensitet blev
sænket, eller hvis der var områder eller populationer, som
ikke blev dækket tilstrækkeligt i testindsatsen, ville dette
kunne ændre konklusionen.
Den 13 januar 2021 henvendte DTU sig til
Sundhedsministeriet og oplyste, at sensitiviteten for
spildevandsmetoden fortsat er lavere, end den man har med
den nuværende meget intensive humane screening. Men at
DTU meget gerne hjælper, hvis der skulle være behov for at
opsætte en mere løbende overvågning, af hele populationer
eller specifikt mod plejehjem, hospitaler eller lignende i en
mere post-epidemi situation.
***
[Den nuværende situation vedr. test for covid-19 på
spildevand]
Side 5
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 786: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 9/2-21 om anvendelse af smitteopsporing via spildevand til bekæmpelse af covid-19, til sundhedsministeren
I forlængelse af situationens udvikling herunder
vaccineudrulningen har Sundhedsministeriet i januar 2021
endnu engang bedt Statens Serum Institut revurdere deres
tidligere faglige anbefalinger.
Statens Serum Instituts aktuelle vurdering er, at test for
covid-19 via spildevand kan være relevant i en situation,
hvor man kun har kendskab til få smittede personer i et
samfund. Det kan være, hvis man ikke tester bredt, eller
fordi der reelt kun er få eller ingen tilfælde af covid-19 i
samfundet. Ligeledes kan spildevandsovervågning fra
specifikke bygninger, der er særligt udsatte for covid-19
udbrud, som eksempelvis plejehjem, være et relevant
redskab.
Aktuelt har vi i Danmark en god og veludbygget
testkapacitet med mulighed for at teste bredt i befolkningen
som helhed. Samtidig tester vi også mere intensivt i udvalgte
grupper, eksempelvis plejehjemsbeboere- og ansatte. Derfor
har spildevandsovervågning hidtil ikke har været et lige så
oplagt redskab i Danmark, som det er i andre lande.
***
[Regeringens holdning til test for covid-19 på spildevand]
Jeg vil nu runde af med at uddybe regeringens holdning til
test for covid-19 på spildevand.
Side 6
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 786: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 9/2-21 om anvendelse af smitteopsporing via spildevand til bekæmpelse af covid-19, til sundhedsministeren
Testning er, og har længe været, en helt central del af
indsatsen mod covid-19 i Danmark. Vi kan i dag foretage
omkring 150.000 PCR-tests dagligt. Hertil kommer
antigentest, hvor der lige nu arbejdes på at skabe en kapacitet
på omkring 100.000 antigentest hver dag. Vi er i Danmark
blandt de bedste i verden, når det kommer til covid-19 test,
og vi er et af de lande, der tester mest i forhold til
indbyggertal.
Vi er fortsat i gang med at udbygge testkapaciteten, og
teststrategien opdateres løbende, så vi kan sørge for, at den
store testkapacitet anvendes klogt.
Regeringen er klar til at tage alle midler i brug. Derfor holder
vi løbende øje med udviklingen inden for blandt andet test
og undersøger nye metoder. Denne redegørelse har også vist,
hvordan vi løbende har spurgt til nye metoder. Her er test for
covid-19 på spildevand en oplagt metode at kigge nærmere
på.
Jeg har derfor bedt Statens Serum Institut komme med et
konkret oplæg til, hvordan vi kan bruge test på spildevand
som redskab til at håndtere pandemien. Jeg forventer at
modtage oplægget allerede i denne uge, hvorefter det skal
nærmere afsøges i forhold til økonomien og, hvornår det kan
eksekveres og bliver relevant i forhold til de sundhedsfaglige
vurderinger.
Side 7
SUU, Alm.del - 2020-21 - Endeligt svar på spørgsmål 786: Spm. om oversendelse af talepapir fra samråd 9/2-21 om anvendelse af smitteopsporing via spildevand til bekæmpelse af covid-19, til sundhedsministeren
Jeg forventer, at vi indenfor en overskuelig fremtid kan
anvende test på spildevandet i Danmark, afhængig af
smittens udbredelse mm., men det skal gøres klogt. Vi vil
eksempelvis kunne overvåge specifikke områder, hvor der
ikke er så stor tilslutning til test. Det skal nærmere defineres,
hvilke områder, bygninger eller komplekser det vil give
mening at overvåge.
Regeringen er som sagt klar til at tage alle redskaber i brug i
kampen mod covid-19. Derfor ser jeg frem til at arbejde
videre med Statens Serum Instituts oplæg til, hvordan
spildevandsovervågning kan anvendes som metode i
Danmark, og hvornår det kan ske.
Tak for ordet.
Side 8